Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Første "generation" af en Folkeoplysningspolitik blev vedtaget i Rebild Kommune i 2012. Siden 2012 er der sket en stor udvikling på idræts- og fritidsområdet. Bl.a. er der blevet udarbejdet en større halanalyse og en større foreningsanalyse, samtidig har Fritidsrådet nu eksisteret i en årrække. Dermed er det relevant med en revision af politikken og af Fritidsrådets forretningsorden.

Forvaltningen foreslår en proces, hvor Fritidsrådet i samarbejde med forvaltningen udarbejder et kommissorium og herunder en procesplan for revision af Folkeoplysningspolitikken. Dette kommissorium forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse i efteråret, inden processen sættes igang.

Processen skal fokusere på inddragelse af alle relevante aktører og sikre et godt ejerskab bredt i hele kommunen. Endvidere skal arbejdet med politikken trække på den massive lokale viden om området, som er oparbejdet via halanalyse og foreningsanalyse, endvidere skal det trække på den landsdækkende forskning, der er lavet på området.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.

Rebild Kommunes Folkeoplysningspolitik er fra 2012 og skal revideres. Hermed orientering til udvalget om den indledende proces.

Beslutning

Godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget godkender igangsættelse af proces for Kulturpolitikken.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Kulturpolitik er sidst revideret i 2013, og skal revideres igen i 2018. Hermed orientering til udvalget om den indledende proces.

I 2010 udarbejdede Rebild Kommunes Kulturråd i samarbejde med forvaltningen en evaluering af Rebild Kommunes Kulturpolitik – herunder de overordnede mål, fokusområder, handlingsplaner, kulturrådets rolle samt tilskudspraksis. Evalueringen resulterede i en række anbefalinger til det videre arbejde på kulturområdet, og Kulturrådet udarbejdede fokusområder og handlingsplaner.

Kulturpolitikken blev igen revideret i 2013. De overordnede værdier og mål blev fastholdt, men der blev opstillet nye handlingsplaner for det fremadrettede udviklingsarbejde på Kulturområdet. Kulturrådet har siden 2014 arbejdet med de nye handlingsplaner, og det er nu blevet tid til igen at revidere politikken.

Forvaltningen foreslår en proces, hvor Kulturrådet i samarbejde med forvaltningen udarbejder et kommissorium for revision af Kulturpolitikken. Kommisoriet forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse primo 2018, inden processen sættes i gang.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om

  • at bevillingen for 2017 på kr. 200.000 frigives.
  • at udvalget godkender udbetaling af tilskud til de fire ansøgere som ansøgt

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0