Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om:


at prisen for erhvervsgrunde fastsættes uændret i forhold til 2022 som angivet i bilag nr. 1

at de opsatte skilte på arealerne i oplandsbyerne forbliver på deres placering

at annoncering fastholdes via Nordicals i 2023

at priser og udbudsbetingelser i øvrigt for andre ejendomme fortsætter uændret i forhold til 2022

Sagsfremstilling

Salg af kommunens erhvervsgrunde skal ske i overensstemmelse med Styrelseslovens § 68 samt bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris.

Økonomiudvalget varetager i henhold til Rebild kommunes styrelsesvedtægt § 10, stk. 5, den umiddelbare forvaltning af sager vedr. køb, salg og pantsætning af kommunal ejendom. Kompetencen til at fastsætte minimumspriser for kommunens ejendomme er derfor tillagt Økonomiudvalget.

Formålet med reglerne om forudgående offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.

Som udgangspunkt for salg af kommunale erhvervsgrunde, nedrivningsejendomme, landbrugslodder og andre ejendomme bedes Økonomiudvalget fastsætte minimumspriser for 2023.


Erhvervsgrunde
Fordelingen af solgt erhvervsjord ud fra overdragelsesdatoen fordeler sig i 2022 som nedenstående:


By

Antal grunde

M2

Pris ex. moms

Porsborgparken, Støvring

2

14746

2.749.200

Neptunvej, Støvring

1

2399

832.906

Industriparken, Haverslev

1

18810

1.034.550

Sverriggårdsvej, Skørping

1

700

1.400.000

I alt solgt i 2022

6

36655

6.016.656

Alle grunde er solgt til den udbudte pris.

I tillæg til ovenstående kan anføres, at Porsborgparken nr. 7 på 9958 m2 erhvervsjord til en værdi af 1.991.600 kr. eks. moms. forventes til overtagelse i start 2023.

Desuden at Sverriggårdsvej, Skørping, med delvis betaling ved jordbytte af tidligere solgt naboparcel. Sagen er behandlet på Økonomiudvalget lukkede dagsorden den 19. januar 2022, pkt. 27.


1.1 Tilbagekøb af jord

Der blev gennemført et tilbagekøb af 3 grunde i 2022 - Porsborgparken nr. 3 og 7 og Neptunvej 10a på grund af manglende betaling og en afståelse. Der er løbende interesse for de tre grunde, og det forventes, at de vil blive solgt i første halvdel af 2023. Grundenes placering kan ses i vedhæftes bilag 4 over erhvervsjord i Porsborgparken. Bilaget viser de to tilbageførte grunde Porsborgparken 3 og 5, der ikke optræder på salgslisten. En komplet oversigt over grunde til salg findes på kommunens salgsside www.mangegodegrunde.dk. Endvidere vedlægges kortbilag 2 der viser grundenes og ejendommenes placering i de enkelte byer.


1.2. Fastsættelse af minimumspriser

I skemaet nedenfor ses forvaltningens forslag til fastsættelse af minimumspriser for 2023.

Priserne i 2023 foreslås uændrede i forhold til 2022, idet markedssituationen ikke indikerer at der er grundlag for at ændre priserne i forhold til 2022. Der er ligeledes vedhæftet oversigt på beholdning af grunde (bilag 1) samt nuværende priser i 2022.


Beslutning, om fastsætte af priser for det nye udstykningsområde Støvring Syd/vest Sørup, blev truffet på økonomiudvalgets møde den 20. april 2022, pkt. 98 og er således fastsat til kr. 275 kr. pr m2.



1.3.Markedsføringstiltag

Kommunen har i 2022 fået produceret en ny reklamefilm, som har til formål at fortælle om det kommende erhvervsområde i Støvring Syd/vest Sørup i Rebild Kommune og det attraktive i at placere sin virksomhed i området. Filmen offentliggøres i december 2022 og vil efterfølgende blive brugt løbende i kommunikationsindsatsen i hele 2023. Derudover er der blevet sat skilte op på grundene i Støvring Syd/vest – Sørup, som gør opmærksom på de kommende erhvervsgrunde i området.


