Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget sender forslaget om ændring af kvalitetsstandard for rengøring i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Sektor MED Pleje og Omsorg

Det vurderes at medføre ganske få udgifter til visiterede timer i plejen til hovedrengøring, idet vi i praksis allerede yder hjælp til ekstra rengøring jf. det foreslåede serviceniveau.

Hjemmeplejen vil få flere udgifter til visiterede timer til praktisk hjælp. En del borgere bruger i dag deres klippekort til hovedrengøring.

Udgiften finansieres af myndighedspuljen.

For overblikkets skyld kan det oplyses, at der pr. medio maj er 492 borgere visiteret til rengøring i Rebild Kommune. Udviklingen i omfanget af bevillingsniveau for hovedrengøring følges nøje, og hvis der iagttages en øget bevilling af ydelser udover det forventede; vil sagen genoptages til fornyet politisk behandling.

Til gengæld vil det medføre en øget ressourcetræk i borgervisitation, da en ansøgning om hovedrengøring skal vurderes konkret og individuelt. Tidligere har borgervisitation afslået ansøgninger om hovedrengøring med baggrund i kommunens serviceniveau. Det antages, at der fremover vil komme flere henvendelser, som dermed vil betyde, at borgervisitation skal anvende flere ressourcer til sagsbehandling.

En principafgørelse i en anden kommune har i Ankestyrelsen afgjort, at kommunerne ikke må udelukke muligheden for bevilling af omfattende oprydning og hovedrengøring til hjemmeboende borgere med nedsat funktionsevne. Der skal ske en konkret vurdering af borgerens behov og en vurdering af, om der er tale om en nødvendig praktisk opgave, som er en naturlig del af at have et hjem.

Borgervisitationen har tidligere givet afslag på ansøgninger om hovedrengøring, men Ankestyrelsens principafgørelse betyder, at Borgervisitationen skal vurdere borgerens behov, og principafgørelsen betyder, at der i nogle tilfælde vil blive bevilget hovedrengøring i borgerens hjem.

Målgruppe og formål

Vanlig rengøring til hjemmeboende borgere bevilges efter Lov om Social Service § 83. Indsatsen bevilges til borgere, der ikke selv er i stand til at udføre opgaven på grund af midlertidig eller varig fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Hjælpen skal medvirke til, at borgeren med funktionsnedsættelse kan fungere i sin aktuelle bolig og skal sigte mod at gøre borger i stand til at klare sig selv eller til at klare så mange opgaver selv som muligt. Vanlig rengøring til hjemmeboende borgere bevilges efter behov og som udgangspunkt hver 14. dag. Borgerne kan få hjælp til rengøring af daglige opholdsrum svarende til en 2-rums bolig.

Hovedrengøring er en ekstra indsats, der kan bevilges til borgere, der i forvejen modtager hjælp til rengøring. Formålet med hovedrengøring er, at borger kan opretholde den vanlige selvstændighed, det vanlige funktionsniveau og skal understøtte borgers vanlige livsførelse. Hovedrengøring udføres kun i daglige opholdsrum svarende til en 2-rums bolig.

Indhold og vurdering af behov for hovedrengøring

Efter en konkret, individuel vurdering af borgerens behov skal Borgervisitationen foretage en konkret afvejning af, om den ønskede ekstra hjælp er nødvendig som en naturlig del af det at have et hjem. Hovedrengøring kan f.eks. være hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske én eller få gange om året. Det kan være opgaver som f.eks. vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning af fliser i badeværelse, afrimning af fryser, nedfejning af spindelvæv mv.

Det er vigtigt, at der er tale om opgaver, som ligger i tæt tilknytning til de huslige og praktiske opgaver, som er en naturlig del af at bevare hjemmet. Praktiske opgaver, der ikke er nødvendige eller opgaver, der forudsætter en særlig viden, ekspertise eller uddannelse, som ligger ud over, hvad der kan forventes udført af en hjemmehjælper, kan ikke bevilges.

