I forbindelse med den kommende revidering af politikker på ældre-, sundheds-, kultur- og fritidsområdet blev der holdt et borgermøde i Rebild den 16. marts. Programmet er vedlagt som bilag.
Der var ca. 110 deltagere i Folkemødet, som var annonceret i lokalavisen, på facebook og på kommunens hjemmeside. Foreningslivet samt de kommunale råd blev inviteret direkte, ligesom 200 tilfældigt udvalgte borgere modtog en direkte invitation i e-boks. Af deltagere på dagen var halvdelen borgere og den anden halvdel kommunale medarbejdere, oplægsholdere samt politikere.
Erfaringer fra folkemødet som metode til borgerinddragelse
Deltagerne på folkemødet var hovedsageligt i aldersgruppen 40+ ligeligt fordelt på mænd og kvinder. Kulturskolens stand var dog også bemandet med en gruppe kulturskoleelever, som også fik mulighed for at deltage i et par samtalesaloner. Af de 200 tilfældigt udvalgte og direkte inviterede borgere deltog 28.
Tilbagemeldingen fra standene er, at der var stor interesse for de enkelte stande, og der var en god dialog med borgerne, som havde mange spørgsmål. Der var mange, som ikke i forvejen kendte til Sundhedscentrets indsatser og tilbud. En af standholderne bemærkede, at ”der var rigtig mange mænd i forhold til, hvad vi er vant til, når vi taler om sundhed.”
Tilbagemeldingen fra moderator samt oplægsholdere var blandt andet, at ”det er et absolut must at politikerne deltager i samtalesalonerne både for dem selv og for borgerne. Så det var rigtig fint”. I forhold til deltagersammensætningen bemærker en oplægsholder: ”en anden god gang kunne vi lave nogle børnearrangementer, så flere børnefamilier kunne deltage. Det var superhyggeligt og givtigt at have Kulturskolen med.”
Forvaltningens vurdering
På det foreliggende grundlag, er det forvaltningens vurdering, at folkemødet som metode til borgerinddragelse især tiltrækker aldersgruppen 40+. Folkemødet som metode kan derfor ikke stå alene, hvis man ønsker at tiltrække unge eller børnefamilier.
Fordelen ved at samle deltagere om fire emneområder er, at deltagerne også stifter bekendtskab med områder, de måske ikke forinden havde så meget viden om eller interesse for. I dette tilfælde bidrog det desuden til en anderledes deltagersammensætning, hvor det for sundhedsområdet betød flere deltagende mænd, end det sædvanligvis er tilfældet.
200 tilfældige borgere blev direkte inviteret, og heraf deltog 28, svarende til 14%. Denne metode kan med fordel benyttes igen i forbindelse med borgerinddragelse, da forvaltningen vurderer, at 14% er en forholdsvis høj andel, sammenlignet med fx en annonce i en husstandsomdelt avis.
De fysiske rammer for borgermødet var lokaler og faciliteter på Comwell. Sammen med de professionelle oplægsholdere og moderator, teknikerassistance samt god forplejning i restauranten signalerede arrangementet høj kvalitet og det er forvaltningens vurdering, at dette var med til at give deltagerne en god oplevelse samt understreger betydningen af deres deltagelse.
Erfaringer i forhold til program og indhold
Dagens program forløb planmæssigt.
Tilbagemeldinger fra oplægsholdere og moderator fremhæver: ”Rigtig god stram organisering, med nogle markant gode samtalesalon-oplægsholdere”, og ”I har skruet et virkelig godt program sammen med den rette balance mellem plenum og grupper. Ude i salonerne var der en virkelig god dialog – men I havde også allieret jer med nogle rigtig gode salonholdere. Kæmpe ros for det”.
Moderatoren beskriver samtalesalonerne således - uddrag:
”Man fik indblik i med forskerøjne hvordan forholdene er i Rebild Kommune. ..... en tilpas blanding af det generelle og specielle for Rebild Kommune. Sådan tror jeg også mange af tilhørerne oplevede det. De to samtalesaloner, jeg var med i, fungerede rigtig fint på hver deres måde. ......en bevidst markant styring af snakken ud fra ...... forskellige indspark. Det at vi blev sat samen to og to med forskellige køn gjorde, at snakken blev intens og vedkommende.
.....inddrog os på en mere direkte måde, hvor vi 20 mand diskuterede med hinanden. .....fik aktiveret grupperne, så man, næsten med det samme, kom til at tale meget åbent og tillidsfuldt om problemstillingerne”.