1.4.Anvendelse af erhvervsmægler i oplandsbyerne

Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2021, pkt. 294, i sag om fastsættelse af priser for 2022, at fortsætte samarbejde med en erhvervsmægler (Nordicals) om markedsføring af den erhvervsjord, der er tilgængelig i Bælum, Nørager, Ravnkilde, Skørping, Terndrup og Øster Hornum. Der er foretaget mindre onlinekampagner i 2022. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om samarbejdet med erhvervsmægler om markedsføring skal fortsættes i 2023.


Ud fra vedlagte oversigt på ledig erhvervsjord (bilag 1) ses en samlet værdi på 2.980.560 kr. på de arealer, der er tilgængelige i oplandsbyerne. Erhvervsjorden har i 2022 været synlig online på hjemmesiden ”Ejendomstorvet” og på ejendomsmægleren Nordicals hjemmeside samt også via Rebild Kommunes egen portal - Mangegodegrunde.dk.


Rebild Kommune betaler 400 kr.+ moms / pr. måned for markedsføring via erhvervsmægler pr. erhvervsgrund. På nuværende tidspunkt er der 9 grunde til salg uden for Støvring (fremgår af bilag 3) Den aktuelle årlige udgift for markedsføring af de 9 grunde via erhvervsmægler er således 43.200 kr. + moms årligt. Dertil kommer salær ved salg.


Erhvervsmægleren vurderer selv, at succesen har været minimal i forhold til markedsføring, og tilskriver det generel lav aktivitet i samfundet, og at grundene i oplandsbyerne ikke er lige så attraktive, som i Støvring. Men mægleren vurderer også, at et minimum af markedsføring er nødvendig.


Forvaltningen anbefaler, at de opsatte skilte på arealerne i oplandsbyerne forbliver på deres placering, og at annoncering fastholdes på samme niveau via Nordicals i 2023. Betaling herfor sker fra konto vedr. Salg af erhvervsgrunde.


2. Andre ejendomme

Andre ejendomme omfatter alle andre ejendomme end boliggrunde eller erhvervsgrunde.


Udgangspunktet for fastsættelse af udbudspriser for denne kategori af ejendomme er, at


• Nedrivningsejendomme udbydes uden minimumspris - borgmesteren er bemyndiget til at afslutte handler (pt. 4 grunde), jfr. beslutning i Økonomiudvalget 23.08.17, pkt 183. Vedlagt som bilag.

• Landbrugslodder udbydes uden minimumspris - Økonomiudvalget tager stilling til købstilbud (pt. 6 stykker landbrugsjord)


Herudover er der i øjeblikket udbudt følgende ejendomme:


Udbudt uden minimumspris - Økonomiudvalget tager stilling til pris ved eventuelt købstilbud:

• Skalborgvej 19, Ravnkilde (tidligere daginstitution - bruges som midlertidig institution indtil januar 2023) Dere forventes efterfølgende stillingtagen til om ejendommen skal udbydes.

• Jyllandsgade 30, Skørping (tidligere anvendt til kommunal boligplacering, men er efterfølgende konstateret ramt af skimmelsvamp i fundamentet) Udbydes snarest.

• Præstemarken 22, Sønderup, (tidligere spejderhytte)


Udbudt med minimumspris:

• Damagervej, Mejlby (areal der kan bruges til blandet bolig- og erhverv). Udbudt til en minimumspris på 300.000 kr.


