Bertil Mortensen anmoder på vegne af SF om optagelse af dagsordenpunkt på byrådsmøde:

"På SF-byrådsgruppens vegne vil jeg anmode om at få Børne- og ungdomsudvalgets dagsordenpunkt nr. 102 ”Proces ift. ny folkeskolereform” fra udvalgtes møde d. 12/6-13 sat på dagsordenen på førstkommende byrådsmøde med henblik på at drøfte den del af udvalgets beslutning, som lyder:
”Der laves ikke lokalaftaler vedrørende arbejdstid fra skoleåret 2014/15 på den enkelte skole”."
 

Sagsfremstilling fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde 12. juni 2013:

Regeringen har lanceret en omfattende folkeskolereform under overskriften "Gør en god skole bedre" med elementer som længere skoledag, mere tid ml. lærer og elever, fleksible undervisningsmiljøer, flere undervisnings- og aktivitetstimer. Der forhandles i øjeblikket om reformen med henblik på vedtagelse i sommeren 2013. Reformen forventes at træde i kraft i skoleåret 2014/2015.

Hvis hovedelementerne i reformen vedtages, vil det indebære betydelige ændringer for folkeskolen og vil involvere mange aktører i kommunen. Det betyder, at Rebild Kommune skal træffe en række væsentlige beslutninger på skoleområdet allerede i 2013 ifm. budgetvedtagelsen for 2014.

Der er udarbejdet en foreløbig tidsplan ift. arbejdet i Rebild Kommune, da det er afgørende for den plan, hvornår folkeskolereformen bliver vedtaget og det konkrete indhold. Planen tager udgangspunkt i, at reformen vedtages inden sommerferien, således det konkrete arbejde kan starte op til august.

Overordnet er der følgende områder der skal tages stilling ifm. en forventet ny folkeskolereform.

Finansiering - Det formodes at den forestående folkeskolereform med en længere skoledag for alle elever vil lægge op til større udgiftspres på skoleområdet. Hvis reformen skal træde i kraft fra skoleåret 14-15 er det nødvendigt at have finansieringen med i forhold til budgetvedtagelsen af 2014. Men hvordan finansieres det? Kommer der et bloktilskud til kommunen, skal lærerne undervise mere, hvad med SFO og Klubområdet? Desuden skal ressourcetildelingsmodellerne tilpasses.

Indhold - hvordan skal en længere skoledag struktureres, hvordan skal SFO'en organiseres? hvordan skal elevernes lærings i dansk og matematik styrkes, hvordan understøtter it, hvordan sikres der mere bevægelse i dagligdagen, skal der være et mere formaliseret samarbejde mellem skole, SFO og klub samt samarbejdspartnere i lokalsamfundet?

Udover en forventet folkeskolereform fra skoleåret 14-15, er der er med et lovindgreb kommet en ny overenskomst på skoleområdet, der træder i kraft samtidig. Dette skal tænkes ind i det overordnet arbejde - også set ift. en folkeskolereform. Med den ny overenskomst er der lagt op til store ændring ift. tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvor der ikke længere er en arbejdstidsaftale der regulerer arbejdstiden. Det stiller store krav til lederne på skoleområdet.

Udkast til procesplan

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en procesplan (se vedhæftede)

Der forsøges inddraget flest mulige lokale interessenter i arbejdet.

I august måned vil udvalget blive orienteret om folkeskolereformen samt status.

Ekstra bemærkning:

7.6.13 – der dd. er indgået forlig om folkeskolereform. Aftaleteksten vedhæftes som bilag.

Forvaltningen indstiller:

Børne- og Ungdomsudvalget, 12. juni 2013, pkt. 102:

Til augustmødet fremlægges redegørelse for hvilke dele af folkeskolereformen, der kan implementeres fra skoleåret 2014/15.

Der laves ikke lokalaftaler vedrørende arbejdstid fra skoleåret 2014/15 på den enkelte skole.

Bilag er tidligere udsendt.

Søren Søe-Larsen og Rikke Karlsson anmoder på vegne af Oplandslisten og Dansk Folkeparti omat punktet "Økonomiske konsekvenser af lockouten på skoleområdet" behandles på byrådsmødet:

"Oplandslisten og Danske Folkeparti ønsker at behandle punktet vedr "Økonomiske konsekvenser af lockouten på skoleområdet" fra B & U´s dagsorden d. 12. juni på byrådets møde d. 27. juni 

Dette med henblik på at lade skolerne beholde samtlige opsparede midler på 6,5 mio kr fra lærelockouten. Pengene tilhører de enkelte skoler og vil også blive formidlet bedst decentralt i forhold til problemstillingerne i forlængelse af lærekonflikten".

