Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Skolefravær kan have alvorlige konsekvenser og være hæmmende for et barns udvikling og trivsel. Hvis ikke der gribes ind i tide, kan fraværet udvikle sig til mere alvorlige problematikker og være medvirkende til, at barnet bliver isoleret og mister både faglige og sociale kompetencer.

I centerkontrakterne 2021-2022 for Center Børn og Unge og Center Familie og Handicap er skolefravær en prioriteret indsats med særligt fokus på det tværgående samarbejde. På den baggrund blev der i januar 2021 nedsat en styre/arbejdsgruppe for en tværgående fraværsindsats bestående af:

  • Centerchef for Center Familie og Handicap
  • Centerchef for Center Børn og Unge
  • Leder af PPR
  • Funktionsleder
  • Skoleleder
  • Mellemleder fra skoleområdet

Som et led i den tværgående fraværsindsats har der i perioden efteråret 2021- foråret 2022 været behov for, at der i Center Børn og unge blev klarlagt den nuværende decentrale praksis på skolerne for håndtering af fravær og fraværsregistrering samt undersøgt, hvordan skolerne kan understøttes i arbejdet med at skabe en kultur blandt folkeskolens elever, forældre og ansatte, hvor der i det daglige er fokus på stabilt fremmøde, faglig udvikling og samarbejde omkring eleverne.

De enkelte skoler er ansvarlige for at udarbejde lokale procedurer for håndtering af skolefravær. Men for at sikre et mere ensartet serviceniveau og fælles retning i forhold til håndtering af bekymrende fravær er der udarbejdet tre konkrete redskaber med formaliserede handleanvisninger til at understøtte systematikken i fraværsindsatsen og sikre den rette indsats til rette tid. Rammesætningen for hvem der gør hvad og hvornår ved bekymrende fravær skal være med til at støtte op om, at ingen skoler er i tvivl om, hvordan man håndterer bekymrende fravær i forhold til det tværfaglige samarbejde. Rammesætningen skal endvidere synliggøre handlemuligheder og hvilke indsatser der kan iværksættes.

1: Handlevejledning ved skolefravær - Trin for trin guide

– til fagpersoner i Rebild Kommune

Trin for trin guiden er et arbejdsredskab, hvor fagpersoner kan få overblik over handlemuligheder og relevante aktører, samt hvordan der som minimum skal reageres, og hvem der har ansvaret for at reagere. Arbejdsredskabet er til internt brug.

Trin for trin guiden er inddelt i fire trin.

● Trin 0: Forebyggelse og tidlig opsporing

● Trin 1: Tidlig indsats

● Trin 2: Bekymrende fravær

● Trin 3: Fortsat bekymrende fravær

2: Handlevejledning ved skolefravær - Det er bedst, når alle er her!

– til fagpersoner på skoler

Handlevejledningen beskriver den gældende lovgivning på området, hvem der har ansvaret for hvad og hvilke forventninger, der er til skolen i fraværsindsatsen.

3: Håndtering af skolefravær i Rebild Kommune – Det er bedst, når alle er her!

- Folder til forældre med information om håndtering af skolefravær i Rebild Kommune.

Folderen kan uddeles til forældre og beskriver blandt andet, hvornår der er tale om bekymrende fravær, hvilke tegn forældre skal være opmærksomme på, samt hvordan man som forældre kan støtte sit barn. Folderen bliver desuden tilgængelig på Rebild Kommunes hjemmeside.

(Handlevejledninger og folder til forældre er vedhæftet som bilag)

Generel fraværsindsats

I efteråret 2022 vil de to handlevejledninger samt folderen til forældre blive udbredt og implementeret i praksis. Derudover vil der i efteråret blive fokuseret på det videre arbejde med den tværgående fraværsindsats.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget

Indsats mod skolevægring og skolefravær er en prioriteret indsats i Centerkontrakten for både Center Børn og Unge og Center Familie og Handicap i 2021-2022. Her orienteres om status på den tværgående fraværsindsats og udarbejdelsen af en handlevejledning og en trin for trin guide til fagpersoner samt en folder til forældre med information om håndtering af skolefravær i Rebild Kommune.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at sende forslaget til skolernes ferieplan for skoleåret 2023-2024 i høring ved skolernes bestyrelser med høringsfrist fredag d. 9. september 2022.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Baggrund

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ferieplan for skoleåret 2023-24.


Forslaget til ferieplanen er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan jvf. styrelsesvedtægterne ombytte én skoledag med en lørdag.


Jf. Folkeskoleloven begynder elevernes sommerferie altid den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen fastsatte første skoledag.


Herunder forslag til skolernes feriekalender 2023-2024:


  • Sommerferie til og med 9. august
    • første skoledag efter sommerferien bliver torsdag d. 10. august
  • Efterårsferie 14. oktober - 22. oktober
  • Juleferie 20. december - 3. januar
    • sidste skoledag før juleferien bliver d. 19. december
    • første skoledag efter juleferien bliver torsdag d. 4. januar
  • Vinterferie 17. februar - 25. februar
  • Påskeferie 23. marts - 1. april
  • Bededagsferie 26. april - 28. april
  • Kr. Himmelfartsferie 9. maj - 12. maj
  • Pinseferie 18. maj - 20. maj
  • Grundlovsdag 5. juni (onsdag)
  • Sommerferie fra 29. juni
    • sidste skoledag før sommerferien bliver fredag d. 28. juni


De nævnte dage er inklusive.


Skolelederne har drøftet forslaget på deres møde den 22. juni.


Se også bilag: Forslag til skolernes ferieplan 2023-2024.


Høring

Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes i høring blandt skolebestyrelserne med høringsfrist 9. september. Herved kan skolernes ferieplan for skoleåret 2023-2024 politisk behandles på udvalgets møde d. 28. september.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Udkast til skolernes ferieplan for skoleåret 2023-2024. Forslaget sendes i høring hos skolernes bestyrelser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation