Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 75:

Taget til efterretning.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 15. juni 2016, pkt. 154:

Indstilles taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

De kommunale tilsyn

Der skal aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg på hvert af kommunens ældrecentre. Tilsynene bliver i Rebild Kommune udført af Revas ApS. Rebild Kommune har 10 ældrecentre og modtager årligt 10 tilsynsrapporter samt én samlet årsrapport, der beskriver de generelle resultater fra tilsynsbesøgene i 2015. 

Ved tilsynene vurderer Revas indsatsen og forholdene på ældrecentrene samt journalindholdet vedrørende den enkelte beboer og driften i almindelighed. Dette gøres for at følge op på, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til efter gældende lovgivning og ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne.

Udover den generelle fokusramme for de kommunale tilsyn blev der efter ønske fra forvaltningen sat særlig fokus på de initiativer, der fremmer den rehabiliterende tilgang i 2015. Herunder også en vurdering af det samlede aktivitetstilbud. Endvidere har der i 2015 været fokus på den daglige kommunikation - herunder omgangstonen mellem medarbejdere og beboere, kommunikation med de pårørende samt medarbejdernes indbyrdes kommunikation, når de opholder sig i fællesarealerne.

Generelt har Revas ApS udover de særlige fokusområder også dannet sig et indtryk af atmosfæren og fulgt op på anbefalingerne fra tidligere tilsyn samt lavet en generel vurdering af forholdene, indsatsen og metoderne.

Som en del af de uanmeldte tilsyn er der inddraget beboere/borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt relevant materiale er blevet gennemgået med henblik på kvalitet og efterlevelse af dette.

Hovedkonklusionen for de uanmeldte tilsyn i 2015 beskriver:

• Boligforholdende og de fysiske rammer fremstår velegnede og velindrettet til formålet, og atmosfæren på ældrecentrene opleves generelt som hjemlig og tryg.
• Der bemærkes, at der på et ældrecenter står ca. 1/3 del af plejeboligerne ledige, hvilket medfører utryghed blandt beboerne, pårørende samt medarbejderne med hensyn til centrets fremtid. Indsatsen omkring beboerne og opgaveløsningen organiseres til trods herfor på en måde, som tilgodeser beboernes behov.
• Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp, støtte og pleje, de modtager. Medarbejderne opleves som fagligt kompetente, imødekommende og engagerede i deres arbejde. Der er en omsorgsfuld og nærværende omgangstone imellem alle, og det bestræbes, at personalet gør dagligdagen for beboerne levende og rig på indtryk.
• De pårørende giver overordnet udtryk for et tilfredsstillende samarbejde med ældrecentrets personale. Informations- og kommunikationsniveauet opleves som tilfredsstillende, og der er en følelse af lydhørhed blandt medarbejdere og ledelse. Enkelte steder oplever medarbejderne udfordringer i kommunikationen med pårørende, hvor ledelsen er behjælpelig med dialogen.
• Samarbejdet er godt og velfungerende medarbejderne imellem og med ledelsen. Der er en afslappet og god tone. Medarbejderne er engagerede og nærværende i deres omgang med beboerne. Der er fokus på og bevidsthed omkring behovet for løbende udvikling og opkvalificering af personalet, hvilket anses som nødvendigt i forhold til beboernes behov og den stigende grad af kompleksitet i opgaveporteføljen.
• Den skriftlige dokumentation er retningsgivende og udgør et tilstrækkeligt grundlag for medarbejdernes indsats og opgaveløsning. Dokumentationen fremstår opdateret og formuleret i et etisk forsvarligt sprog. 
• Der opleves få situationer, hvor magtanvendelse har været nødvendigt, hvilket anses som uundgåeligt i forhold til målgruppen. Medarbejderne prioriterer generelt en pædagogiske tilgang baseret på stort kendskab til beboerne og deres behov. I særlige tilfælde inddrages eksterne samarbejdspartnere som for eksempel demenskonsulenter.  
• Der tages udgangspunkt i beboernes individuelle forudsætninger for herigennem at give dem muligheden for at leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Der er således opmærksomhed på at inddrage beboerne og bevare deres ressourcer. Der er tilbud om forskellige aktiviteter, hvor beboerne deltager i det omfang, de har lyst. Enkelte steder er der ansat en aktivitetsmedarbejder/ergoterapuet (projekt), der yder en målrettet indsats til den enkelte beboer. Frivillige inddrages i aktiviteterne på flere centre.
• Beboerne på de fleste ældrecentre hører til målgruppen. Dog stilles der spørgsmålstegn ved, om der på et enkelt ældrecenter er faglig og ressourcemæssig kapacitet til at imødekomme de pågældende beboere, hvoraf flere har demenslidelser, psykiatriske lidelser og andet, hvilket indebærer en reel risiko for, at der fragår de andre beboere hjælp mm.