Sagsfremstilling fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde 12. juni 2013:

Lockouten på skoleområdet har medført besparelser i lærerløn på skolerne i alt svarende til 6,5 mio. kr.

Udvalget drøftede sagen på deres møde den 15. maj. Her tilkendegav udvalget, at skolerne skulle kompenseres for udgifter til manglende timer samt eventuelt andre udgifter i relation til lockouten. Desuden tilkendegav udvalget, at sparede lønmidler initialt placeres i en centralt placeret pulje indenfor folkeskoleområdet til efterfølgende politiske prioritering.

Kommunen skal som udgangspunkt gennemføre de undervisningstimer, der var planlagt, men ikke blev gennemført, hvis det drejer sig om aflyste timer, der medfører, at skolen kommer under det fastsatte minimumstimetal. Minimumstimetallet gælder for en treårig periode henholdsvis for 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Besparelserne varierer fra skole til skole som følge af variationen i antallet af lærere, der er tjenestemænd eller ikke er organiseret og dermed var på arbejde under lockouten. Desuden er der forskel på, hvor mange timer de enkelte skoler mangler at læse for at sikre de lovpligtige minimumstimer. Beregningerne viser, at det koster ca. 2 mio. kr. at få læst de manglende undervisningstimer for at sikre minimumstimetallet.

En enkelt skole har meldt ind, at de har tabt godt 10.000 kr. ifm. aflyst lejrtur under lockouten.

Ift. en endelig opgørelse af besparelse er det endnu uafklaret, hvordan lærernes arbejdstid præcist skal opgøres efter lockouten. KL har oplyst om, at dette afventer en afgørelse i arbejdsretten.

Henvendelse fra skolebestyrelse vedr. de sparede midler.

Skolebestyrelsen ved Karensmindeskolen har fremsendt en brev til udvalget, hvor de kvitterer for at politikerne har valgt at lade de sparede midler komme skolerne til gode. Skolebestyrelsen synes dog, at det er ærgerligt, at der kun vil sikres op til lovens krav ift. minimumstimer, da det betyder, at de nuværende 0. klasser ikke tilgodeses for deres manglende undervisning samt at der ikke tages højde for, at undervisningen er tilrettelagt efter vejledende timetal og ikke minimumstimetal.

Skolebestyrelsen peger på, at nogle af lockoutmidlerne kan anvendes ift. kabling ifm. etablering af tådløse netværk på skolerne samt investering i it-udstyr til lærerne.

Skoleledernes holdning

På skoleledermødet den 17. maj blev forslag til anvendelse af de sparede midler drøftet. Der er enighed om, at midlerne skal bruges til at understøtte de initiativer der er på vej - både set i lyset af ny overenskomst, den forventede folkeskolereform, Fremtidens Folkeskole og især den nyligt vedtagne it-strategi. Konkret ift. at sikre trådløse netværk, devices til medarbejderne samt støtte til udvikling af fleksible læringsmiljøer.

Desuden peger forvaltningen på følgende forslag til evt. anvendelse af de sparede midler:

• indkøbe devices til alle medarbejdere

• indkøbe devices til flere klassetrin

• anvendes til understøttelse af den it-strategien

• forbedringer af skolerne – tilpasning til nye arbejdspladser

• Implementering af den kommende folkeskolereform

SektorMED er indkaldt til kort møde omkring bl.a. anvendelse af de sparede midler fra lockouten lige inden udvalgsmødet den 12. juni.

Forvaltningen indstiller:

- at skolerne beholder de 2 mio. kr. til at sikre, at alle elever får minimumstimetallet jf. Folkeskoleloven

- at de 4,5 mio. kr. placeres i en central pulje på skoleområdet og at midlerne anvendes til at indkøbe devices til alle medarbejdere på skolerne, understøtte den nye it-strategi med midler til etablering af netværk, tilpasning til nye arbejdspladser samt til implementering af den kommende folkeskolereform

Børne- og Ungdomsudvalget, 12. juni 2013, pkt. 101:

De 4,5 mio. kr. placeres i en central pulje på skoleområdet. Heraf udmøntes 1,5 mio.kr. til ”nye arbejdspladser” (medarbejder-IT/fysiske forhold) på skolerne fordelt efter antallet af lærere og børnehaveklasseledere. Resten reserveres med henblik på disponering i forbindelse med implementering af folkeskolereformen og fremtidens folkeskole i Rebild Kommune fra skoleåret 2014/15.

