Hovedtrækkene i retningslinjerne for puljen
I Rebild Kommune arbejder vi med talentudvikling udfra et holistisk- økologisk perspektiv. Med udgangspunkt i viden fra bl.a. dansk forskning tror vi på, at dette er det mest produktive perspektiv at anlægge på området. Dette perspektiv fører frem til et bredt ansøgerfelt. Kultur- og Fritidsudvalget har på møde den 16. september 2016 dog besluttet, at der indenfor dette felt kun gives til miljøer og ikke til enkeltpersoner.
Målgruppen for indsatsen og udgifterne skal være rettet mod talentudvikling af personer i alderen cirka 8 til 25 år. Der er 2 årlige frister for ansøgninger: 1. december og 15. juni: Dvs. at Kultur- og Fritidsudvalget behandler indkomne ansøgninger, og giver bevilling eller afslag, på deres møder i januar og august.
Talentudviklingspuljen uddeles første gang i 2016, og 2016 ses som et pilotår. Derfor er der i 2016 ikke sat begrænsninger på, i forhold til hvilke typer af udgifter, der kan søges til. Der kan således søges til alle typer af relevante udgifter. Alle udgifter skal dog kunne begrundes i relation til talentudvikling og kunne dokumenteres. Udgifterne skal i sagens natur kunne henledes direkte til særlige udgifter forbundet med talentudvikling og/ eller skabelsen af miljøer og rammer, der skaber grobund for nuværende og kommende talenter. Dvs. at der skal være tale om udgifter, der ikke normalt ville betragtes som almindelige driftsudgifter/ aktivitetsudgifter i foreningslivet i forbindelse med breddearbejde.
Desuden stiller retningslinjerne krav om, at ansøger skal være:
1) En der arbejder professionelt og engageret med talentudvikling eller ønsker at komme til det, og som i den forbindelse kan dokumentere ekstra udgifter/ omkostninger forbundet hermed.
2) En, der via deres talentudviklingsarbejde brander Rebild Kommune på en relevant og positiv måde, og tjener som en inspiration/ katalysator for breddeidrætten eller borgere generelt.
3) En hvor enten udøver eller forening/ ansøger har bopæl/ er hjemmehørende i Rebild Kommune.
Retningslinjerne siger endvidere, at ansøgninger på under 10.000 kr. eller på over 75.000 kr. afvises. Minimumsgrænsen på 10.000 kr. er tænkt som en bagatelgrænse. Dvs. at hvis et talentudviklingsforløb, initiativer eller projekt har samlede udgifter under 10.000 kr., forventes det, at foreningen eller aktøren kan løfte dette uden støtte. Maximumgrænsen på 75.000 kr. er sat for at signalere, at man ønsker, at puljen kommer en række ansøgere til glæde. Dvs. at puljen skal fordeles ud på flere aktører og grupperinger.
Puljens retningslinjer er vedlagt som bilag.
Indkomne ansøgninger til behandling i denne runde
Der er indkommet 4 ansøgninger til denne runde:
Ansøger
|
Søger til
|
Bemærkninger
|
Samlet budget kr.
|
Ansøger puljen om kr.
|
Rold Skov Orienteringsklub
|
- Forsat ansættelse af talenttræner.
- Træningsture med fokus på mesterskaber og træningssamlinger i internationalt terræn.
- Øget teknisk fokus gennem deltagelse i DOF’s ungdoms-samlinger.
|
- Har fået fra puljen tidligere til samme type af arbejde/ indsatser. Dvs. at der søges om midler til at fortsætte en indsats. Dette er indenfor puljens retningslinjer.
- Som udgangspunkt ingen egenfinansering.
|
65.000
|
65.000
|
Svømmeklubben SMUT Terndrup
|
- Langbanetræning.
- Specielt træningsudstyr.
- Trænerudgifter.
- Træningslejr.
|
- Har fået fra puljen tidligere til samme type af arbejde/ indsatser. Dvs. at der søges om midler til at fortsætte en indsats. Dette er indenfor puljens retningslinjer.
- Egenfinansiering cirka 17%.
- Ud af det samlede budget vurderer klubben, at udgiften til lokaleleje i Nørresundby bliver cirka 1.500 kr., hvortil klubben vil kunne søge lokaletilskud.
|
47.600
|
39.600
|
TIF Fodbold
|
- Særlige lokaleudgifter.
- Særligt udstyr til talenttræning.
|
- Har ikke fået fra puljen tidligere.
- Oplyser at de kan få 6.500 kr. i lokaletilskud.
- Egenfinansering dermed reelt 3.000 kr., dvs. cirka 11%.
|
27.584
|
18.000
|
ØHI Gymnastik
|
- Særligt udstyr/ fysisk grej til talenttræning.
- Trænerudgifter.
- Transport til konkurrencer.
|
- Har ikke fået fra puljen tidligere.
- Søger ikke om dækning af trænerudgifter på 19.900 kr.
- Egenfinansering cirka 31%.
|
63.467
|
43.567
|
Ialt
|
|
|
203.651
|
166.167
|
Ialt er der ansøgninger for 166.167 kr. Ansøgninger og andet indsendt materiale er vedlagt som bilag.
Udvalget har på møde den 16. september 2016 uddelt 177.000 kr. Puljen er samlet på 250.000 kr. i 2016. Således har udvalget 73.000 kr. til uddeling i denne runde.
Forvaltningens forslag til fordeling af puljen
Udvalget kan anlægge en række perspektiver i forhold til fordelingen af puljen. Blot for at give nogle eksempler:
- Udvalget kan tildele midler til de initiativer/ klubber, hvis aktiviteter vurderes at være bedst i tråd med kommunens brandingstrategi om outdoor-aktiviteter.
- Udvalget kan tildele midler udfra, hvor udvalget vurderer, at der opnås de bedste sportslige resultater.
- Udvalget kan tildele midler udfra, om en klub har fået tidligere.
- Udvalget kan tildele midler udfra, hvor udvalget vurderer, at der sker den største udvikling på klub-/ foreningsplan.
Det er forvaltningens vurdering, at alle indkomne ansøgninger opfylder kriterierne i puljens retningslinjer. På dette grundlag kan forvaltningen derfor ikke anbefale et bestemt perspektiv i forhold til fordelingen af midlerne. Hvis der tages udgangspunkt i en fordelingsnøgle, der hedder 36% af indsatsernes samlede budget, matcher dette restpuljens størrelse. Dette scenarie giver følgende resultat:
Ansøger
|
Samlet budget kr.
|
Forvaltningens forslag om 36% tilskud til hver ansøger
|
Rold Skov Orienteringsklub
|
65.000
|
23.400
|
Svømmeklubben SMUT Terndrup
|
47.600
|
17.136
|
TIF Fodbold
|
27.584
|
9.930
|
ØHI Gymnastik
|
63.467
|
22.848
|
Ialt
|
203.651
|
73.314
|
Evaluering af puljen, herunder retningslinjerne
Forvaltningen gør opmærksom på, at den planlagte evaluering af puljen og retningslinjerne sættes i værk ultimo januar 2017. Forvaltningen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter, om udvalget ønsker specifikke forhold drøftet i denne forbindelse. F.eks. har udvalget på sit møde den 16. september 2016 truffet beslutning om, at der kun gives til miljøer og ikke til enkeltpersoner.