Det er også en forudsætning, at hjælpen kan udføres på forsvarlig vis af leverandøren.

Serviceniveau for hovedrengøring

Det er forskelligt, hvordan serviceniveauet udmøntes i landets kommuner, og flere kommuner tilbyder endnu ikke hovedrengøring.

I Jammerbugt og Vesthimmerlands kommuner, som vi normalt samarbejder og sammenligner os med, er serviceniveauet som følgende.

I Jammerbugt Kommune bevilges hovedrengøring til borgere, hvis funktionsniveau kan kategoriseres som enten svært eller totalt begrænset. Samtidig skal borger være berettiget til hjælp til personlig pleje og omfattende hjælp til ernæring. Hjælpen leveres én gang årligt og er af max. 2 timers varighed og er en engang-indsats.

Serviceniveauet i Vesthimmerlands Kommune er det samme, og her er målgruppen afgrænset yderligere til borgere, hvis funktionsniveau er totalt begrænset.

Erfaringerne fra begge kommuner er, at bevillinger af hovedrengøring ikke har et stort omfang.

Til orientering bevilger Rebild Kommune allerede ekstra rengøring i situationer, hvor det skønnes nødvendigt for, at borger og personale kan opholde sig sundhedsforsvarligt i boligen. Vi har dog ikke benævnt indsatsen som ’Hovedrengøring’. Der findes hjem, hvor vi ugentligt eller hyppigere yder en ekstra rengøringshjælp.

Lovgivning

Lovgivningen foreskriver, at kommunen skal tilbyde hovedrengøring efter en konkret, individuel vurdering af borgers behov. Serviceniveauet er imidlertid op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastsætte. Både Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune har vurderet, at deres serviceniveau imødekommer lovens rammer og muligheder ud fra den logik, at den vanlige rengøringshjælp er tilstrækkelig til at opretholde borgers vanlige selvstændighed, funktionsniveau og livsførelse.

Forvaltningen forslår, at Rebild Kommune læner sig op ad serviceniveauet i Vesthimmerlands Kommune, hvor hovedrengøring bevilges borgere med et totalt begrænset funktionsniveau som en éngangsindsats som udgangspunkt med et års mellemrum, hvilket betyder en ændring af den nuværende kvalitetsstandard for rengøring. Indsatsen bevilges efter en konkret individuel vurdering.

Forslaget om ændring af kvalitetsstandarden for rengøring anbefales sendt i høring ved Ældrerådet, Handicaprådet og Sektor MED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 25.09.2020.

Når forslaget har været i høring, behandles sagen politisk med henblik på, at der træffes beslutning om den forslåede ændring af kvalitetsstandarden for rengøring.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

En medarbejder vil opleve en mindre lønnedgang; til gengæld får de en langt mere attraktiv arbejdstid. Økonomien ændres ikke væsentligt for det enkelte ældrecentre, da der er et lille mindreforbrug.

Baggrunden for forsøgsprojektet var, at der opleves udfordringer på ældrecentrene og i hjemmeplejen i forhold til at have ressourcer og kompetencer nok til at løse sundhedslovsopgaver. Sundhedslovsopgaver skal varetages af enten en sygeplejerske eller overdrages til en social- og sundhedsassistent (SSA). Udfordringen forventes at stige i de kommende år, da kommunerne fremover vil skulle løse flere og mere komplekse sundhedslovsopgaver. Desuden opleves der udfordringer i at rekruttere og fastholde SSA.

I orienteringen til Sundhedsudvalget i december 2019 blev fem forventede gevinster præsenteret. Disse gennemgås i nedenstående sammen med den evaluering, der er foretaget af forsøgsprojektet i juni 2020:

1. Flere SSA'er der kan varetage sundhedslovsopgaver i hverdagene også om aftenen og om natten.

Der er en markant bedre dækning af SSA i alle vagtlag nu og specielt i hverdagene. Aften- og nattevagten løses også bedre rent sundhedsfagligt. I Øster Hornum har de f.eks. ikke købt SSA fra vikarbureau til udførelse af Sundhedslovsopgaver siden opstart af forsøgsprojektet i januar 2020.