Grundenes og ejendommenes placering fremgår af kortbilag.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Der skal hvert år fastsættes grundpriser for erhvervsgrunde, nedrivningsejendomme, landbrugslodder og andre ejendomme, som kommunen udbyder til salg. Herudover skal der tages stilling til fortsat brug af erhvervsmægler vedr. salg af erhvervsgrunde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om

at

prisen på boliggrundene fastsættes som angivet i oversigten

at

honorarordningen til mæglere, der formidler salg af boliggrunde fortsætter uændret

at

Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal indføres en rabatordning i 2023 på 20% på boliggrunde i byerne Blenstrup, Bælum, Mejlby, Ravnkilde, Rørbæk, Suldrup og Aarestrup


Sagsfremstilling

Salg af kommunens boliggrunde skal ske i overensstemmelse med Styrelseslovens § 68 samt bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris.


Økonomiudvalget varetager i henhold til Rebild kommunes styrelsesvedtægt § 10, stk. 5, den umiddelbare forvaltning af sager vedr. køb, salg og pantsætning af kommunal ejendom. Kompetencen til at fastsætte minimumspriser for kommunens ejendomme er derfor tillagt Økonomiudvalget.


Formålet med reglerne om forudgående offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.


Som udgangspunkt for salg af kommunale grunde ønskes fastsat minimumspriser. Dette af hensyn til forvaltningens mulighed for både at acceptere købstilbud uden forudgående ny politisk behandling og af hensyn til muligheden for at afvise et købstilbud, som ligger under den fastsatte udbudspris.


Såfremt en tilbudspris ligger tæt på den udbudte pris, afklares det af forvaltningen om Økonomiudvalget skal tage stilling til nye udbudspriser, eller om niveauet er passende.

Fremkommer der mere end et tilbud på samme grund til samme pris, afholdes der en budrunde, hvor parterne skal afgive et bud på mere end det tidligere fremsendte tilbud.

Generelt bemærkes, at prisfastsættelsen på de enkelte grunde baseres på både erfaringstal til lignende grunde i tilsvarende områder og ejendomsmæglervurderinger.

Oversigt over gældende priser for boliggrunde for 2022 og forslag til priser for 2023

De nugældende priser for kommunens udbudte boliggrunde er fastsat af forvaltningen og fremgår af nedenstående oversigt. Priserne er inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter samt evt. omkostninger til anlæg af overkørsler til egen ejendom. Oversigten er ligeledes vedlagt som bilag 1.


Kortbilag over grundenes beliggenhed er vedhæftet som bilag 3.

Udstykning

Husnr.

M2


2020-

Gældende

Forslag




priser

2022-

2023-





priser

priser







Elmesvinget

27

1.033

127.000

149.000

149.000

Bælum

29

1.047

127.000

149.000

149.000

(3 grunde)

37

4.722

254.000

299.000

299.000







Brøndparken

2

1.088

134.000

149.000

149.000

Blenstrup

4

1.105

137.000

149.000

149.000

(5 grunde)

6

966

120.000

149.000

149.000


8

805

99.000

99.000

99.000


10

842

104.000

99.000

99.000







Solsiden

9

999

70.000

75.000

75.000

Mejlby (2 grunde)

11

823

57.000

59.000

59.000







Kildebakken






Ravnkilde etape I

2

1.248

87.000

99.000

99.000

(1 gr)






(ny etape II i 2023 -4 gr.)

11

1.435


320.000

320.000


14

1.556


320.000

320.000


16

1.200


320.000

320.000


17

1.303


320.000

320.000







Grønnebakken

38

1358

66.000

99.000

99.000

Rørbæk (2 grunde)

40

1359

64.000

99.000

99.000







Aaparken

7

760

78.000

89.000

89.000

Rørbæk

8

824

85.000

89.000

89.000

(5 grunde)

9

951

116.000

119.000

119.000


10

1.227

116.000

119.000

119.000


12

1.061

111.000

119.000

119.000







Søskrænten

1

1.324

248.000

229.000

229.000

Suldrup (2 grunde)

3

2.030

381.000

349.000

349.000







Højvangstoften

18

1.300

88.000

99.000

99.000

Aarestrup (2 grunde)

29

800

53.000

59.000

59.000







Råbjergvej

14

1041


495.000

495.000

Sørup (12 grunde)

