Grævlingen etape 2 ligger i Støvring Ådale og er det sidste rammeområde i ådalen uden lokalplan. Området er ca. 28.600 m². Bortset fra en kile øst for området grænser Grævlingen etape 2 op til § 3-beskyttet natur. Se bilag 1. Arealet har været delvist privat ejet og delvist kommunalt ejet. Økonomiudvalget har den 12. maj 2021 besluttet at sælge den kommunale del af arealet, som udgør ca. 13.600 m². Se bilag 2.

Lokalplanen er ikke prioriteret til udarbejdelse, og den har stået på lokalplanlisten siden juni 2017. I forbindelse med afklaring af lokalplanen har ansøger forespurgt om at erhverve yderligere et areal fra kommunen til udvidelse af lokalplanområdet. På bilag 1 og 2 fremgår det areal, der i forvejen er udlagt til boligformål i kommuneplanens rammer med lilla. Derudover er det areal vist med hvid, som ansøger ønsker at erhverve for at udvide lokalplanområdet. Arealet ligger øst for boligrammen, og er ikke omfattet af § 3-beskyttelse. Størstedelen af arealet er kommunalt ejet. Arealet er i kommuneplanen udlagt til rekreative formål. Den rekreative ramme blev udvidet i forbindelse med Kommuneplan 2021 for at give plads til et regnvandsbassin i området.

Arealet ligger for langt mod Lindenborg Ådal til det planlægningsmæssigt kan begrundes, at arealet kan anvendes til boligbebyggelse. Arealet vil kunne bruges til fælles opholdsareal eller regnvandsbassin, hvis det er nødvendigt at etablere et bassin. I begge tilfælde vil arealet skulle indrettes og indpasses i landskabet. Ansøger oplyser, at arealet desuden kan anvendes til at skabe forbindelse ud mod ådalen og Nattergalestien, der løber langs kommunegrænsen i Aalborg Kommune.

Ansøger har fået udarbejdet en foreløbig udstykningsplan, der er i bilag 3. Den viser, at det ekstra areal anvendes som fællesareal. Udstykningsplanen er endnu ikke godkendt, og ansøger har igangsat undersøgelser, som også kan få betydning for udstykningsplanen. Der skal bl.a. redegøres for håndtering af regnvand og klimavand, servitutter og trafik.

Kommuneplanens generelle rammer fastlægger, at parcelhusgrunde som udgangspunkt skal være mellem 700 og 1.400 m². Den foreløbige skitse til udstykning indeholder 31 parcelhusgrunde, hvoraf flere af grundene er under 700 m². Der er tale om små parcelhusgrunde, hvilket kan begrundes i placeringen omgivet af naturområder. Da området er omgivet af natur, og grundstørrelserne fremgår af kommuneplanens generelle rammer, vurderes det, at kommuneplanen kan fraviges mht. grundstørrelser.

I boligrammen fastlægges en bebyggelsesprocent på 40 %, at bebyggelse maksimalt må opføres i 1 etage og i højst 7 m højde. Bebyggelsesprocenten for parcelhuse er typisk 30 %, så der er mulighed for tættere bebyggelse end normalt. Det betyder, at grundene potentielt vil få en høj befæstelsesgrad, da en fuld udnyttelse af bebyggelsesprocenten vil medføre, at bygningerne får et stort fodaftryk på grundene. Ved at udarbejde et kommuneplantillæg, så der kan bygges i 2 etager og max 7 m. højde, kan befæstelsesgraden på grundene mindskes. Forvaltningen anbefaler, at der indarbejdes en mulighed for byggeri i 2 etager i området. I lokalplanen kan der således også indarbejdes bestemmelser om, at bebyggelsesprocenten på 40 kun kan udnyttes, hvis der bygges i mere end én etage.

Skitsen indeholder ikke fælles opholdsarealer indenfor det areal, der er omfattet af kommuneplanens boligramme. Jf. Kommuneplanen skal der etableres fælles opholdsareal på 10 % af grundarealet indenfor boligrammen svarende til et fælles opholdsareal på ca. 2.860 m². Kravet om fælles opholdsareal inden for boligrammen er fastholdt i andre nyere lokalplaner, dog er der få steder, hvor det på baggrund af dialog med overordnede myndigheder er placeret uden for boligrammen.

