Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

I 2014 har der været en møderække mellem Nordjyllands Historiske Museum, Boldrup Museumsforening og Center Kultur og Fritid.

På møderne er der blevet drøftet og truffet beslutninger på følgende områder:

-  Udvikling og koordinering af aktiviteter og formidling i Boldrup

-  Udvikling og koordinering af informationsmateriale

- Organisering af det daglige arbejde i Boldrup

Udvikling og koordinering af aktiviteter og formidling i Boldrup

Formand for Boldrup Museumsforening, Bjarne Hansen, er blevet udpeget til Rebild Kommunes Kulturråd i 2015 og 2016. Dette nye netværk kan bidrage til at hente nye aktiviteter og arrangementer til Boldrup.

Rebild Naturskole, Boldrup Museum og Center Sundhed har haft en fælles aktivitet på museet. Dette samarbejde fortsætter.

Udvikling og koordinering af informationsmateriale

Nordjyllands Historiske Museum er i gang med at udarbejde informationsmateriale til ny skiltning. Skiltningen skal være på plads til sæsonåbningen i 2015.

Nordjyllands Historiske Museum har desuden afsat 100.000 kr. til indkøb af alarmsystem til Boldrup. Indkøb af alarm er primært med henblik på at åbne stedet op for besøgende. Derfor ønskes et system, der selv låser op og slår alarmen fra om morgenen, og automatisk låser og slår alarmen til om aftenen. Der arbejdes på at få alarmen på plads inden sæsonåbningen i 2015.

Organisering af det daglige arbejde i Boldrup

Der søges en ny medarbejder til primært praktisk arbejde på Boldrup Museum. Der er opslået en 32 timers stilling med ansøgningsfrist den 30. januar.

Det er besluttet, at Gert Rubæk fremover får ansvaret for den daglige ledelse af opgavevaretagelsen i Boldrup.

På denne baggrund er det forvaltningens vurdering, at samarbejdet mellem parterne om drift og udvikling fungerer godt og bør fortsætte på samme grundlag i 2015.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I 2014 har der været en møderække mellem Nordjyllands Historiske Museum, Boldrup Museumsforening og Center Kultur og Fritid om samarbejdet i relation drift og udvikling af Boldrup Museum. Udvalget får en orientering om drøftelser og beslutninger. 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at imødekomme anmodningen fra Pingvinen, så alle sportsudøvere, der repræsenterer klubber i Rebild Kommune og i øvrigt lever op til de stillede resultatkrav, er omfattet. Oprindelig deadline for indstillinger fastholdes for den oprindelige målgruppe. Deadline for indstilling forlænges med 10 dage for sportsudøvere i den nye målgruppe.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at udvalget beslutter, om der skal laves om i præmieringsreglerne som foreslået af Pingvinen
at Udvalget i givet fald beslutter, hvornår ændringerne skal træde i kraft

Økonomi

Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra svømmeklubben Pingvinen, der ønsker præmieringsreglerne lavet om, således at personer med bopæl udenfor Rebild Kommune også kan præmieres.

Rebild Kommunes aktuelle præmieringsregler er således/ Vi præmierer følgende præstationer:

• Deltagelse ved OL, VM og EM under DIF i bedste række

• 1., 2. og 3. plads ved NM og DM under DIF i bedste række

• 1. plads ved Landsmesterskaber under DGI i bedste række.

Kultur- og Fritidsudvalget har desuden mulighed for at tildele hæderen til kandidater i en speciel situation, eller som har ydet en ekstraordinær indsats.

Kandidater skal have bopæl i Rebild Kommune, men må gerne udøve deres sport i en forening udenfor kommunen. Undtagelse er dog holdidrætter, hvor hele holdet modtager præmie, også holdmedlemmer, der har bopæl udenfor kommunen.

Kriterierne blev oprindeligt lavet af det tidligere Idrætsråd og godkendt af det daværende KFU. En ændring kræver altså politisk godkendelse i KFU.

Henvendelsen fra svømmeklubben Pingvinen lyder således:

"ATT: Kultur & fritid udvalg & fritidsrådet, Rebild Kommune

Jeg synes, at det er godt, at Rebild Kommune ønsker at anerkende og præmiere de flotte sportsresultater og det frivillige arbejde.

Men jeg vil gerne gøre opmærksom på en problemstilling ift. uddelingskriterierne som udspringer af at ca. 25 % af vores medlemmer kommer  fra postnumre uden for Rebild kommune, dvs. Aalborg, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune. Som eksempel kommer ca. 20 % fra postnummer 9230 Svenstrup (Aalborg Kommune).

