Salg af kommunens boliggrunde skal ske i overensstemmelse med Styrelseslovens § 68 samt bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris.

Økonomiudvalget varetager i henhold til Rebild kommunes styrelsesvedtægt § 10, stk. 5, den umiddelbare forvaltning af sager vedr. køb, salg og pantsætning af kommunal ejendom. Kompetencen til at fastsætte minimumspriser for kommunens ejendomme er derfor tillagt Økonomiudvalget.

Formålet med reglerne om forudgående offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.

Som udgangspunkt for salg af kommunale grunde ønskes fastsat minimumspriser. Dette af hensyn til forvaltningens mulighed for både at acceptere købstilbud uden forudgående ny politisk behandling og af hensyn til muligheden for at afvise et købstilbud, som ligger under den fastsatte udbudspris.

Såfremt en tilbudspris ligger tæt på den udbudte pris, afklares det af forvaltningen om Økonomiudvalget skal tage stilling til nye udbudspriser, eller om niveauet er passende.

Fremkommer der mere end et tilbud på samme grund til samme pris, afholdes der en budrunde, hvor parterne skal afgive et bud på mere end det tidligere fremsendte tilbud.

Generelt bemærkes, at prisfastsættelsen på de enkelte grunde baseres på både erfaringstal til lignende grunde i tilsvarende områder og ejendomsmæglervurderinger.

Oversigt over gældende priser for boliggrunde for 2022 og forslag til priser for 2023

De nugældende priser for kommunens udbudte boliggrunde er fastsat af forvaltningen og fremgår af nedenstående oversigt. Priserne er inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter samt evt. omkostninger til anlæg af overkørsler til egen ejendom. Oversigten er ligeledes vedlagt som bilag 1.

Kortbilag over grundenes beliggenhed er vedhæftet som bilag 3.

Forvaltningens oplæg til minimumspriser i 2023 er uændret i forhold til 2022, hvilket begrundes med, at der i de pågældende områder ikke vurderes at være sket en forhøjelse af markedsprisen sammenlignet med 2022.

Endvidere er vedhæftet bilag 2 over solgte boliggrunde i perioden 2007-2022, hvoraf det fremgår, at der i 2022 er solgt 9 boliggrunde + 1 med overtagelse i 2023.

Af supplerende bemærkninger kan nævnes, at byggemodningen af 4 grunde på Kildebakken i Ravnkilde er ikke færdiggjort, og grundene endnu ikke udbudt. Udstykningen af de 4 grunde forventes færdiggjort i 2023.

Honorar til mæglere ved formidling af salg af boliggrunde

Der har i en længere årrække været indgået aftale med en række lokale ejendomsmæglere om, at de kan opnå et honorar på 15.000 kr. + moms, hvis de formidler et salg af en boliggrund. Der er kun sket formidling ganske få gange. På trods heraf er det fortsat forvaltningens anbefaling, at ordningen fastholdes uændret.

Mulighed for rabatordning på grunde i byer, hvor der sjældent sker salg

I dialogen med lokalrådene i kommunen, er der givet udtryk for, at en rabatordning på byggegrunde i de mindre byer, kan motivere til et øget salg og dermed øget bosætning.

Der har tidligere i perioder med sparsom aktivitet på grundsalgsområdet været givet en tidsbegrænset rabat på byggegrunde i de byer, hvor der sjældent sker salg. Det er sket i tilknytning til en bosætningskampagne i foråret 2017, hvor der blev her givet 30 % rabat i februar, marts og april, 20% i maj og 10% i juni. Ordningen omfattede ikke Støvring.

På samme måde blev der i hele 2019 givet 20% rabat på boliggrunde i de byer, hvor der de to foregående år havde været ringe eller intet salg. Det drejede sig om byerne Nørager, Bælum, Blenstrup, Mejlby, Ravnkilde, Rørbæk og Aarestrup.

Såfremt Økonomiudvalget igen ønsker at give rabat med henblik på at styrke grundsalget, foreslås det, at den kommer til at omfatte byerne Blenstrup, Bælum, Mejlby, Ravnkilde, Rørbæk, Suldrup og Aarestrup. I disse byer er der ikke solgt grunde i 2021 og 2022, dog undtagen Suldrup, hvor der blev solgt én i 2021. Forvaltningen foreslår en model tilsvarende 2019, hvor der blev givet en rabat på 20% på boliggrunde i foreslåede byer.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

I november måned 2022 gennemførte Rebild Kommune en måling blandt kommunens ansatte af trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ledelse (også kaldet 3i1 måling). Hovedudvalget i Rebild Kommune satte rammerne med udgangspunkt i den senest gennemførte undersøgelse fra for tre år siden. Undersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse med en række spørgsmål, der besvares på en 7-trinsskala, hvor 7 er maksimum (meget enig) og 1 er minimum (meget uenig). Herudover indeholdt spørgeskemaet 5 spørgsmål vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, der skulle besvares med ja/nej, samt kommentarfelter til uddybning af svarene.