Tilbagemeldingerne om, hvad der kunne være gjort bedre, er, at det i forhold til opsamlingen til sidst kunne have været fint, at få oplægsholderne til også at komme med nogle kommentarer om, hvordan de havde oplevet Rebilds borgere i samtalesalonerne. Og man kunne have ladet oplægsholderne bruge fem minutter pr. salon på at redegøre for, hvad der blev talt om. Det ville have den effekt, at tilhørerne også hørte om de saloner, de ikke selv deltog i. Derefter kunne man lade politikerne komme på scenen til en afsluttende paneldebat.
Endelig kom det råd, at vi en anden god gang kunne lave nogle børnearrangementer, så flere børnefamilier kunne deltage.
Forvaltningens vurdering
Hovedbudskaber fra deltagerne i de fire samtalesaloner
”Social ulighed i sundhed og mental sårbarhed”
- I relation til at give støtte til fritidsaktiviteter, skal der være fokus på at der skabes trivsel, lighed og fællesskaber. Det er vigtigt, at inddrage lokalsamfundet og institutionerne, da de har både ressourcer og kompetencer, der kan styrke samarbejdet på tværs.
- Kommunen skal have en målrettet vision i forhold til sårbare unge, således at blandt andet puljer og et set up der kan bakke op om frivillige der tager initiativer understøttes og målrettes. Der skal være fokus på tidlige og helhedsorienterede indsatser. Undgå at gøre sårbare til ofre, men hav eksempelvis fokus på at skabe match mellem unge og voksne, og understøtte samskabelse mellem folkeskolen og foreninger.
- De sårbare familier skal prioriteres, ressourcerne skal bruges på dem med størst behov, dog skal alle have mindst et besøg af sundhedsplejen – også gerne før fødslen. Vigtigt med sammenhængende forløb fra fødsel til og med skole, der må ikke være slip, især sprogudvikling og motorik skal være i fokus.
”Digitalisering og livskvalitet”
- Vi vil og skal klare os selv, så længe vi kan, da det at være uafhængig og selvhjulpne giver livskvalitet for den enkelte. Når vi får behov for hjælp grundet svækket funktionsniveau, skal vi tilbydes den hjælp, som vi har behov for.
- Mange er IT fortrolige, men alle kender nogle, som ikke kan eller vil benytte IT og digitale løsninger, hvorfor der vil være behov for en differentieret tilgang i brugen af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler.
- Udfordres det sociale aspekt og den menneskelige kontakt af digitale løsninger? For at forebygge at flere vil blive ensomme ved indførelse af digitale løsninger er skabelsen af nye netværk og fællesskaber vigtigt.
”Spot fremtidens borgere og frivillige – træn nu!”
- For at fremme fællesskaber og undgå ensomhed skal vi være rummelige og fleksible i vores organisationsformer, der skal være plads til individualitet. Byudvalg og råd skal inddrages til at skabe samfundsrelationer.
- I forhold til at skabe aktive liv og udvikling skal vi tage imod nye impulser udefra og være klar til at tænke i nye grupperinger. Tilbud skal komme nedefra, og brugerne skal være med til at definere dem.
- De frivillige skal have anerkendelse. De skal have veldefinerede opgaver indenfor de områder, de hver især er gode til. Det skal være lysten, der driver værket, hvor begge parter får noget ud af samarbejdet, og der skabes en win-win situation.
”Perspektiver på fritidslivets udvikling”
- Tilpasning og nytænkning af foreningslivet, med mere fleksibelt kontingent og medlemskab. Der skal tænkes alternativt i forhold til tilskud, så det passer til tidens tendenser. Der skal ikke stilles rigide krav om kontinuitet i et foranderligt fritidsliv.
- Foreningerne skal blive bedre til at videndele, at samarbejde på tværs og inddrage nye. Nytænkning af medlemskaber, således at børn eksempelvis kan gå til håndbold en måned, fodbold en måned og bridge den tredje måned.
- Formidling af fritidstilbud i forhold til nye tilflyttere, borgere i nye livsfaser og med nye behov.
Proces for udarbejdelse af nye politikker
Der vil frem til sommerferien blive udarbejdet en tids- og procesplan for revidering af de fire politikker. Politikkerne vil blive udarbejdet i en involverende proces i forhold til rådene på områderne.
Et udkast til tids- og procesplan vil blive fremlagt til godkendelse i udvalgene.
Udskriv
Læs højt