For nærmere detaljer henvises til rapporterne fra de enkelte ældrecentre, der er vedlagt som bilag til sagen.

De enkelte tilsynsrapporter har været forlagt Ældrerådet til drøftelse henholdsvis d. 26. november 2015 og d. 22. marts 2016.  Ældrerådet tager rapporterne til efterretning med enkelte kommentarer. Høringssvarene er vedhæftet som bilag til sagen.

Anbefalinger fra årsrapporten 2015:

Revas har følgende anbefalinger til Rebild Kommune:

Borgernes behov er fortsat stigende og mere komplekse, hvorfor det er vigtigt at have fokus på udviklingen hos beboerne i de enkelte enheder og særligt de behov, det måtte medføre for videre- og efteruddannelse. I den forbindelse anbefales en fortsat opmærksomhed på, om nogle beboere udvikler sig i en retning, som gør andre tilbud mere velegnede ikke mindst i lyset af mulighederne for at imødekomme behovene hos de øvrige beboere.

Der anbefales en tæt ledelsesmæssig opmærksomhed på konsekvenserne af den foretagne omorganisering af ledelses- og til dels opgavestrukturen kombineret med medarbejdernes oplevelse af ressourcemæssigt pres og en tendens til organisatorisk træthed i nogle af centrene.

Der bør sikres muligheder for løbende drøftelse af magtanvendelsesbegrebets mange aspekter dels for at sikre et fortsat grundigt kendskab til reglerne for området og dels for til stadighed at fastholde fokus på forebyggelse og ikke mindst den ikke-fysiske magtanvendelse.

Årsrapporten 2015 er vedlagt som bilag på sagen og har været på ældrerådsmødet d. 26. maj 2016 til orientering.

Forvaltningen indstiller,

Kultur- og Fritidsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 56:

Et flertal bestående af Peter Bak, Søren Konnerup, Lene Aalestrup og Klaus Anker Hansen ønsker at forudbetale et tilskud på 445.000 kr. over 10 år med tilbagebetaling startende i 2017 på de vilkår, som forvaltningen har opstillet.  

Rasmus Rask ønsker sagen behandlet i Byrådet.

Økonomiudvalget, 15. juni 2016, pkt. 150:

Indstilles godkendt som indstillet af flertallet i KFU idet tilbagebetalingerne af de samlede lån fra kommunen først indledes i 2021, og KFU opfordres til at afholde et dialogmøde med hallens bestyrelse efter nærmere aftale, hvor bestyrelsen fremlægger konkrete planer for sikring af den langsigtede økonomi med forslag til aktiviteter, lokalt samarbejde og forsøgsordninger. I forlængelse af dette vurderes, om forvaltningen kan være behjælpelig med konsulentbistand.

Allan Busk og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Terndrup Idrætscenter ansøger om ekstraordinært driftstilskud på 445.000 samt eftergivelse af gæld til Rebild kommune på 200.000 kr. I alt ansøges dermed om 645.000 kr i ekstraordinært tilskud. I Økonomivurdering 1 for 2016, behandlet på udvalgets møde d. 10. maj, forventes der på det relevante område, Tilskud til idræts- og svømmehaller, et merforbrug på 0,1 mio. kr.