Planlægningsmæssigt kan det give mening med fælles opholdsarealer, der skaber forbindelse mod ådalen. Udvides lokalplanområdet mod øst svarer de 10 % opholdsareal ca. til den del, der ønskes tilkøbt. Men området ligger yderligt i forhold til boligerne, hvormed de centrale opholdsarealer begrænses. Samtidig vil området ikke være en del af kommuneplanens boligområde. For at sikre centralt opholdsareal i udstykningen til leg og boldspil er det forvaltningens vurdering, at der også skal tilvejebringes et opholdsareal indenfor kommuneplanrammen til boligformål. For at tilvejebringe et centralt opholdsareal, der giver kvalitet i udstykningen, vil forvaltningen anbefale, at opholdsarealet udgør mindst 3 % af lokalplanområdets størrelse, at det har en form så det er egnet til ophold og at det placeres i tilknytning til en stiforbindelse, der forbinder boligområdet med det rekreative område øst for boligrammen.

Det kræver et tillæg til kommuneplanen at ændre kravet til opholdsareal indenfor boligområdet. Opfyldes forudsætningen om, at der tilvejebringes et centralt opholdsareal, og at der etableres mindst 10 % opholdsareal samlet indenfor lokalplanområdet, så kan der planlægningsmæssigt argumenteres for at ændre kommuneplanen.

De foreslåede ændringer i kommuneplanen mht. etageantal og opholdsareal er mindre rammeændringer, der ikke kræver, at der afholdes foroffentlighed.

Arealet, der ønskes tilkøbt, skal indrettes under hensyntagen til landskabsinteresser uanset, om området anvendes til opholdsareal eller bassin. Afhængigt af udformningen vil arealet omkring regnvandsbassin i praksis kunne anvendes til ophold. Det kræver en vurdering af et projekt at afklare, hvor stor en del, der kan anvendes til ophold.

Ansøger har i forbindelse med købet af den kommunale del forespurgt om muligheden for at tilkøbe de tilgrænsende §3-beskyttede arealer. Forvaltningen kan ikke anbefale, at de beskyttede arealer sælges. Det skyldes, at der ikke påhviler en plejepligt på privatejede naturbeskyttede arealer, som det er tilfældet ved de kommunalt ejede. Der er således risiko for, at naturkvaliteten forringes, hvis det bliver privat ejet. Derudover vil salg af den naturbeskyttede del af arealet medføre en opdeling af det samlede kommunalt ejede areal i området, hvormed den fremtidige naturpleje af arealerne kan blive vanskeligere at udføre i praksis.

Forvaltningen kan anbefale, at boligområdet via stiforbindelser kobles sammen med de omkringliggende naturbeskyttede områder. De kan dog ikke anvendes til deciderede opholdsarealer, da der ikke må ske tilstandsændringer i områderne. Derfor anbefaler forvaltningen, at de §3-beskyttede arealer ikke indgår i lokalplanens afgrænsning.

Hvis arealet mod øst ønskes solgt, foreslår forvaltningen, at der fremsættes en salgssag til Økonomiudvalget, når der ligger en endelig udstykningsplan for lokalplanområdet, der lever op til krav om et centralt placeret fælles opholdsareal og et regnvandsbassin, der er tilpasset landskabet

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

at lokalplanområdet kan udvides mod øst med arealer, der ikke er omfattet af § 3-beskyttelse,

at der skal etableres mindst 3 % fælles opholdsareal centralt i området, som forbindes via en stiforbindelse til opholdsarealet mod øst

at der skal etableres mindst 10 % opholdsareal i hele lokalplanområdet

at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der ændrer etageantallet til højst 2 etager og kravet til fællesopholdsareal som beskrevet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget

at udvalget er sindet at sælge arealet, så lokalplanområdet kan udvides mod øst, og

at udvalget ikke er sindet at sælge § 3 beskyttede arealer.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 186:

Godkendt som indstillet af forvaltningen, dog således at arealet mod Øst alene kan benyttes til grønt område eller regnvandshåndtering. En bebyggelsesprocent på 40 kan kun godkendes ved tæt/lav bebyggelse. Ligeledes skal grundene være af en størrelse, som kan sikre, at der ikke er udfordringer med afstand til eventuelle faskiner og befæstelsesgrad. Der skal sikres stiforbindelse gennem området til Ådalen.

Inden der kan tages stilling til prioritering af lokalplan, skal udvalget forelægges et afklaret skitseprojekt i henhold til ovenstående.

Udvalget indstiller overfor Økonomiudvalget

Flemming Larsen stemte imod indstilling til Økonomiudvalget, idet han ikke ønsker at sælge arealet mod øst.