Baggrunden er, at SSA som arbejder hver 4. weekend frem for som tidligere hver 2. weekend ikke skal have det samme antal fridage om måneden, og derfor er de mere på arbejde i hverdagene. Det betyder, der er flere, som kan udføre sundhedslovsopgaver i hverdagene. I weekenderne er der ikke mange sundhedslovsopgaver, hvorfor det ikke får betydning, at der er færre SSA på arbejde i weekenden.

2. Kvaliteten i opgaveløsningen vil øges, idet SSA'erne lettere kan komme i kontakt med f.eks. læger, tandlæger, sygehuse, apoteker, Sundhedscenter og Akuttilbud i hverdagene.

Der opleves en øget kvalitet i opgaveløsningen, og de to ældrecentre bruger ikke længere så meget de udekørende sygeplejersker i ydervagterne - dvs. i aften- og nattevagterne. SSA klarer de fleste opgaver selv og ofte skal der kun et telefonopkald til for sparring med sygeplejerskerne - et fysisk besøg af sygeplejersker på ældrecentret er ikke nødvendigt. Centersygeplejersken kan endvidere uddelegere flere opgaver nu, fordi der er flere SSA i næsten alle vagter.

Kvaliteten er øget, idet sundhedslovsopgaver, som opstår i løbet af dagen, kan håndteres med det samme. Opgaverne skal ikke videregives til et andet vagthold eller til næste dag, hvilket er en fordel. Der opleves også en øget tilfredshed blandt SSA med, at de kan gøre opgaven færdig i deres vagt.

Herudover kan Akuttilbuddet altid komme til at tale med en autoriseret person ved overdragelse af opgaver. Det samme gør sig gældende ved overdragelse af opgaver og information ved sektorovergange eksempelvis fra sygehuset til ældrecentrene.

3. En økonomisk gevinst, idet der reduceres i andelen af lørdagstillæg.

Økonomisk er det næsten status quo. Der er et lille mindre forbrug, fordi SSA ikke skal have udbetalt lørdagstillæg, hvilket betyder en reduktion i lønudgifterne til disse vagter.

4. Bedre arbejdstider, hvilket kan give en øget medarbejdertrivsel.

SSA er meget glade for deres nye vagtplaner og arbejder gerne hver 4. weekend. Der opleves større fleksibilitet i forhold til, at de gerne tager ekstra vagter ved behov, og der ses et væsentligt lavere sygefravær fra SSA hen over weekenderne. SSA har taget positivt imod projektet og ser nødvendigheden af, at der er SSA i alle vagtlag.

5. Bedre arbejdstider medvirker til rekruttering og fastholdelse af SSA'er i kommunen.

Der ses nu en større søgning, når de to ældrecentre slår stillinger op. I Støvring var ansøgerfeltet bredt og spændende, og der kom ansøgere langt fra og fra andre kommuner, hvilket de ikke har fået tidligere. Tiltaget har på den vis haft en positiv indflydelse på rekruttering af nye medarbejdere.

Det konkluderes fra de to ældrecentre, at forsøgsprojektet har givet væsentlig større arbejdsglæde og løftet arbejdsmiljøet, fordi der er bedre dækning af fagligt uddannet og autoriseret personale på arbejde.

Erfaringerne med forsøgsprojektet giver anledning til generel udbredelse af ordningen med weekendvagter med en anderledes frekvens end hver 2. uge for de ældrecentre, som ønsker det. På første kommende ordinære møde i SektorMED CPO skal muligheden for frivillig udmøntning drøftes, hvorefter det skal behandles på de lokale MED på ældrecentrene.