Udvalget besluttede at udsætte sagen til udvalgets møde i august. Forinden vil udvalget på en besigtigelse til en velegnet lokalitet blive indført i, hvordan man i praksis bestemmer et vandløbs økologiske tilstand.  

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen genoptaget:

Forvaltningen indstiller:

Forvaltningen forventer ikke at overgangen til en anden vedligeholdelsesmetode i dette tilfælde vil få indflydelse på vedligeholdelsesomkostningerne. Reduktionen i antallet af terminer forventes at give en årlig besparelse på omkring 23.000 kr.

De foreløbige resultater fra grødeskæringen i 2014 viser at afvandingen er blevet bedre (vandstanden er faldet) samt at genvæksten af vandplanter er svagere, når der skæres med mejekurv. Bundforholdene i Simested Å var på strækningen kendetegnet ved stor dybdevariation og en generel overbredde. Bundmaterialet bestod før skæring med mejekurv af sand og passager med sten og grus. Især lige efter sandpuder kunne der ses grus og sten på bunden på grund af en højere strømhastighed hen over sandpuden. Efter skæring med mejekurv er dybdevariationen udjævnet, men der ser også ud til at være skabt en lidt større strømhastighed i strømrenden, hvor der visse steder er skyllet lidt mere grus frem. Det har betydet en kraftigere materialevandring i vandløbet. Det har især kunnet ses på Kistvad Dambrug, der ligger lige nedenfor strækningen, som er vedligeholdt med mejekurv. Her er der konstateret store mængder aflejret sand i fiskedammene.

På baggrund af undersøgelserne fra 2014 er der udarbejdet et udkast til et tillægsregulativ der skal gøre det muligt, at flere strækninger kan vedligeholdes med mejekurv. Udkastet er vedlagt som bilag 1. Tillægsregulativet fastlægger udelukkende nye bestemmelser for vedligeholdelsens omfang og udførsel.  

Tillægsregulativet indeholder bestemmelser om grødeskæringen på lidt over 7 km vandløb. Faldet på vandløbsbunden ligger i gennemsnit på ca. 2 promille. Der er også redegjort for det planmæssige grundlag, idet de tidligere regionplaner nu er afløst af de nye vandplaner.

Herunder følger en opsummering af ændringerne i tillægsregulativet og konsekvenserne af ændringerne.

Vedligeholdelsen 

Den nuværende grødeskæring udføres 2 til 3 gange årligt som en strømrendeskæring. På de øverste 1800 meter er det med maskine og på den resterende del er det manuelt.

Den fremtidige vedligeholdelse foreslås udført overvejende med maskine, men 2 strækninger er stadigvæk bevaret som manuel grødeskæring. Nedenstående tabel opsummerer nuværende og fremtidig grødeskæring.

I formålet til vandløbsloven står der, at vandløbene skal kunne benyttes til afledning af vand. Når der fastlægges og gennemføres vedligeholdelse skal det ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten der er fastsat i anden lovgivning.

Staten har i deres vandplan målsat Simested Å til god økologisk tilstand. På lidt over halvdelen af strækningen er der i dag målopfyldelse og på den resterende del skal der ske en indsats for at løfte miljøkvaliteteten. Staten har ligeledes fastsat retningslinjer om blandt andet grødeskæringsmetode, antal og slåning af vegetation langs vandløbets kanter. Forvaltningens udkast til et nyt tillægsregulativ afspejler afvejningen mellem afvanding og miljøkrav. For at opveje overgangen til en miljømæssigt lidt hårdere vedligeholdelsesmetode er der foreslået reduktion i antallet af terminer og skærebredderne er generelt fastsat til 70 - 80 procent af den regulativmæssige bundbredde.  

Afvandingsforhold

Regelmæssig terminsbestemt grødeskæring foretaget i en slynget strømrende i Simested Å, har i tidsrummet umiddelbart efter endt grødeskæring givet anledning til en forbedret vandføringsevne, som følge af et øget tværsnitsareal. Forbedringen har dog været begrænset og i et kort tidsrum på få uger. Skiftet til vedligeholdelse med mejekurv forventes at forbedre vandløbets vandføringsevne sammenlignet med en grødeskæring med motorle. Det er begrundet i de foreløbige resultater fra 2014 og fordi mejekurven kan skære vandplanterne mere tilbage. Mejekurven sikrer en bedre afvanding men påvirker samtidig vandplanter og smådyrsfauna kraftigt. For at opveje den negative miljømæssige påvirkning, vurderer forvaltningen at det er nødvendigt at reducere de tre årlige grødeskæringer til to.

