Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vi udbyder slidlagsarbejderne som en rammeaftale i år, med option på 2x12 måneder med opstart i maj måned i år.  

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2020-2023 afsat 3,0 mio. kr. på anlæg i 2020-2021 og 5,0 mio. kr. på anlæg i 2022. Derudover er afsat 5 mio. kr. på vejvedligeholdelseskontoen for 2020-2021 og 3,0 mio. kr. i 2022. I alt er den årlige ramme på kr. 8,0 mio. kr. for perioden 2020-2022.

Sagsfremstilling

De seneste år har Center Plan, Byg og Vej udbudt slidlagsarbejderne i Rebild kommune på årlig basis. Asfaltmarkedet er presset i øjeblikket og med udgangspunkt i de lave priser som kommunen fik på slidlag i 2019, vil det være økonomisk optimalt at lave en længerevarende kontrakt med fastlåste priser de kommende år. Kontraktformen er et rammeudbud, hvor der udbydes en række veje i år, og priserne fra i år danner herefter grundlag for prissætningen de kommende år, såfremt optionerne fra kommunens side effektueres.

Vejene der udpeges til slidlag sker ud fra Vejdirektoratets tilstandsregistrering og ved kommunes tilsyn.

Fordelene ved en rammeaftale er følgende:

-  Faste lave priser de næste 3 år (regulering iht. prisindekset er uundgåeligt)

-  Fuld råderet over, hvilke veje der skal have nyt asfalt

-  Der skal ikke udarbejdes udbudsmateriale de næste 3 år.

-  Samarbejde og dialog med asfaltentreprenør vedr. tekniske løsninger

Rammerne for udbuddet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er lagt til juridisk gennemgang. Udbuddet kræver, at der er stillet en forventning om et fast budget til asfaltarbejde de kommende år, dog med et forbehold om, at der fra kommunalbestyrelses side kan ske en ændring på det pågældende område.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal tages stilling til udbudsformen for det kommende slidlagsarbejde.

Beslutning

Godkendt at en uforpligtende dialog indledes.

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Der indstilles til Teknik- og Miljøudvalget, at der opstartes en dialog med borgere og erhversdrivende der bruger og slider på strækningen, for at afgøre hvilke(n) vejanlægsmæssige og/eller trafikale løsninger, der er mest hensigtsmæssige. 

Sagsfremstilling

Gennem flere år har Præstevej ved Støvring trængt til en renovering. Asfalten er ved at rådne op fra bunden og kanterne bliver gentagende gange ødelagt pga. den vedvarende tunge trafik der er på strækket. Kommunen har gentagende gange lagt grus til kanterne, men disse bliver hurtigt ødelagt og borgere får skader på deres bil. Driften vedligeholder på månedlig basis rabatter på baggrund af borgerhenvendelser.

Trafikmængde og belastning er meget varieret på strækket og trafikmønsteret er forskelligt. Der er mange tunge transporter, som store landbrugskøretøjer, grundet de mange gårde i oplandet. Disse gårde har også mange leverancer i form af lastbiler. Flere af beboerne på og omkring Præstevej har børn der cykler og kører på knallert på strækningen. Alt i alt, rigtig meget trafik på en vej der er mellem 4 og 4,5 meter bred. Trykket på Præstevejen er størst fra rundkørslen i Støvring til Fløevej i syd. Årsdøgntrafikken er på 659 biler, hvoraf 10% er større og tungere køretøjer, der fylder hele vejen.

Som udgangspunkt ville en større udvidelse af vejen synes som en rigtig løsning, men der er flere henvendelser om, at der allerede bliver kørt for stærkt på strækningen og at det er til fare for de cyklister og knallertkører der benytter Præstevej. Så sent som d. 26/8 – 2019 havde vi et uheld på strækket, hvor en knallert blev presset ud i rabatten af en modkørende bil.

På flere strækninger er vejen for smal til, at der kan passere 2 biler ved siden af hinanden, hvilket betyder at selv personbiler trækker i rabatten og øger belastningen på rabatterne. Når der ligger grus, tror bilisterne de kan kører 80, trods vand og huller. 

I 2014 var problemstillingen på TMU. Problemstillingen blev overført til trafiksikkerhedskataloget og herefter bortprioriteret på byrådet d. 9.10.2014.

Siden 2014 er vejen tilstand blevet værre, samtidig med at landbrugskøretøjerne er blevet større. Herudover oplever vi i stigende grad klager over vejens bredde, hastigheden på strækket og de ødelagte rabatter. Billeder som dokumentation som bilag 1.

En mindre udvidelse af vejen inkl. nyt slidlag antages at ligge omkring kr. 750.000.

Resume

Sagen afgøres i Teknik- og Miljøudvalget

Præstevej er i dårlig stand, og kommunen modtager mange henvendelser fra bekymrede borgere. Teknik og Miljøudvalget skal beslutte, om der skal opstartes en dialog med borgere og erhvervsdrivende der bruger og slider på strækningen med henblik på at undersøge, hvilke mulige løsninger, der kan afhjælpe Præstevej.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0