Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Center Familie & Handicap forventer på nuværende udgifter svarende til budgettet. Ved status i maj var forventningen et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Hermed en orientering om forventet regnskab for 2022 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.


Budgettet for 2022 er på 73,5 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2021 på 1 mio. kr. Disponeringen pr. juni 2022 viser nettoudgifter på samlet omkring 70,1 mio. kr. Dermed er der mellem 3,4-3,5 mio. kr. tilbage af budgettet. Center Familie og handicap forventer på nuværende tidspunkt at tilgangen resten af året vil ligge på omkring de 3,4-3,5 mio. kr. der er tilbage af budgettet. Kommer der tilgang af særligt dyre anbringelser i løbet af 2. halvår kan det være, at beløbet ikke er dækkende medmindre der samtidig kommer tilsvarende afgang.


Siden status pr. maj har der været en nettotilgang på 1,9 mio. kr., som fordeler sig på 203 indsatser. Samlet er der en tilgang af nye indsatser på 3,9 mio. kr. fordelt på 72 nye indsatser. Der har været en afgang på 41 indsatser, der har reduceret de disponerede udgifter med 2,9 mio. kr. Derudover har der været ændringer i 90 indsatser for samlet 0,9 mio. kr. Ændringerne omfatter indsatser hvor udgifterne både kan være ændret i op- og nedadgående retning.


I bilaget findes overblik over disponerede udgifter på de enkelte indsatstyper sammenholdt med budgettet. Budgettet indeholder samlet udgifter til 617 helårsindsatser og der er i juni disponeret med 590 helårsindsatser. Budgettet for 2022 er baseret på disponeringen i maj 2021 jævnfør tildelingsmodel på dette område. Der kan sagtens forekomme forskydninger mellem forbrug og budget på de enkelte indsatsgrupper, afhængig af hvor mange børn og familier, der har behov for de forskellig typer indsatser. F.eks. er de disponerede udgifter på efterværn lige nu omkring 3 mio. kr. under budgettet, hvilket skyldes at der er færre unge disponeret med indsatser i forhold til disponeringen i maj sidste år. Til gengæld er der disponeret med flere indsatser på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. På anbringelser er der disponeret med 55 helårsanbringelser, men til en højere gennemsnitspris, hvilket er medvirkende til større refusion for særlige dyre enkeltsager i forhold til budget.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget


Disponeringsregnskabet for specialiseret børne- og ungeområde viser pr. juni 2022 disponeret udgift på 70,1 mio. kr. Budgettet er på 73,5 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2021. Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt balance i forhold til budgettet.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd tager beretningerne til efterretning.


Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk. 2, godkender årsregnskabet for 2021 endeligt med de ændringer der fremgår af punktet "Korrektioner til regnskab 2021" på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i august 2022.


Forvaltningen indstiller, at Byrådet oversender beretning og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder uden yderligere bemærkninger.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 9. august 2022, pkt. 61:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 9. august 2022, pkt. 78:

Taget til efterretning.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Intet.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.


Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningerne den 7. juli 2022. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningerne sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningerne er sendt på mail til Byrådet den 11. juli 2022.


Revisionsberetning nr. 16 beskriver på det overordnede plan hvad der er Byrådets opgaver og ansvar og hvad der er revisionens opgaver og ansvar.


Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 17 vedrørende årsregnskaber for 2021 er:


Konklusion

"Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2021, jf. siderne 4-11, 57-58 og 66-95 i "Regnskab 2021", der omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:


  • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 87,4 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område på 82,4 mio. kr.
  • Resultat af forsyningsvirksomheder på 2,0 mio. kr.
  • Aktiver på i alt 1.577,8 mio. kr.
  • Egenkapital på i alt -602,3 mio. kr.


Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.


Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen revision mv.


Vores konklusion er konsistent med vores revisionsberetning til Byrådet."


Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.


I revisionsberetning for 2020 havde revisionen givet en bemærkning til kommunen, som blev givet til alle kommuner der har implementeret KSD i 2020 (det nye dagpengesystem til alle kommuner) i det der i systemet var en systemfejl. Bemærkningen består frem til det tidspunkt, hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemet KSD der dækker et kalenderår, og som uden forbehold vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser. I revisionserklæringen for 2021 for KSD er anført følgende forbehold:


"Som anført under kontrolmål 6 "Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion" har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive til og med marts 2021. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået for hele erklæringsperioden."


Rebild Kommunes revisor vurderer at der kan være mindre risiko for fejl i de første 3 måneder i 2021, hvorefter forholdet er afklaret - og de vælger derfor at lukke revisionsbemærkningen.


Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne IT-kontroller, regnskabsføring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse, interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.


I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, anlægsvirksomhed, lånoptagelse og revision af sociale regnskaber - områder med statsrefusion. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.


Revisionen har ved deres gennemgang af regnskabet fundet enkelte fejl i regnskabet som ligger over væsentlighedsniveauet. Fejlene har ingen indflydelse på det aflagte regnskab på drift og anlæg - det drejer sig udelukkende om korrektioner på balancen og oversigt over garantiforpligtelser, samt en ændring til regnskabspraksis. Ændringerne til årsregnskabet fremlægges til politisk godkendelse på møder i august 2022 under punktet "Korrektioner til regnskab 2021".


Revisionen har på områder inden for Beskæftigelsesministeriet, Social- og Ældreministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager - og der er fundet enkelte fejl. Revisionen har udarbejdet særskilt redegørelser til de enkelte ministerier, som er uddybet i bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetning nr. 17. Herudover er der i bilag 4 beskrevet den udførte revision på områder med særlige rapporteringskrav, hvor der ikke er afgivet særskilt revisionsberetning, samt i bilag 5 lavet en oversigt over revisionspåtegnede opgørelser for 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 16 vedrørende revisionsaftale og revisionsberetning nr. 17 vedrørende årsregnskabet for 2021. Beretning nr. 16 er revisionens redegørelse til det nye Byråd om revisors opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 17 omfatter revisionsarbejder vedrørende det udarbejdede årsregnskab for 2021. Begge beretninger vedlægges som bilag sammen med den uafhængige revisors revisionspåtegning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter økonomivurderingen.

Monsido - statistik

Cookieinformation