På sit møde den 15. maj besluttede Børne- og ungdomsudvalget at udsende strategien for projekt Fremtidens Dagtilbud i høring.

Strategien sætter en overordnet ramme for udviklingen af Rebild Kommunes dagtilbud i et ti-årigt perspektiv frem mod år 2023, og opstiller følgende vision for målet med denne udvikling:

• At alle børn er inkluderet og trives i kommunens dagtilbud.

• At alle børn udvikler sig optimalt, fordi vi har kvalificerede medarbejdere, der formår at udvikle børnenes dannelse og kompetencer.

• At dagtilbud og forældre indgår i et stækt samarbejde i en fælles indsats for alle børns trivsel.

• At dagtilbuddene bruger det fulde potentiale i Rebild Kommunes natur som en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Med afsæt i denne vision udpeger strategien for fremtidens dagtilbud indsatsområder indenfor områderne fagligt indhold, organisering og ledelse. For det faglige indhold og kvaliteten i dagtilbuddene er fokus på en stærk pædagogisk faglighed og dømmekraft samt på temaerne natur, friluftsliv og digitale medier. På den baggrund peger strategien bl.a. på en omorganisering og decentralisering af en del af støtteressourcerne i dagtilbuddene og på en ny sammenhængende organisering af dagtilbud 0-6 år. Strategien indeholder også en handlingsplan for 2013-15, altså indeværende og næste kontraktperiode. Det er tanken, at strategiens handlingsdel løbende skal udbygges og konkretiseres i det tværgående samarbejde på dagtilbudsområdet (politisk fagudvalg, administration og institutioner). 

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der indløbet ialt 44 høringssvar fra dagtilbudsbestyrelser, MED-udvalg, dagplejere, faglige organisationer og forældre.

Høringssvarene udtrykker generelt tilfredshed med, at der nu er lavet en samlet strategi for dagtilbudsområdet. Herudover berører høringssvarene følgende temaer:

1. Visioner og målsætninger

2. Normeringer og økonomi iøvrigt

3. Natur og friluftsliv

4. Digitale medier

5. 0-3 års pædagogik

6. Forældresamarbejde

7. Decentralisering af støtteressourcer

8. Bevar dagplejen

9. Dokumentation for behovet for flere småbørnsgrupper

10. Strukturelle mekanismer på 0-3 års området

11. Imod oprettelse af flere småbørnsgrupper

12. Pladsanvisningsprincipper

13. Øget samarbejde på tværs af dagpleje og institutioner

14. For oprettelse af flere småbørnsgrupper

15. Sammenhængende og inkluderende børnemiljøer 0-16 år

16. Fysiske rammer

17. Kompetenceudvikling

18. Åbningstider

19. Handlingsplanen

I vedlagte notat gennemgås høringssvarene, herunder styregruppens kommentarer til de enkelte punkter. Herudover vedlægges en ny version af strategien, tilrettet med baggrund i høringssvarene.

Virkeliggørelse af strategien

Efter politisk godkendelse af strategien nedsættes en styregruppe, som bliver ansvarlig for strategiens implementering. Styregruppen mødes i august og skal på sit første møde lægge en plan for, hvorledes projektets handlingsplan implementeres. Gruppen af dagtilbudsledere virker som følgegruppe ifht. implemteringsarbejdet.

Når ovennævnte styregruppe har lagt en plan for virkeliggørelsen af projekt fremtidens dagtilbuds handlingsplan, vil denne blive forelagt for udvalget. Dette vil forventeligt ske i september.  

Der er for indeværende år afsat 2,3 mio. kr. til projekt Fremtidens Dagtilbud.

Børne- og Ungdomsudvalget, 12. juni 2013, pkt. 108:

Forvaltningen redegør for udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger. 

Et flertal indstiller indstillingen godkendt. 

Anders Norup godkender den reviderede strategi for Fremtidens Dagtilbud med undtagelse af målsætning om at der i alle geografiske områder er mulighed for at vælge mellem småbørnsgrupper og dagpleje, da han ønsker at dagplejen også fremadrettet skal være grundstenen for småbørnspasningen fra 0-3 år.

Økonomiudvalget, 19. juni 2013, pkt. 209:

Indstilles godkendt som indstillet af BU.

Morten V. Nielsen og Anny Winther tiltrådte indstillingen fra mindretallet i BU.

Søren Søe-Larsen forbeholder sin indstilling til byrådsmødet.

Ole Frederiksen deltog ikke i sagens behandling.