Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Morten Lem følger forvaltningens indstilling og ønsker sagen i byrådet.

Jeppe Ugilt og Ole Frederiksen er ikke afvisende for at tilkendegive interesse for at levere kildesorteret plast- og metalaffald til RenoNord men ønsker forinden stillingtagen et temamøde i byrådet herom.

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Rebild Kommune tilkendegiver interesse for at levere kildesorteret plast- og metalaffald til Reno-Nord.

Økonomi

- Anlægspris

Projektet anslår at sorteringsanlægget kan etableres med en investering på ca. 25 mio kr.

- Priser pr. ton affald til anlægget

Kommunerne vil skulle betale en behandlingspris per ton affald, der afsættes til anlægget. Behandlingspriserne vil være stærkt afhængige af, hvor store affaldsmængder der tilføres. Der er derfor gennemført estimeringer af behandlingsprisen ved forskellige scenarier, som er defineret med udgangspunkt i udsorteringsforsøg, som blandt andre Mariagerfjord, Aalborg og Hjørring Kommuner har gennemført. Forsøgene har vist, at der er relativ stor variation i de mængder affald, som frasorteres til genanvendelse.

I alle scenarier regnes der med, at sorteringsudstyret er fuldt afskrevet over 8 år, hvilket også er den periode kommunerne forpligtiger sig til at levere affald i. I scenariet med maksimal tilførsel af mængder forventes behandlingsprisen at ligge i størrelsesordenen 206 kr./ton, mens der ved minimal tilførsel vil være en behandlingspris på omkring 800 kr./ton. Til sammenligning er Reno-Nords forbrændingspris 632 kr./ton i 2015. Deles behandlingsprisen op i henholdsvis plast og metal svarer det til, at prisen for at få behandlet plastaffald er i størrelsesordenen ca. 1.000 kr./ton, mens metalaffaldet giver et overskud i størrelsesordenen 1.400 kr./ton. Alle beregninger er baseret på nuværende priser og forudsætninger. Reno-Nords betaling for de udførte opgaver vil blive fastsat på grundlag af hvile i sig selvprincippet.

Sagsfremstilling

Regeringens ressourcestrategi stiller krav til kommunerne om, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes inden 2022. Rebild Kommune og de andre nordjyske kommuner planlægger alle at iværksætte kildesortering af affald i perioden 2015-2017. Der vil blive indsamlet pap, papir, plast og metal. Hvis der ikke findes lokal behandlingskapacitet for særligt det indsamlede plast og metal, er alternativet med stor sandsynlighed, at affaldet vil blive eksporteret ud af regionen, eventuelt til udlandet. Dermed vil regionen gå glip af de genanvendelige materialer, den forbrændingsegnede restfraktion og lokale arbejdspladser. 

Miljøstyrelsen har i 2015 bevilget ca. kr 300.000 til en forundersøgelse af sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner – ”Den 3. vej”. Formålet var at undersøge muligheder for etablering af lokal fleksibel sorteringskapacitet til husstandsindsamlet plast- og metalaffald fra en række nordjyske kommuner. Der er ikke brug for et større sorteringsanlæg for blandet affald, da kommunerne planlægger kildesortering og særskilt afsætning af papir, pap og glasaffald. Ønsket er derfor et anlæg, der kan foretage en delvis sortering af plast og metalaffald til kvaliteter, der kan afsættes til fornuftig oparbejdning. Sorteringsanlægget skal kunne udbygges efterhånden som der opstår behov og/eller muligheder.

Projektledelsen er varetaget af Aalborg Kommune og Reno-Nord. Kommunerne Jammerbugt, Rebild, Mariagerfjord, Brønderslev og Hjørring Kommuner deltager i selve projektet, og derudover deltager AVV,

Affald Frederikshavn (tidligere AVØ), Frederikshavn Kommune, Thisted Kommune og Vestforbrænding (som ejes af 19 kommuner i Københavnsområdet) som observatører i projektet. Projektet dækker således det

meste af Nordjylland. Der er tilknyttet konsulenter fra firmaet Affaldskontoret samt Teknologisk Institut til projektet.

Projektet har Miljøstyrelsens bevågenhed, og en repræsentant fra Miljøstyrelsens Ressourceteam har deltaget i møder undervejs.

Undersøgelsen er tæt på sin afslutning, og der ligger nu et udkast til rapport (bilag 2). Rapporten beskriver et sorteringsanlæg, der kan modtage en blandet fraktion af metal og plast, og ved hjælp af hovedsageligt

automatiske sorteringsprocesser udsortere en ren fraktion af magnetisk metal, ikke magnetisk metal (primært aluminium), og positiv udsortering af de mest værdifulde plastfraktioner. Anlægget vil desuden

producere en sorteringsrest, som indtil videre skal tilføres forbrænding.

Aalborg Kommunes Energi og Miljøudvalg har sendt indstillingen anbefalet videre til godkendelse i byrådet 17-08-15. Mariagerfjord Kommune bringer spørgsmålet for TMU 08-06-15. Jammerbugt kommune orienterer det politiske udvalg, mens Brønderslev kommune behandler sagen efter sommerferien.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Som orienteret på TMU i januar 2015 har Rebild Kommune deltaget i et undersøgelsesprojekt om etablering af sorteringsanlæg til plast og metal i Nordjylland.