22

1018


395.000

395.000


24

1007


395.000

395.000


26

893


395.000

395.000


30

1188


495.000

495.000


32

1009


495.000

495.000


34

1008


495.000

495.000


36

1009


495.000

495.000


38

1008


495.000

495.000


40

1008


495.000

495.000


42

1087


495.000

495.000


44

1052


495.000

495.000







Torsdal

1

1131


355.000

355.000

Nørager

3

1082


355.000

355.000

(8 grunde)

4

1068


355.000

355.000


6

1000


355.000

355.000


8

1056


355.000

355.000


9

1324


380.000

380.000


10

1036


355.000

355.000


11

1102


380.000

380.000







Amtoften

21

1095


380.000

380.000

Haverslev

28

1008


380.000

380.000

(6 grunde)

29

1059


380.000

380.000


31

1070


380.000

380.000


30

1011


380.000

380.000


32

1007


380.000

380.000









Forvaltningens oplæg til minimumspriser i 2023 er uændret i forhold til 2022, hvilket begrundes med, at der i de pågældende områder ikke vurderes at være sket en forhøjelse af markedsprisen sammenlignet med 2022.

Endvidere er vedhæftet bilag 2 over solgte boliggrunde i perioden 2007-2022, hvoraf det fremgår, at der i 2022 er solgt 9 boliggrunde + 1 med overtagelse i 2023.


Af supplerende bemærkninger kan nævnes, at byggemodningen af 4 grunde på Kildebakken i Ravnkilde er ikke færdiggjort, og grundene endnu ikke udbudt. Udstykningen af de 4 grunde forventes færdiggjort i 2023.


Honorar til mæglere ved formidling af salg af boliggrunde

Der har i en længere årrække været indgået aftale med en række lokale ejendomsmæglere om, at de kan opnå et honorar på 15.000 kr. + moms, hvis de formidler et salg af en boliggrund. Der er kun sket formidling ganske få gange. På trods heraf er det fortsat forvaltningens anbefaling, at ordningen fastholdes uændret.


Mulighed for rabatordning på grunde i byer, hvor der sjældent sker salg

I dialogen med lokalrådene i kommunen, er der givet udtryk for, at en rabatordning på byggegrunde i de mindre byer, kan motivere til et øget salg og dermed øget bosætning.


Der har tidligere i perioder med sparsom aktivitet på grundsalgsområdet været givet en tidsbegrænset rabat på byggegrunde i de byer, hvor der sjældent sker salg. Det er sket i tilknytning til en bosætningskampagne i foråret 2017, hvor der blev her givet 30 % rabat i februar, marts og april, 20% i maj og 10% i juni. Ordningen omfattede ikke Støvring.


På samme måde blev der i hele 2019 givet 20% rabat på boliggrunde i de byer, hvor der de to foregående år havde været ringe eller intet salg. Det drejede sig om byerne Nørager, Bælum, Blenstrup, Mejlby, Ravnkilde, Rørbæk og Aarestrup.


Såfremt Økonomiudvalget igen ønsker at give rabat med henblik på at styrke grundsalget, foreslås det, at den kommer til at omfatte byerne Blenstrup, Bælum, Mejlby, Ravnkilde, Rørbæk, Suldrup og Aarestrup. I disse byer er der ikke solgt grunde i 2021 og 2022, dog undtagen Suldrup, hvor der blev solgt én i 2021. Forvaltningen foreslår en model tilsvarende 2019, hvor der blev givet en rabat på 20% på boliggrunde i foreslåede byer.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.


Der skal hvert år fastsættes grundpriser for boliggrunde der udbydes til salg af Økonomiudvalget. Herudover skal der tages stilling til fortsat brug af en honorarordning til ejendomsmæglere vedr. salg af boliggrunde og evt. indførelse af rabatordninger for grunde i byer, hvor der ikke er sket salg i længere tid.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0