Vi har konkurrencesvømmere, der side om side af banetorvet har svømmet i Pingvinen hele livet eller startende på de små børnehold og som igennem de sidste 3-6 år har trænet 6-12 gange om ugen med ”blod”, sved og tåre. Side om side har de sat Pingvinen (og Støvring by) på svømmelandkortet med flotte resultater og medaljer. Det er svømmere, som har fået det frivillige foreningsliv i blodet og allerede med stolthed og nydelse laver frivilligt foreningsarbejde og betegner Pingvinen som deres 2. familie.

Alt sammen i Pingvinen regi, men dem som lå på den ene side af banetorvet får ikke kommunens anerkendelse, fordi deres forældre tilfældigvis valgte at bosættes sig i nabokommunen.

   

Jeg har d.d kontaktet Lone Smed (tlf. 9931 1617)fra Aalborg Kommune Event og Johnny Wolff Andersen (tlf 9711 3501) fra Mariagerfjord Kommune, som begge oplyste, at deres kommune tager udgangspunkt i foreningens adresse og ikke udøverens privatadresse. Og i Vesthimmerlands Kommune tages der højde for begge dele, se her.

Med de nuværende kriterier i Rebild Kommune betyder det:

- at en sportsudøver bosat i nabokommunen som udøver sin idræts i en forening i Rebild Kommune, ingen præmiering kan få

- at en sportsudøver bosat i Rebild Kommune som udøver sin idræts i en forening i nabokommunen kan få præmiering i begge kommuner

- at en udøver/frivillig som flytter til Aalborg pga. uddannelse, men fortsætter med at udøve sin idræt i Rebild kommune, betaler kontingent og måske laver frivilligt arbejde pga. det fantastiske sammenhold i foreningen, ingen præmiering kan få

- at det gode talentarbejde i Rebild Kommunes idrætsforeninger som tiltrækker udøvere fra andre kommuner ikke belønnes og anerkendes for opnåede resultater og indsats

- Kun halvdelen af svømmerne og medaljerne opnået i Pingvin regi i 2014 kan præmieres L

Jeg anmoder derfor de rette beslutningstagere om:

- at ændre uddelingskriterierne (og allerede for den kommende præmiering), således der også tages udgangspunkt i foreningens adresse (tilhørsforhold i Rebild kommune) frem for kun den enkeltes idrætsudøvers privatadresse.

- at der præmieres for 1. pladser i de respektive forbunds/unions regionsmesterskaber.

I er velkommen til at kontakte mig for yderligere drøftelse.

FAKTA:

Støvring svømmeklub Pingvinen er en meget stor svømmeklub målt på antal medlemmer (ca. 1.100) og kommunens største idrætsforening. Vi er langt større end svømmeklubber i mange at de større jyske byer. Vi er samtidig en klub i rivende udvikling og har det bedste træningssetup for konkurrencesvømmere i Nord- og Himmerland efter Aalborg svømmeklub (jf. DGI Nord svømmekonsulent). Det betyder, at vi igennem det sidste år har været i stand til at tiltrække svømmere fra Aalborg svømmeklub og Rebilds nabokommuner. Og med de igangværende tiltag omkring styrkelse af vores svømmeskolekoncept forventes antallet af svømmere fra nabokommunerne at stige.

Hilsen

Claus Tommerup Sørensen

Formand Støvring svømmeklub Pingvinen"

Forvaltningen vurderer at en ændring af kriterierne på nuværende tidspunkt formentlig vil skabe noget forvirring blandt foreningerne, da de er midt i en indstillingsrunde. Fristen for at indstille kandidater er den 12. februar 2015. Forvaltningen har meddelt dette til Pingvinen, som efterfølgende har indsendt mail med 2 forslag til fremgangsmåder (vedlagt som bilag). Forvaltningens vurdering er, at begge de foreslåede fremgangsmåder foregriber udvalgets beslutning og implicit forudsætter, at udvalget beslutter at ændre kriterierne med virkning allerede fra denne præmieringsrunde. Derfor har forvaltningen ikke foretaget sig yderligere i forhold til de 2 forslag fra Pingvinen.

Fristen for indstilling af kandidater er sat til d. 12. februar ud fra følgende overordnede arbejdsplan:

Præmieringsarrangement: 8. april

Glasproduktion hos kunstner: 4 ugers produktionstid fra bestilling

Gennemgang af, om indstillede kandidater opfylder kriterier: 1 uge (tjek af data, hjemmesider, korrespondance med foreninger mv.)

Der er således mulighed for at rykke fristen ca. 14. dage, fx til d. 23. februar, hvis udvalget ønsker at ændre kriterierne allerede med virkning fra indeværende runde.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra svømmeklubben Pingvinen, der ønsker præmieringsreglerne lavet om, således at personer med bopæl udenfor Rebild Kommune også kan præmieres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0