I/S Reno-Nord har et sorteringsanlæg til plast og metal og fra 2022 og mad- og drikkekartoner (affaldsfraktioner indsamlet fra husholdninger i to-delt genbrugscontainer). Anlægget er sat i drift i 2016 med Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner som ejere. Efter fusion af affaldsselskaberne AVV I/S og I/S Reno-Nord pr. 1. januar 2022 er Hjørring og Brønderslev kommuner også indtrådt som ejere af sorteringsanlægget.

Rebild Kommune deltog i undersøgelserne op til beslutning om opførelse af sorteringsanlæg til plast og metal i Nordjylland, men dengang blev det besluttet, at Rebild Kommune ikke skulle være medejer af sorteringsanlægget. Rebild Kommune har fra oktober 2017 afleveret metal, plast og fra april 2022 også mad- og drikkekartoner til sorteringsanlægget på korte aftaler som ekstern leverandør. Samarbejdet med Reno-Nord har fungeret fint og selskabet arbejder seriøst med afsætningen for at sikre en høj reel genanvendelse af affaldet.

Med Regeringens Klimaaftale fra juni 2020 blev der lagt op til privatisering af blandt andet håndtering af genanvendeligt husholdningsaffald og i juni 2022 har Folketinget vedtaget L153, lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og Forsyningstilsynet, der sætter nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn. Kommunerne skal senest den 1. juli 2023 udbyde behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald. For at understøtte lige konkurrencevilkår skal eksisterende kommunale anlæg selskabsgøres og kan i en overgangsperiode på fem år frem til den 1. juli 2027 byde på behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald. Denne udvikling vil formentligt føre til et salg af Reno-Nords sorteringsanlæg i løbet af de næste par år. Markedet forbereder sig på en producentansvarsordning for det genanvendelige affald, og Reno-Nord oplever tydelig interesse fra private aktører. Et salg vil højst sandsynligt kun omfatte selve anlægget og ikke grund og bygninger, hvor anlægget er placeret.

Rebild Kommune skal således fra 1. juli 2023 enten have indgået aftaler om behandlingen af genanvendeligt husholdningsaffald eller have overført denne opgave til I/S Reno-Nord. Ved et udbud kan behandling af affaldet i princippet ende hvor som helst i Danmark eller EU. Hvis udbud vælges, skal man tage stilling til om der evt. skal anlægges en omlasteplads i Rebild Kommune. Udbud vil skulle gennemføres med jævne mellemrum og Rebild Kommune vil skulle opnormere og opkvalificere afsætningskompetencer. Jævnlige udbud kan sikre, at der opnås konkurrence og de bedste priser.

Der er dog klare fordele ved, at Rebild Kommune fortsat puljer det indsamlede affald med de øvrige nordjyske kommuner til fælles håndtering og lader Reno-Nord stå for alle opgaver vedrørende sortering og afsætning, også efter et fremtidigt salg af sorteringsanlægget. Dels må det forventes, at der kan opnås bedre priser med større mængder og dels samles og udvikles afsætningskompetencerne i affaldsselskabet, fremfor i hver enkelt kommunal forvaltning. Det ligger desuden i tråd med intentionerne bag Reno-Nords ændrede vedtægter og selskabets ejerstrategi, godkendt ved fusionen sidste år (BY 14-10-2021). Fordelene ved et samarbejde styrkes bedst, jo flere opgaver kommunerne overlader til fællesskabet. (Se bilag 1 og 2 for beskrivelse af udvidelse af samarbejdet om sorteringsanlægget og Reno-Nords samlede vedtægter).

Fremgangsmåde for en evt. udvidelse af Rebild Kommunes deltagelse i I/S Reno-Nord vil omfatte følgende trin;

• Anmodning fra Rebild Kommune om udvidelse af deltagelsen i I/S Reno-Nord til også at omfatte sortering og afsætning af indsamlet plast- og metalaffald samt mad- og drikkevarekartoner

• Udarbejdelse af skriftlig aftale mellem bestyrelsen og Rebild Kommune samt opdatering af vedtægternes bilag 6.4 og bilag 3.2.5

• Godkendelse af bestyrelsen i I/S Reno-Nord og kommunalbestyrelsen i Rebild Kommune

• Godkendelse af Ankestyrelsen

Forvaltningen anbefaler, at overføre opgaven med sortering og behandling og efterfølgende afsætning af plast, metal og mad- og drikkekartoner fra ordning for genbrugscontainer til I/S Reno-Nord pr. 1. oktober 2022. Alternativt skal der udarbejdes et EU-udbud for modtagning/behandling/afsætning og evt. omlastning af de fire genanvendelige affaldsfraktioner til ekstern leverandør.

