Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede voksenområde.
Graf: Alle borgere med disponerede udgifter under Center Familie Handicap, Voksne. Samlet er der i 2018 et budget på 113,1 mio. kr. eksklusiv overførsel. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 108,9 mio. kr., mod udgangspunktet i begyndelsen af året på 112,1 mio. kr. - et fald på 3,2 mio.kr. Udsvinget mellem de enkelte måneder skyldtes, at udgifter for nogle foranstaltninger betales efter antal dage i måneden. Dette ses f.eks. tydeligt i februar måned.
I sammenligning med disponeringen i februar, som var på 111 mio. kr., er der er sket et fald i nettoudgifter på 2,1 mio.kr. Der er hermed 4,2 mio. kr. tilbage af budgettet for 2018 før overførsel. Beløbet skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager, afgange i løbet af året.
Faldet på 2,1 mio.kr. siden sidste disponering, kan forklares med:
Ændringer i eksisterende foranstaltninger: -0,7 mio. kr.
Afgang af borgere: -1,6 mio. kr.
Tilgang af borgere: 0,2 mio. kr.På nuværende tidspunkt er de fleste takster opdater til 2018 priser, en forøgelse af udgifterne med ca. 0,4 mio. kr., som er indeholdt i ændringerne.
Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug, på nuværende tidspunkt. Som det ses af ovenstående, kan tilgang, ændring i eksisterende sager, og afgang i årets løb, have stor indflydelse på disponeringen fra den ene måned til den næste.
Til sammenligning var der i marts disponeringen for år 2017 disponeret 110,1 mio. kr., og regnskabet for 2017 endte på 114,2 mio.kr. Set over de seneste 5 år, har disponeringen i marts altid ligget under det endelige regnskab for året, svingende fra 1,1 mio.kr. til 7,2 mio.kr., en udvikling der også må forventes i år 2018.
Der forventes derfor på nuværende tidspunkt et udgiftsniveau i 2018 svarende til 2017, et merforbrug på 1,1 mio. kr.
I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2017 en negativ overførsel til 2018 på 1 mio. kr., så budgettet for 2018 nedsættes til 112,1 mio. kr. Inkl. overførslen fra 2017, forventes der derfor et samlet et merforbrug på 2,1 mio.kr.
Ankestyrelsen har afgjort 2 sager til Rebilds kommunes fordel. De 2 sager har ikke ingen indflydelse på disponeringen, idet foranstaltningerne forsætter som hidtil, med betalinger fra Vesthimmerlands kommune.