Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Rold Skov Golfklub har ansøgt om at opføre en overdækning på 30 x 5 m i forbindelse med udslagsstederne ved driving range. Overdækningen får en højde på max 5 m. Overdækningen ønskes placeret som vist på bilag.

Området ligger i landzone og er omfattet af en lokalplan (nr. 0.4.3), der fastlægger anvendelsen til offentlige formål, og giver mulighed for at indrette en øvebane på arealet. Lokalplanen giver ikke mulighed for at opføre bebyggelse, og derfor er etableringen af læskuret afhængigt af, at der udarbejdes et nyt plangrundlag. Resten af golfbanen ligger i et andet lokalplanområde (nr. 0.4.1), der fastlægger anvendelsen til golfformål og tilhørende faciliteter. Det nye plangrundlag kan udarbejdes som et tillæg til lokalplan 0.4.1.

Der ligger spredt boligbebyggelse ved Sejlstrup Hedevej. Golfbanen skal overholde de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj for et blandet bolig- og erhvervsområde.

I forbindelse med den interne afklaring af arealet, er der blevet registreret et ny § 3-areal. Det får ikke betydning for udarbejdelse af lokalplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Rold Skov Golfklub har ansøgt om, at opsætte en overdækning i forbindelse med udslagsstederne til driving range. Klubbens driving range er placeret på et areal, der i lokalplanen er udlagt til øvebane, hvorpå der ikke må opføres bebyggelse. Derfor skal der tages stilling til, om lokalplanen for golfbyggeriet skal indgå i planprioriteringen.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

at der gennemføres en nabohøring vedr. midlertidig dispensation til padeltennisbane uden overdækning.
at beslutningskompetencen vedr. den midlertidige dispensation ligger ved forvaltningen, med mindre der indkommer væsentlige modsatrettede interesser ved høringen
at planlægningen for et ferie-/fritidsområde indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Forvaltningen har fået en byggeansøgning om etablering af en padelbane i tilknytning til Volstrup Golfcenter. Padel er en blanding af squash og tennis. Det spilles på en kunstgræsbane på 10x20 m, der er omgivet af vægge, som kan bruges i spillet. Der spilles med et bat og en bold, der minder om en tennisbold.

Lokalplanerne for ejendommen fastlægger anvendelsen til golfformål. Derfor kan banen ikke etableres i overensstemmelse med den eksisterende lokalplan. Forvaltningen vurderer, at der er god fornuft i, at der gives mulighed for nogle mindre fritidsaktiviteter i området, som ikke nødvendigvis er golf. I kommuneplanen udlægges området til ferie- og fritidsanlæg.

Det har ført til, at ansøger har ansøgt om en midlertidig dispensation fra anvendelsen til etablering af en padelbane, samt om en lokalplanlægning, der har til formål at give en mere fleksibel anvendelse og byggemuligheder end de hidtidige planer, således planlægningen stemmer bedre overens med fremtidsplanerne for centeret.

Oprindeligt er der ansøgt om en overdækket padelbane. Det er forvaltningen imidlertid ikke indstillede på at overveje en midlertidig dispensation til. Det skyldes, at anlægget med en overdækning, ikke vurderes at have den midlertidige karakter, som ellers er nødvendig, for at kunne ansøge om den type dispensation. Den resterende del af anlægget består af et støbt fundament, kunstgræs og vægge i glasfiber, hvormed det relativt nemt kan fjernes, hvis ikke aktiviteten kan godkendes med en lokalplan. En tagkonstruktion vil også forholdsvist nemt kunne fjernes, men det vurderes, at det kan foregribe bebyggelsesregulerende bestemmelser i en evt. lokalplan. Derfor anbefaler forvaltningen, at der gennemføres en nabohøring af en padelbane uden overdækning.

Med en ny lokalplanlægning ønsker ansøger, at der skal være en bredere anvendelse af området, således det bliver et decideret ferie- og fritidsområde. Der ønskes mulighed for at etablere en bredere skare af fritidsaktiviteter, fx padel. Der er ansøgt om etablering af fiskehytter, hvor der skal være mulighed for overnatning, og derudover ønskes mulighed for, at udvide og opføre ny bebyggelse i området, der skal understøtte den eksisterende anvendelse af området, med golf, restaurationen, konferencelokaler m.v.

Kommuneplanen udlægger området til ferie- og fritidsformål, og det er naturligt at understøtte den eksisterende aktivitet i form af fritidsaktiviteterne med nogle flere muligheder, for at fremtidssikre området. Det skal naturligvis ske under hensyntagen til de øvrige arealinteresser i området, herunder naturbeskyttelse og beskyttelseslinjer.

Omkring fiskehytter, hvor der gives mulighed for overnatning, skal vi påse at planlovens §§ 15a og b overholdes. I dette tilfælde omhandler det støj fra vindmølleområdet og lugt fra minkfarmen. Inden vi kan gå videre med den del af planlægningen, skal ejer påvise, at grænserne for lugt og støj overholdes på det areal, der skal anvendes til overnatning. Dernæst tages konkret stilling til fiskehytterne på baggrund af de øvrige arealinteresser i området, herunder åbeskyttelseslinjen omkring Simested Å.

Planlægningen for området vil enten kræve udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, eller at kommuneplanen ændres for arealet i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0