Forvaltningen indstiller, at Byrådet drøfter sagen.Byrådet, 22. december 2016, pkt. 205:

Oversendt til Udvalget for Teknik og Miljø

Annette Søegaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at anmodningen om genoptagelse af sagen afvises og de tidligere afslag fastholdes.

Udvalget for Teknik og Miljø, 1. februar 2017, pkt. 15:

Morten Lem og Rasmus Rask ønskede at følge forvaltningens indstilling.

Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen ønskede at sagen genoptages.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ingen

Søren Søe Larsen anmoder på vegne af Oplandslisten om, at følgende punkt optages på byrådets dagsorden:

"Jeg skal hermed på vegne af Oplandslisten(J) bede om at få optaget pkt vedr Hans Sørensen, Kærvej 3, 9530 Støvring og hans fritagelse for pligten til at betale fast bidrag til Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Ejendomme har i mange år være mere end fuldt selvforsynende med vedvarende energi(VE).

Baggrund

Rebild Kommune kan efter en konkret og individuel vurdering i særlige tilfælde meddele dispensation fra forblivelsespligten, jf. § 17 stk 1, i tilslutningsbekendtgørelsen, såfremt forsyningsforholdene for den bygning, det drejer sig om, er af en sådan karakter, at de falder ind under en eller flere af kategorierne i tilslutningsbekendtgørelsen § 15, stk. 1 nr 2, jf praksisnotat fra Energiklagenævnet af 20. december 2011 om fortolkningen af §17, stk 1.

Byrådet i Rebild Kommune kan altså meddele dispensation fra forblivelsespligten:

Jf. § 15, stk. 1, nr. 2 i beslutningsbekendtgørelsen:

"Bygninger, der er indrettet med vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmean-læg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens enrgiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand"

Hans Sørensen´s ejendom på Kærvej 3 i Støvring varmes i dag med flere VE-anlæg som træpillefyr, solvarme og varmepumpe. Disse VE-anlæg mere end dækker bygningens sam-lede energiforbrug til opvarmning samt forsyning af varmt vand.

Iflg Hans Sørensen har han i de sidste 15 år ikke benyttet varmeforsyning fra Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Endelig er Støvring by en by med stor vækst. Det må derfor også lægges til grund, at der ikke vil være overkapacitet i de kommende år -  tværtimod.

Jeg ønsker dermed, at der træffes beslutning om, hvorvidt Hans Sørensen skal være pligtig til at betale fast bidrag til Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

---------------

Bilag

Til belysning af sagen skal jeg bede om at alle bilag vedlægges sagen vedr korrespondan-cen mellem Rebild Kommune og Hans Sørensen samt dennes advokat."

Forvaltningens bemærkninger

Byrådet besluttede i 1994 at pålægge bl.a. Kærvej 3, at de skulle forblive tilsluttet Støvring Kraftvarmeværk.

Siden 2011 har ejeren søgt om fritagelse eller dispensation fra forblivelsespligten 5 gange. Forvaltningen har meddelt afslag hver gang. Det daværende teknik- og miljøudvalg blev orienteret om de 2 første afslag i 2012. I vedlagte bilag er vist en oversigt (tidslinje) over sagsforløbet.

Hvis en ejendom er pålagt forblivelsespligt til fjernvarme, er de pligtige til at betale de faste afgifter (typisk et abonnementsbidrag samt en kvadratmeterafgift). Forblivelsespligten er ikke til hindrer for, at der installeres anden lovlig varmekilde. Pligten indebærer ikke et krav om, at der modtages varme.

Siden 2011 har ejeren søgt om fritagelse eller dispensation fra forblivelsespligten 5 gange. Ansøgning om fritagelse er sket med den begrundelse, at bygningerne er opvarmet med vedvarende energi fra et pillefyr, solcelleanlæg samt en varmepumpe. Herudover er de faste afgifter steget 2 gange siden 2011. Ved de 2 sidste ansøgninger har forvaltningen afvist at genoptage sagen, da der ikke forelå nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at sagen skulle genoptages. Alle forvaltningens afslag om fritagelse er blevet påklaget til Energiklagenævnet, som har stadfæstet afgørelserne. Den seneste afgørelse ligger dog stadig til behandling ved Energiklagenævnet.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten. Bygningers eksisterende varmekilde kan indgå i kommunens vurdering af, om der bør meddeles fritagelse. Tilslutningsbekendtgørelsens § 15-17 om fritagelse og dispensation fra tilslutnings- og forblivelsespligten er vist i vedlagte bilag (Lovgrundlag).

Forvaltningen har tidligere vurderet, at der ikke forelå et særlig tilfælde, som bevirkede, at ejendommen skulle fritages fra forblivelsespligten.

