Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte det indstillede tilskud.

Indstilling

at der ydes et bygningsfornyelsestilskud på kr. 28.043 excl. moms - svarende til 25% af de støtteberettigede udgifter.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2015:

Indstilling vil foreligge til Økonomiudvalgets møde.

Økonomi

Tilbud i alt for nye tagplader, isolering og nye vinduer i alt kr. 112.710 excl. moms.

Der har været afholdt støttefest i forsamlingshuset hvor der er indsamlet kr. 30.000.

Ligeledes er der ansøgt om tilskud ved Spar Nord Fonden.

Der er planer om at lave fælles spisninger i forsamlingshuset, hvor overskud skal gå til nyt tag.

Et evt. tilskud på 25% af de samlede udgifter udgør kr. 28.043 excl. moms.

Da en udskiftning af taget er påtrængende indstiller forvaltningen at der ydes max. tilskud.

Udgiften finansieres via puljen til Landsbyfornyelse 2014/2015 og fordeles mellem stat og

kommune som 60/40%.

Sagsfremstilling

Den Selvejende Institution Øster Hornum Forsamlingshus søger om Bygningsfornyelsestilskud jvf. byfornyelseslovens § 8 stk. 1 og 2 til bygningsfornyelse af ejendommen Nibevej 177, Øster Hornum, der huser Øster Hornum Forsamlingshus.

Forsamlingshuset er opført 1908 og tilbygget 1946 og er på i alt 346 m2. Det er renoveret i flere omgange - senest efter nedlæggelse af sparekassen som havde lokaler på 34 m2 i forsamlingshuset.

I dag fremstår bygningen pænt vedligeholdt med 2 sale, mødelokale, køkken, toilet og garderobefacaliteter. Der mangler dog handicaptoilet og adgangsforholdene er ikke forberedt for gangbesværede.

Taget, der er bølgeeternit er begyndt at smuldre over køkken, lille sal og toiletter så på loftrummet er der opsat spande, der skal opsamle regnvand der kommer igennem hullerne i eternittaget.

Næsten alle vinduerne blev udskiftet for nogle år siden, men der mangler stadig 4 vinduer, som er så rådne at de ikke må åbnes.

Nye tagplader til ca. 250 m2 koster iflg. tilbud kr. 72.650, ekstra isolering af loft iflg. tilbud kr. 22.810 og 4 stk. nye vinduer kr. 16.710.

Der er foretaget energimærkning af forsamlingshuset og bygningens energimærke er F.

De besparelsesforslag, der iflg. bygningsreglementet skal gennemføres ved udskiftning af bygningsdele, dvs. taget bliver gennemført.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet  

Der er søgt om bygningsfornyelsestilskud til Øster Hornum Forsamlingshus på Nibevej 177, Øster Hornum.

Projektet er i overensstemmelse med de retningslinier TMU behandlede den 13. august 2014 pkt. 120 og som er godkendt af Byrådet den 28. august 2014 pkt. 173.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede, at andre muligheder for parkeringsareal undersøges.Morten Lem ønsker ikke at sælge arealet til parkeringspladser på torvet, og anbefaler at kravet til pladser opfyldes ved indbetaling til P-fonden.

Indstilling

at udvalget indstiller, at der tages stilling til, hvorvidt arealet kan sælges
at udvalget indstiller, at arealet prissættes, hvis det kan sælges
at der - såfremt arealet kan sælges - igangsættes en nedlæggelsesprocedure

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. december 2015:

Indstilling vil foreligge til Økonomiudvalgets møde.

Økonomi

Salg af arealet vil medføre en indtægt, og en ikke målbar mindre driftsudgift.

Sagsfremstilling

I forbindelse med renovering/omdannelse af den gamle købmandsgård i Bælum er der forespurgt til køb af 4 p-pladser på Torvet i Bælum. I den tidligere købmandsgård indrettes der lejligheder, hvilket afføder et krav om parkeringspladser.Da den tidligere købmandsgård er beliggende på en sokkelgrund, og da der fra bygherres side er ønske om udearealer i form af græs og terrasser, er det knapt med plads til parkeringspladser. Bygherre forespørger derfor til muligheden for at erhverve et areal af Torvet svarende til 4 p-pladser.Forvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at have private parkeringspladser på et offentligt torv. Der er i dag p-forbud på torvet, da parkerede køretøjer har besværliggjort indkørsel til en bagvedliggende ejendom. Brug af arealet som parkeringsareal er ikke optimalt, da der er begrænset plads - specielt parkeringspladsen tættest på Østergade vil være vanskelig at benytte. Etablering af de ønskede p-pladser kræver politiets tilladelse.

På torvet lå der tidligere en bank, og længere tilbage i tiden lå der tæt ved torvet en kro. Torvet i Bælum blev renoveret i 2005 efter ønske fra en borgergruppe i Bælum. Denne borgergruppe eksisterer ikke længere, men forvaltningen har hørt lokalrådet, der repræsenterer borgerne i byen. Lokalrådet oplyser, at det er imod en sådan disponering af en del af torvet - se bilag. Lokalrådet er i øvrigt særdeles positive overfor renoveringen af den gamle købmandsgård.I forhold til en evt. pris for arealet foreslås det, at der tages udgangspunkt i den arealmodtagende ejendoms værdi, og pris for parkeringsarealet regnes forholdsmæssigt ud fra denne - denne metode anvendes til fastlæggelse af pris på mindre arealer iht. byrådsbeslutning af 11. oktober 2012. Købspris for parkeringsareal vil i givet fald være ca. 89.000 kr. eks. købsomkostninger. Til sammenligning kan kravet om p-pladser opfyldes ved indbetaling til p-fonden - 109.680 kr. (114.000 kr. i 2016).En nedlæggelse/nedklassificering af arealet iht. vejloven kræver en 8 ugers høringsperiode, hvorefter der evt. kan træffes beslutning om nedlæggelse/nedklassificering, hvorefter der 4 ugers klagefrist. En nedlæggelsesprocedure kan derfor tidligst være tilendebragt i marts 2016.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0