I april 2018 blev Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget præsenteret for data fra både voksen sundhedsprofilen og børnesundhedsprofilen. Siden er der blevet arbejdet videre med børnesundhedsprofilen, som i første omgang alene bestod af indrapporterede data fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleklasserne. I løbet af det seneste år er disse data blevet suppleret med forskellige baggrundsvariable såsom familietyper, forældres uddannelsesniveau, familiens tilknytning til arbejdsmarkedet samt sociogeografiske områder - den sociale sammensætning i befolkningen i det givet området og socioøkonomiske oplysninger.

Børnesundhedsprofilen viser eksempelvis:

• At der er sammenhæng mellem familieformen og forbrug af alkohol
• At forældrenes erhvervsstatus, uddannelse og familieformen har sammenhæng med børns rygemønster
• At forældrenes erhvervsstatus og uddannelse har sammenhæng med børns fysiske aktivitetsniveau
• At familieformen har sammenhæng med børns søvn
• At flere piger i 8.klasse føler sig ensomme
• At færre piger i 5.klasse har det rigtig godt med venner eller i fritiden
• At familieformen ser ud til at have sammenhæng med hvor godt børn trives i hjemmet

I sagsfremstillingen i april 2018 blev det konkluderet på baggrund af både voksen og børneprofilen, at der er to væsentlige fokusområder at arbejde med fremadrettet, dels at give de unge nye sundere vaner og dels at sikre, at de kommende unge ikke får de samme vaner. Det blev dengang besluttet, at det skulle vurderes om resultaterne gav anledning til nye indsatser, samt at resultaterne skulle anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af ny sundhedspolitik og ny sammenhængende børne- og ungepolitik. Data er blevet brugt i forhold til udarbejdelsen af den sammenhængende børne og ungepolitik, og det er stadig hensigten at bruge data i forhold til den kommende politik for sundhedsområdet.

I april 2018 besluttede Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget på baggrund af sundhedsprofildata, at der fremover skulle være fokus på mental sundhed blandt unge og KRAM faktorerne (Kost, Røg, Alkohol, Motion). I forhold til de nye data og de fortsatte udfordringer, er det forvaltningens vurdering, at den prioritering fortsat giver god mening.  

På mødet omdeles Børnesundhedsprofilen for Region Nordjylland 2017. Årstallet skyldes at data er indsamlet i 2017, men rapporten udkom først i februar 2019.

Børnesundhedsprofilen er et redskab som forvaltningen vil benytte både i forhold til nye indsatser, men også i forhold til udviklingen af eksisterende tilbud og nye politikker.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Projektet består af en opsøgende indsats efterfulgt af individuelt tilpassede forløb. Projektmidlerne finansierer en opsøgende sygeplejerske samt timer til ergo-/fysioterapeut til varetagelse af individuelt tilpassede forløb.

Den opsøgende sygeplejerske finder de særligt sårbare kronikere i samarbejde med hjemmesygepleje, læger og praksispersonale, jobcenteret og apoteket. Som en del af projektet, er medarbejderne blevet særligt uddannet i at kommunikere med sårbare borgere i forhold til at påbegynde, fastholde og gennemføre forløb. Endvidere er forløbene individuelt tilpasset, således at de enten består af individuelle forløb eller af særlige holdtyper, som er oprettet til sårbare borgere.

Det lykkes således at få nogle borgere, som ellers ikke ville modtage en forebyggelsesindsats, til at deltage og gennemføre forløbene. På denne måde lærer de at mestre deres sygdom, hvilket forventes at øge livskvaliteten og reducere lægebesøg og indlæggelser.

Resultaterne i midtvejsevalueringen viser, at antallet af sårbare kronikere, der påbegynder et forløb er steget med 84%.

98% af de opsporede sårbare påbegynder et forløb, hvor tallet for ikke sårbare ligger på 87%.

40% af de påbegyndte sårbare gennemfører forløbet i første del af projektet. Dette tal ligger på 72% for de ikke sårbare kronikere. Frafaldet blandt de sårbare skyldes primært gentagne udeblivelser. Derfor er der på baggrund af erfaringerne iværksat indsatser for reducere de gentagne udeblivelser. Det forventes, at gennemførelsesprocenten i sidste del af projektet når op på niveauet for de ikke-sårbare kronikere.

En detaljeret midtvejsevaluering er vedlagt som bilag.

Tilskuddet var på 1,2 mio. kr. for at drive projektet i 1½ år Det vil koste 0,8 mio. kr. om året såfremt indsatsen skal fastholdes efter projektfinansieringens ophør.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.