Undersøgelsen afrapporteres med en række rapporter for de lokale arbejdspladser. Der lægges stor vægt på, at de lokale rapporter bruges aktivt i dialog og opfølgning i konkrete handleplaner. Ud over de lokale rapporter laves en overordnet samlet rapport for hele kommunen. I denne sag orienteres om resultaterne fra rapporten på kommuneniveau.

I den samlede rapport for Rebild Kommune har 81 % af de adspurgte medarbejdere besvaret undersøgelsen, hvilket er en høj svarprocent.

Undersøgelsen viser overordnet, at 95 % af respondenterne - i lighed med ved seneste måling i 2019 – har svaret, at de er enige i udsagnet: ”Jeg er alt taget i betragtning tilfreds med mit arbejde.”

Herudover har udsagnet: ”Min leder har tillid til, at jeg løser mine opgaver” den højeste vurdering i hele målingen. Spørgsmålet scorer 6,5 på 7-trinsskalaen. Den gennemsnitlige score for spørgsmålene omhandlende ledelse ligger på 5,9, hvilket er en lille smule højere end ved seneste måling i 2019.

Også spørgsmålene omkring engagement og motivation i arbejdet samt oplevelsen af, om arbejdsopgaverne opleves som meningsfulde, scorer højt på 7-trinsskalaen og vidner om engagerede og motiverede medarbejdere og et overordnet godt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

I den mere kritiske ende gives laveste score til udsagnet ”Der er overensstemmelse mellem mine opgavers omfang og den tid, jeg har til rådighed,” som modtager en score på 4,8 på 7-trinsskalen.

Det er også værd at bemærke, at ca. 12 pct. af vores medarbejdere angiver, at de indenfor det seneste år har været udsat for vold eller trusler i forbindelse med arbejdet. Her angiver langt størstedelen, at det er eksterne samarbejdspartnere, som er årsag hertil. Svarene viser, at ca. 9 ud af 10 oplever, at disse sager håndteres tilfredsstillende. Dette er eksempel på en svarkategori, hvor der følges tæt op lokalt og i ledelseskæden på baggrund af undersøgelsen.

På de enkelte arbejdspladser og institutioner skal lokale dialoger i den kommende tid afdække, hvad de enkelte arbejdspladser skal arbejde videre med i den næste tid. Det er et krav, at man får taget hånd om at håndtere eventuelle tilfælde af mobning, krænkende adfærd og vold eller trusler om vold, de steder, hvor det finder sted. Herudover vil de lokale handleplaner naturligt være forskellige alt efter, på hvilke områder det giver mest værdi at sætte ind.

I opfølgningsprocessen tilrettelægger og gennemfører den lokale leder sammen med sit lokale MED-udvalg dialogmøder med medarbejderne. På baggrund af medarbejdernes input udarbejdes handleplaner, der skal bidrage til endnu bedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø samt endnu bedre ledelse. Der følges løbende op på handleplanerne på de enkelte arbejdspladser og i MED-systemet, ligesom kommunens øverste samarbejdsudvalg, Hovedudvalget, løbende følger op.

Forvaltningen indstiller, at protokollen for så vidt angår dagsordenspunkt 150 på byrådsmødet den 13. oktober 2022 og dagsordenspunkt 174 på byrådsmødet den 17. november 2022 rettes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er anvist i sagsfremstillingen.

Forvaltningen indstiller desuden, at byrådet drøfter de skitserede rammer for at få ført en afgivende mening til protokols.

De nærmere regler vedr. protokollering fra byrådsmøder findes i kommunestyrelsesloven § 13, hvor det i stk. 1 er anført, at ”kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet”. I stk. 2, er det anført, at ”ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.”

Det er formelt set mødelederen – på byrådsmøder normalt borgmesteren – som skal sikre, at der føres en protokol efter forskrifterne. Forvaltningen fungerer imidlertid som sekretariat for byrådet og borgmesteren og skal i den forbindelse rådgive om rammerne omkring afvikling af byrådsmøder og overholdelse af reglerne herom. De byrådsmedlemmer, der har deltaget i mødet, har pligt til at underskrive protokollen. Ved underskriften på protokollen – fysisk eller elektronisk – vedstår byrådsmedlemmerne alene at have deltaget i mødet, og at det, der er indført i protokollen, er i overensstemmelse med det, der faktisk passerede på mødet.

Det spørgsmål, der med udgangspunkt i ordlyden af § 13, stk. 2, nærmere er rejst, drejer sig om, hvorvidt en afvigende mening, jf. understregningen ovenfor, skal gå på:

a) en afvigelse i forhold til indholdet af det spørgsmål, der er sat til afstemning – altså når man stemmer imod (således at man har ret til at begrunde til protokollen, hvorfor man ikke kan tilslutte sig forslaget, også selvom der er flertal for at forkaste det), eller

b) om meningen skal være afvigende i forhold til flertallets (med den virkning, at et flertal, der stemmer et forslag ned, ikke har mulighed for at begrunde dette til protokollen).