Vedtagelsesproces

Proceduren for vedtagelse af et nyt regulativ eller tillægsregulativ som i dette tilfælde, er som første skridt at lave et udkast. Udkastet afklares med eventuelle nabo vandløbsmyndigheder som i dette tilfælde er Mariagerfjord Kommune. Når der er enighed om udkastet skal det offentliggøres i 8 ugers indsigelsesperiode. Herefter vedtages regulativet endeligt og offentliggøres med 4 ugers klagefrist.

De ændrede vedligeholdelsesbestemmelser kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3. Da Simested Å har strækninger der ikke har målopfyldelse og der i vandplanen er fastsat et indsatskrav skal tillægget til tillægsregulativ til godkendelse hos Naturstyrelsen.

Forvaltningen har været i dialog med Mariagerfjord Kommune med hensyn til både udkastet til tillægsregulativet og en dispensation fra § 3 i naturbeskyttelsesloven. Mariagerfjords bemærkninger er indarbejdet i forslaget. Det udkast til tillægsregulativ som er vedlagt vurderes at kunne opnå en dispensation fra naturbeskyttelsesloven (se bilag 2). Hvis der ændres væsentligt i udkastets indhold vil det kræve en ny vurdering af mulighederne for en dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 3.

Såfremt Teknik- og Miljøudvalget kan tilslutte sig udkastet til tillægsregulativet, foreslår forvaltningen at vedtagelsesprocessen igangsættes med at udsende dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis der efter 4 uger ikke kommer klager, sendes udkastet til tillægsregulativ til godkendelse hos de statslige myndigheder, da staten skal godkende ændret vedligeholdelse på strækninger hvor der i statens vandplan er tildelt en indsats og hvor der ikke er målopfyldelse. 

Til den kommende grødeskæringsæson udføres grødeskæringen manuelt, i overensstemmelse med regulativet, da det ikke er lovligt at skifte vedligeholdelse før der er vedtaget et tillægsregulativ.

at udvalget godkender at der i givet fald lejes containere i ca. 6 mdr - i 1. halvår 2016

Driften af genbrugspladserne er et brugerfinansieret område. Der vil være en anskaffelsesudgift på i størrelsesorden 2 millioner på nye containere afhængig af hvad overblikket i januar viser. Udgiften kan eksempelvis finansieres ved overførsel af restanlægsbevilling fra udbud af genbrugspladsen i Sørup eller ved at udgiften medtages i drifts- eller anlægsbudgettet på affaldsområdet i 2016. Det forventes at kunne ske uden takstforhøjelser.

Ved udtræden af RenoVest skal aktiverne, bl.a. containerpark, fordeles til de fire ejerkommuner. Rebild Kommune forventer at overtage omkring 67 containere. Ca. 20 af disse var Rebild Kommunes egne, der blev lagt ind i puljen på RenoVest, da selskabet overtog al håndtering af affald fra genbrugspladserne. De fleste containere har cirkuleret blandt alle de pladser RenoVest håndterede affald fra. Rebild Kommune har modtaget leje for de omkring 20 containere i årenes løb.

Rebild Kommune overtager disse containere pr. 1. januar 2016. På nuværende tidspunkt er der ikke et fyldestgørende overblik over, præcis hvilke containere Rebild Kommune overtager ud over de egne, og heller ikke hvilken stand de er i. Containerne har generelt en levetid på omkring 8 år, og det må forventes at mange af de containere der ”kommer tilbage” fra RenoVest trænger til udskiftning.

Det skal besluttes om Rebild Kommune skal opstarte en udbudsproces ang. indkøb af containere. Der kan ikke nås at gennemføre et udbud inden 1. januar 2016, og det ville heller ikke give god mening uden det fulde overblik.

Forvaltningen og Rebild Kommunes driftsenhed foreslår derfor, at der opstartes en udbudsproces når det fulde overblik er tilstede i begyndelsen af 2016. Indtil udbuddet på nye containere er gennemført lejes det nødvendige antal containere, i omkring 6 mdr, fra 1. januar 2016.