Hvis Kultur- og fritidsudvalget bevilger et ekstraordinært driftstilskud, svarende til det ansøgte, vil det alt andet lige medføre, at området får et merforbrug på ca. 0,8 mio. kr.

Hvis Kultur- og fritidsudvalget bevilger hallen et lån, medfører dette et likviditetstræk svarende til lånets størrelse.

Terndrup Idrætscenter har indsendt en ansøgning om ekstraordinært driftstilskud. Ansøgningen er modtaget i forvaltningen d. 27. maj 2016.

Ansøgningen (vedlagt som bilag):

Terndrup Idrætscenter ansøger Rebild kommune om at yde et ekstraordinært tilskud til dækning af driftsunderskud i 2015.

Terndrup Idrætscenter anfører, at driftsunderskuddet i 2015 udgjorde 445.000 kr. Idrætscentret henfører dette driftsunderskud primært til lukkeperioder samt øgede udgifter i forbindelse med den nyligt afsluttede om- og tilbygning samt de helt generelle vedligeholdelsesudgifter, der er på især svømmehallen.

Terndrup Idrætscenter anfører, at man ikke ser det muligt at genoprette økonomien ved almindelig drift, fordi man - trods sammenbygning og renovering - stadig har en ældre svømmehal, hvor teknikken og bygningsdele er meget slidte. Idrætscentret vurderer således, at der er store vedligeholdelsesudgifter i den kommende tid.

Desuden anfører Idrætscentret, at man skal have fjernet Idrætscentrets gæld til Rebild Kommune og overtræk på kassekreditten, for at kunne drive en sund forretning.

Idrætscentret oplyser, at træk på kassekreditten d. 25. maj 2016 udgør ca. 400.000 kr. Den normale trækningsret er 125.000 kr. Idrætscentret oplyser videre, at saldoen vil være stigende indtil 1. juli, hvor næste rate af råderet og driftstilskud udbetales.

På denne baggrund vurderer Idrætscentret, at der ikke er udsigt til, at der kommer en bedring i indtjeningen.

Idrætscenter har vedlagt sit driftsbudget for 2016. Heraf fremgår et resultat på ca. 20.000 kr.

Supplerende oplysninger:

Forvaltningen har været i dialog med Terndrup Idrætscenter om ansøgningen, herunder anmodet om likviditetsbudget for 2016. Idrætscentret har udarbejdet pengestrømsopgørelse i tilknytning budget for 2016 (bilag). Pengestrømsopgørelsen viser (side 3), at trækket på kassekreditten pr. 31. december 2016 forventes at være på 687.000 kr.

Idrætscentret oplyser i den forbindelse, at der løbende har været og fortsat er dialog med Idrætscentrets bankforbindelse om kassekreditten. Idrætscentret vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kassekreditten udvides permanent, idet et så stort træk som det nuværende, kombineret med dårlige udsigter for indtjeningen, medfører betydelig indskrænkning i Idrætscentrets handlemuligheder. Idrætscentret vurderer, at det er gældens størrelse, der er problemet og ikke hvorledes gælden finansieres, idet Idrætscentret vurderer, at man aldrig vil kunne få plads til afvikling af gælden og dermed få skabt luft til de mange vedligeholdelsesudgifter, som Idrætscentret ved vil komme.

Idrætscentret præciserer, at man derfor søger om

- ekstraordinært driftstilskud på 445.000 kr., svarende til driftsunderskuddet i 2015

- eftergivelse af gæld til Rebild Kommune på 200.000 kr.

Tilskud mv. fra Rebild kommune:

Rebild kommune udbetaler i alt følgende til Terndrup Idrætscenter i 2016 efter låneomlægningen:

Næste rate udbetales primo juli og udgør i alt 612.000 kr. - efter låneomlægning og efter reduktion med nedennævnte ca. 10.000 kr. som tilbagebetaling.