Borgmesteren er – konkret forud for byrådsmødet den 13. oktober 2022 – af forvaltningen blevet rådgivet om, at det førstnævnte (a) var retsstillingen. En nærmere analyse i lovbemærkninger, juridisk litteratur mv. efter at spørgsmålet er blevet rejst over for forvaltningen, viser imidlertid, at det beklageligvis er forkert, og at det er den anden opfattelse (b), der er den korrekte.

Analysen viser nærmere bestemt, at baggrunden for, at retsstillingen er den under pkt. b nævnte, er, at protokollen – ud over at dokumentere formalia om lukkede døre, medlemmers tilstedeværelse og eventuelle mødeafbrydelser – alene skal dokumentere indholdet af byrådets beslutninger, og hvem der er ansvarlige for dem. Den nærmere begrundelse for den afvigende bemærkning kan som udgangspunkt ikke kræves ført til protokollen. Det antages dog, at et medlem kan få en ganske kort angivelse af begrundelsen for den afvigende mening, til protokollen, jf. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., 3. udgave (2022), side 274. Baggrunden herfor er ikke, at der skal være adgang til at komme med en politisk motiveret begrundelse, men at der kan være en sammenhæng mellem den afvigende mening og begrundelsen.

Det vil bero på mødelederens – og i sidste instans byrådets – konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde med afsæt i bl.a. spørgsmålets kompleksitet, hvornår en afvigende mening lever op til kriteriet ”kort”. Forvaltningen fungerer som nævnt som sekretariat for byrådet og bistår også i denne forbindelse bl.a. med at afklare spørgsmål om protokollens førelse.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det fremgår af Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., 3. udgave (2022), side 270, at der er en afgørelse fra tilsynsmyndigheden fra 2007, som fastslår, at der ikke er noget til hinder for, at byrådet beslutter, at forhandlinger i forløbet op til en afstemning refereres, men det må ikke ske ved indførelse af i beslutningsprotokollen pga. det nævnte formål med denne.

Spørgsmålet blev ikke drøftet under byrådsmøderne, og de fejlagtige protokolleringer den 13. oktober og 17. november 2022 har ikke nogen selvstændig retsvirkning, ligesom de ikke har haft nogen indflydelse på de beslutninger, der har skullet træffes.

Når spørgsmålet konkret er rejst, finder forvaltningen finder det imidlertid med afsæt i ovennævnte beskrivelse af reglerne mest rigtigt at foreslå protokollen til dagsordenens pkt. 150 på byrådsmødet den 13. oktober 2022 korrigeret, således at de passager, der er markeret med gult i det uddrag af protokollen, som er vedlagt som bilag 1, udgår. Det samme gælder den passage, der er markereret med gult i det uddrag af protokollen til dagsordenens pkt. 174 på byrådsmødet den 17. november 2022, der er vedlagt som bilag 2. I begge tilfælde er der tale om, at byrådets partier i forskellige konstellationer har fået ført til protokols, hvorfor de stemte imod et forslag, som der var flertal for at forkaste.

I forhold til spørgsmålet om den konkrete fremgangsmåde ved håndteringen heraf bemærkes, at i Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Hans B. Thomsen m.fl., 3. udgave (2022), side 271, er det anført, at det er forudsat, at byrådets protokol indrettes og føres således, at der ikke kan foretages ændringer, uden at dette kan konstateres. Det anføres i tilknytning hertil, at rettelser skal ske ved tilføjelser til protokollen.

Det må heraf kunne udledes, at skal der ske indholdsmæssige justeringer i en allerede godkendt protokol, forudsætter det, at der sker en tilføjelse til protokollen, som sikrer, at der er dokumentation herfor. Det afgørende hensyn må således være, at protokollen indrettes og føres på en måde, hvor protokollens beviskraft ikke kan drages i tvivl, herunder at det ikke er muligt at ændre i det indførte, uden at dette kan konstateres.

Det foreslås med dette afsæt, at de ovennævnte korrektioner konkret gennemføres ved, at der frigives en ny protokol fra møderne de 13. oktober og 17. november 2022, hvor de passager, der er markeret med gult i bilag 1 og 2 udgår, og hvor det ved en note, der henviser til dette dagsordenspunkt, angives, at protokollen er blevet rettet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at forvaltningen – det der ikke har været rejst spørgsmål hertil, og da en sådan gennemgang vil være ganske ressourcekrævende – ikke har lavet en systematisk gennemgang af protokoller for møder forud for byrådsmødet den 13. oktober 2022 med henblik på at identificere andre tilfælde, hvor der måtte være sket protokollering i overensstemmelse med den ovenfor under pkt. b beskrevne retsopfattelse.

Det bemærkes afslutningsvist, at forvaltningen i afklaringen af de ovennævnte retlige spørgsmål har søgt rådgivning hos KL’s juridiske kontor samt Indenrigs- og Boligministeriet, som er ressortansvarlig for lov om kommunernes styrelse. KL og ministeriet yder alene generel rådgivning og udtaler sig ikke om konkrete sager.