Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Forvaltningen orienterede om pressekontakt i anledning af projektets start.

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Sagsfremstilling

En attraktiv og sund kommune kræver et attraktivt og sundt foreningsliv. Fritidsrådet og forvaltningen (særligt Center Kultur og Fritid) skal være helt tæt på foreningerne og kende deres behov for støtte og samarbejde.

Målet med projektet er at komme tættere på foreningslivet og lave en analyse af deres ønsker og behov. Identificere måder hvorpå Fritidsrådet og den kommunale forvaltning kan blive endnu bedre til at understøtte foreningslivet i kommunen.

Målet er således at skabe endnu større viden om og forståelse i forvaltningen for foreningerne og aftenskolerne. Viden der kan hjælpe Fritidsrådet og Center Kultur og Fritid i deres fremtidige tilrettelæggelse af deres arbejde og indsats i forhold til foreningerne og aftenskolerne.

Før jul holdt forvaltningen en workshop med repræsentanter fra foreninger, aftenskoler og haller. Repræsentanterne udarbejdede i fællesskab en SWOT analyse af foreningslivet i Rebild Kommune. Vedlagt som bilag. Forvaltningen har efterfølgende sammenholdt den lokale SWOTanalyse med landsdækkende tendenser og forskning på området. Resultatet er 2 spørgeskemaer og 2 interviewguides. Indholdet af spørgeskemaerne og guidene er desuden blevet drøftet med DGI og med Center Børn og Unge.

Foreninger og aftenskoler vil ultimo januar modtage spørgskemaet, samt invitation til at deltage i et gruppeinterview. Forvaltningen håber, at rigtig mange af kommunens foreninger og aftenskoler vil benytte lejligheden til at komme med holdninger og inputs.

Rent fysisk afsluttes projektet med en rapport og en politisk drøftelse, samt en debataften med foreningslivet og aftenskolerne.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

En attraktiv og sund kommune kræver et attraktivt og sundt foreningsliv. Fritidsrådet og forvaltningen (særligt Center Kultur og Fritid) skal være helt tæt på foreningerne og kende deres behov. Forvaltningen arbejder derfor på en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse, der skal give ny viden og en fælles platform. Hermed giver forvaltningen en orientering om status på projektet.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0