Rebild kommune garanterer for Terndrup Idrætscenters 3 realkreditlån på i alt ca. 5,1 mio. kr. Terndrup Idrætscenter har netop omlagt 2 af disse lån i henhold til tidligere politisk beslutning om låneomlægninger i hallerne. Omlægningen har virkning fra 2. halvår 2016.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde d. 18. november 2015 at forudbetale tilskud på 200.000 kr. til Terndrup Idrætscenter, som skal tilbagebetale beløbet over 10 år. Baggrunden for denne beslutning var en ansøgning fra Terndrup Idrætscenter om et ekstraordinært driftstilskud på 206.000 kr. Tilbagebetalingen udgør således 20.000 kr. årligt og sker i praksis ved, at kommunen reducerer i de halvårlige udbetalinger.

Forvaltningens bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at ansøgningen blev modtaget i forvaltningen fredag d. 27. maj. Dagsorden til nærværende udvalgsmøde udsendes onsdag d. 1. juni. Forvaltningen har derfor haft forholdsvis kort tid til at sagsbehandle ansøgningen. Forvaltningen forudsætter således, at Idrætscentrets årsrapport for 2015 samt budget og pengestrømsopgørelse for 2016 er retvisende. Forvaltningen har ikke foretaget analyser eller vurderinger af hverken årsrapport 2015 eller af budget for 2016.

På det foreliggende grundlag vurderer forvaltningen dog umiddelbart, at Terndrup Idrætscenters udfordringer er en likviditetsudfordring i kombination med relativ lav indtjening. Idrætscentret beskriver således, at kassekreditten er overtrukket p.t. og at saldoen vil stige. Efter forvaltningens beregning er kassekreditten pr. 25. maj overtrukket med ca. 275.000 kr., efter Idrætscentrets oplysninger stigende til et overtræk på ca. 562.000 kr. (687.000 - 125.000) kr. Idrætscentret oplyser at man er i dialog med bankforbindelsen om kassekreditten. Driftsbudget 2016 viser et driftsregnskab i balance, idet der anføres et driftsresultat på ca. 20.000 kr.

Rebild kommune er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at bidrage til at løse hallens økonomiske udfordringer, men er heller ikke forhindret af lovgivningen. Det skal dog sikres, at et eventuelt bidrag fra kommunen ikke medfører konkurrenceforvridende forhold.

Hvis Kultur- og fritidsudvalget træffer beslutning om, at kommunen skal bidrage til at løse hallens økonomiske udfordringer, ser forvaltningen følgende muligheder:

1) Udvalget bevilger hallen et lån med tilbagebetalingspligt (forskud på tilskud, nævnt ovenfor)

2) Udvalget bevilger hallen et ekstraordinært driftstilskud

Forvaltningen anbefaler, set ud fra præcedens og hidtidig praksis, at Kultur- og fritidsudvalget bevilger hallen et rentefrit lån med tilbagebetalingspligt, ud fra følgende model:

- lånebeløb udbetales straks efter politisk beslutning

- tilbagebetaling påbegyndes 1. januar 2017 med 10 års løbetid

- tilbagebetaling sker ved modregning i driftstilskud, råderet og specialtilskud, dvs 2 årlige betalinger

Desuden foreslår forvaltningen, at bevilling af lånet betinges af følgende:

- at bestyrelsen udarbejder nye budgetter, herunder likviditetsbudgetter, for 2016 og 2017, som fremsendes til forvaltningen / kultur- og fritidsudvalget

- at budgetterne følges op af konkrete handleplaner for, hvordan budgetterne realiseres

Beslutningskompetence:

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at bidrage til at løse hallens økonomiske udfordringer inden for egen budgetramme, afgøres sagen i udvalget. Hvis beslutningen rækker ud over udvalgets egen budgetramme, skal sagen afgøres i Byrådet.