I/S Reno-Nord har udarbejdet et notat, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved Rebilds indtræden som medejer i sorteringsanlægget, se bilag 3.

Som ekstern leverandør betales en behandlingspris pr. ton. Som medejer i sorteringsanlægget betales et årligt kapacitetsbidrag + behandlingspris pr. ton, samlet til en pris pr. ton. Ved et evt. salg får ejerne del i tab eller avance svarende til den samlede betaling i ejertiden.

Taksten for eksterne leverandører til sorteringsanlægget forventes at blive mellem 3.195 - 3.300 kr./ton i 2023. Hvis Rebild Kommune indtræder som medejer, bliver prisen nogenlunde den samme, 3.034 kr./ton, fordelt på en lavere tonspris og det årlige kapacitetsbidrag baseret på indbyggertal. Se bilag 4 for estimeret beregning af takster 2023; uden og med Rebild Kommunes indtræden i sorteringsanlægget.

Sorteringsanlægget afskrives over 8 år, forventeligt til 31. december 2024.

Med udgangspunkt i at eventuel indtrædelse i sorteringsanlægget sker på samme vilkår, som var gældende for Hjørring og Brønderslev kommune, betales der ikke for eventuelle merværdier i sorteringsanlægget. Omvendt vil der i en salgssituation kun kunne opnås begrænset avance eller tab, da eventuel avance eller tab fordeles efter en fordelingsnøgle baseret på den samlede betaling til sorteringsanlægget fra alle deltagende kommuner.

Reno-Nord har beregnet Rebilds samlede bidrag til anlægget til ca. 1,3% ved indtrædelse 1.1.2023 og ved et eventuelt salg 1.1.2024. Sælges anlægget senere, vil andelen blive lidt højere.

Ved en avance på et eventuelt salg på 1 mio. vil Rebilds andel således udgøre 13.000 kr. ligeledes vil der ved et tab på 1 mio. skulle betales 13.000 kr.

Gælden i sorteringsanlægget udgør ca. 29 mio. kr. som er internt finansieret af Reno-Nord. Renten bliver sat ud fra den gennemsnitlige forrentning som opnås på Reno-Nords investeringskonto gennem banken, dog minimum til renten på kassekreditten som udgør 0,95%. Denne rente må forventes at stige, med den nuværende renteudvikling.

Efter et eventuelt salg af sorteringsanlægget, som forventes kun at omfatte selve sorteringsanlægget, vil Rebild stadig være medejer af bygningerne, som der på nuværende tidspunkt er flere muligheder for.

Enten kan bygningerne lejes ud til køber af sorteringsanlægget, og i dette tilfælde vil lejeindtægten blive fordelt ud efter andel. Rebilds andel er ca. 7,1%. Hvis lejeindtægten er højere end omkostningerne til rente og afskrivning, vil et eventuelt overskud blive sat ind på Rebilds kapitalkonto med udgangspunkt i andelen på 7,1%. – ligeledes vil en lavere lejeindtægt medføre at Rebild vil skulle hæfte for den manglede lejeindtægt.

Rente og afskrivning på bygningen er i omegnen af 1 mio. kr. årligt (med den nuværende rente). Kan der kun opnås en lejeindtægt på 900.000 kr., vil Rebild skulle dække 7,1% af de manglende 100.000 kr. - altså 7.100 kr.

Hvis ikke eventuel køber af anlægget ønsker at leje bygningen, og vælger at flytte sorteringsanlægget, vil der skulle findes anden anvendelse til bygningen, og Rebild er stadig ansvarlig med ejerandelen på 7,1%.

Der er mulighed for at ”Farligt affald” (hvor Rebild er interessent) kan overtage bygningerne, men alternativt skal der findes anden anvendelse/udlejning til bygningerne. Her vil Rebild stadig være stillet som i de øvrige scenarier, hvor der hæftes for andelen på 7,1%, enten ved udleje, overdragelse eller salg.

Bygningerne afskrives over 25 år, med udgangspunkt fra 2016 og udbygningen til 4,5 mio. fra 2022.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Rebild Kommune indtræder som medejer i I/S Reno-Nords sorteringsanlæg pr. 1. oktober 2022, så opgaver og kompetencer vedrørende sortering og afsætning af plast, metal og mad- og drikkekartoner fra ordning for genbrugscontainer overføres til I/S Reno-Nord.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 184:

Indstilles godkendt