Det forhold at ejendommen er selvforsynende med vedvarende energi, er ikke vurderet som værende et særligt tilfælde. Jf. bygningsreglementet skal bygninger opvarmes med kollektiv varme (fjernvarme eller individuel naturgas) eller vedvarende energi. Dette gælder også ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger medmindre de ligger i områder, hvor kollektiv varmeforsyning ikke er mulig. Det må derfor som udgangspunkt forventes, at alle bygninger fremover opvarmes med vedvarende energi, hvis de fritages fra fjernvarme.

Tilsvarende har forvaltningen ikke fundet, at stigningen i de faste afgifter er et særligt tilfælde, som bør give udslag i en fritagelse. Andre medlemmer ved kraftvarmeværket er underlagt samme tariffer. Forvaltningen har vejet hensynet til den kollektive forsyning, tilslutningsgraden og muligheden for at drive en rentabel fjernvarmeforsyning tungere end økonomien og miljøet på forbrugernes ejendom.

Som følge af lighedsgrundsætningen vil en fritagelse fra tilslutnings- eller forblivelsespligten udhule disse, hvis der ikke foreligger et særligt tilfælde. Alle som ansøger, skal fritagelses, hvis de samme forhold gør sig gældende. En dispensation kan derfor blive principiel og danne en præcedens, som vil fjerne muligheden for at fastholde medlemmer af Støvring Kraftvarmeværk.

Det bemærkes, at Støvring Kraftvarmeværk har meddelt, at de er ved at undersøge mulighederne for at udbygge deres varmeproduktionsanlæg, da de er ved at nå deres maksimale varmeproduktionskapacitet ved spidsbelastningerne. En fritagelse kan dog stadig forringe varmeværkets mulighed for at drive en rentabel fjernvarmeforsyning, da deres forsyningsområde vil blive mindre tæt, og de skal have mere fjernvarmeledning per kunde. Hvilket kan øge varmetabet og give større vedligeholdelsesudgifter per kunde.

Såfremt byrådet beslutter, at sagen skal genoptages, har Støvring Kraftvarmeværk formentlig krav på en partshøring.

Forvaltningen har ikke umiddelbart kendskab til sager lig Kærvej 3, hvor der er meddelt fritagelse. I vedlagte notat om tidligere sager er refereret 2 sager, som berører visse elementer, som forekommer i nærværende sag.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vejen skal laves som tidligere besluttet af Byrådet den 1. september 2016.

Udvalget for Teknik og Miljø, 1. februar 2017, pkt. 17:

Godkendt.

Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Anlæggelse af den nye vej vil formetlig koste ca. 1,8 mio kr.

Anlæggelse af en vendeplads for enden af Skalborgvej vil formentlig koste ca. 0,5 mio kr. ekskl. udgifter til jordkøb.

Varmeværket kan potentielt placeres 3 forskellige steder. Det kan (1) placeres i det eksisterende erhvervsområde på restarealet vist på vedlagte kort, (2) i det nye erhvervsområde ud til Skalborgvej eller (3) i det nye område længst mod vest. Ved (1) og (2) er det muligt, at vente med at lave den nye vej efterhånden som der kommer nye virksomheder. Ved (1) kan varmeværkets bygninger forsøges placeret, så de kan ændre deres vejadgang til den nye vej, når den sidenhen anlægges. Hele vejen behøver derfor ikke at blive lavet på en gang. Ved (2) vil det dog give en ca. 100 m længere ledning til varmeværket til en pris af ca. 1.500 kr./m. Ved (3) skal hele den nye vej laves på en gang.

Der forventes ca. 65 lastbiltransporter om året til varmeværket. I de koldeste perioder vil der blive leveret flis hver 2.-3. dag.

Varmeværket vil helst ligge i det nye erhvervsområde for at få større afstand til naboer, en bedre adgangsvej udenom boligområdet på Skalborgvej, bedre mulighed for placering af bygninger og bedre mulighed for evt. fremtidig udvidelse af varmeproduktionen fx med solfangere (har dog ingen aktuelle udvidelsesplaner).

Laves den nye vej ønsker ejeren af Skalborgvej 14 at ændre deres udkørsel hertil, hvorved Skalborgvej vil blive aflastet. Eftersom ejeren af Skalborgvej 22 ikke længere ønsker at købe mere areal, kan deres udkørsel ikke ændres til den nye vej.

I sagsfremstillingen den 1. september 2016 stod, at der i gennemsnit kommer 174 trafikanter om dagen på Skalborgvej. Heraf er 21 lastbiler. Forvaltningen er blevet opmærksom på, at dette kan formuleres mere præcist. Langt de fleste af de 21 lastbiler er mindre 2-akslet lastbiler (ca. 8 ud af 10) så som store varebiler, kassevogne og lignende. Se mere herom i vedlagte notat. Herudover stod der tidligere, at ca. 80 % af lastbilerne kører til enden af Skalborgvej. Dette er en fejl. Det er snarere 4 ud af 10 af lastbilerne, som fortsætter til enden af Skalborgvej.