Der foreligger nu et udkast til en færdig rapport fra projektet. På denne baggrund har Reno-Nords bestyrelse 12. maj godkendt etablering af sorteringsanlæg på Reno-Nord, hvis ejerkommunerne vil forpligte sig til at levere plast- og metalaffald til anlægget. Reno-Nord vil eje anlægget og stå for etablering, finansiering og drift. Reno-Nord har 13. maj 2015 bedt ejerkommunerne om tilkendegivelse fra kommunen om interessen for at levere affald til anlægget senest den 1. juli 2015 (se bilag 1).

Udvalget bedes beslutte om Rebild Kommune vil indgå overførselsaftale med Reno-Nord vedr. håndtering af kildesorteret plast- og metalaffald.

Beslutning

Udvalget besluttede at indstille, at den betingede aftale om opløsning af Renovest I/S godkendes, og at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at underskrive opløsningsaftalen og til at stifte Mini-I/S og gennemføre aftalen, når betingelserne herfor er opfyldt, herunder at underskrive de for gennemførelsen nødvendige aftaler og dokumenter.

Morten Lem støtter forvaltningens indstilling om, at centerchefen for Natur og Miljø udpeges til bestyrelsen for Mini-I/S, og at koordinatoren for virksomhed og spildevand udpeges som personlig stedfortræder.

Ole Frederiksen ønsker politisk repræsentation i bestyrelsen for Mini-I/S.

Jeppe Ugilt afventer sin stillingtagen i sagen.

Forinden byrådsmødet d. 25.6. undersøger forvaltningen, hvad de øvrige kommuner har besluttet omkring repræsentationen.

   

Allan Busk og Jan Brøndum deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at TMU indstiller til Byrådet at den betingede aftale vedrørende opløsning af Renovest I/S (”Opløsningsaftalen”) godkendes,  
at TMU indstiller til Byrådet at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at underskrive Opløsningsaftalen. 
at TMU indstiller til Byrådet at borgmesteren og kommunaldirektøren bemyndiges til at stifte Mini-I/S og at gennemføre Opløsningsaftalen, når betingelserne er opfyldt samt at underskrive de for gennemførelsen nødvendige aftaler og dokumenter som forudsat i Opløsningsaftalen. 
at TMU indstiller til Byrådet, at centerchefen for Natur og Miljø udpeges til bestyrelsen for ”Mini-I/S” samt at koordinatoren for virksomhed & spildevand udpeges som personlig stedfortræder.

Økonomi

Rebild Kommunes andel af nettoværdierne udgør i henhold til ejerfordelingen 19,50 % svarende til 6,2 mio. kr. ud fra den foreløbige ophørsbalance.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune har meddelt , at de udtræder af RenoVest I/S pr. 31-12-2015. Byrådets behandling af sagen fandt sted d. 28-02-2013 i Rebild Kommune. Forvaltningen har i samarbejde med de øvrige interessentkommuner og den daglige ledelse i Renovest I/S udarbejdet et udkast til aftale om at fordele selskabets nettoaktiver og overføre det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab (”Opløsningsaftalen” - udkast er vedlagt som bilag 1).

Opløsningsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i § 16 i Renovests vedtægter. Aftalen regulerer de vilkår og betingelser, der skal gælde mellem interessentkommunerne ved opløsningen af Renovest.

I henhold til Opløsningsaftalen overføres det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab (”Mini-I/S”). Mini-I/S vil have deltagelse af de fire interessentkommuner i Renovest I/S. Nedlukning, efterbehandling og drift af det eksisterende deponi til det når passiv tilstand skal ske mod, at Renovest I/S betaler de til dette formål hensatte midler på ca. 31 mio. kr. (”Perkolatfondene”).

Interessenterne er om nødvendigt forpligtet til at betale eller foretage yderligere indskud til at finansiere udgifterne til nedlukning, efterbehandling og drift i overensstemmelse med ejerfordelingen.

Selskabets nettoaktiver i øvrigt fordeles mellem interessentkommunerne i overensstemmelse med ejerfordelingen. Nettoaktiverne til at fordele mellem interessentkommunerne er foreløbigt opgjort til ca. 32 mio. kr. Fordelingen af nettoaktiverne sker ved overtagelse af fysiske aktiver og anlæg samt likvide midler.

Gennemførelsen af Opløsningsaftalen og stiftelsen af Mini-I/S er bl.a. betinget af Statsforvaltningens og Miljøstyrelsens godkendelser, men forventes gennemført senest den 1. december 2015. Stiftelsen af Mini-I/S forventes dog at ske umiddelbart efter Statsforvaltningens godkendelse.

Der skal nedsættes en bestyrelse til at varetage driften af deponiet. Da dette arbejde primært er af rent teknisk karakter, anbefaler forvaltningen, at der udpeges administrative medarbejdere til bestyrelsen.

Sagens status:

Jammerbugt Kommune og Vesthimmerland Kommune forventer at behandle sagen før sommerferien, mens Aalborg kommune forventer at sagen forelægges efter sommerferien.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0