Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til anlæggene.

Sagsfremstilling

Naturgasmotorerne og varmeakkumuleringstanken i Rebild er nedslidte og nedlægges. I dag bliver den ene motor ikke anvendt på grund af nedbrud og den anden anvendes kun meget få driftstimer af økonomiske hensyn. Desuden er varmeveksleren mellem motoranlæg og fjernvarmesystem utæt og ønskes fjernet.

Skørping Varmeværk har lavet en analyse af den fremtidige udvikling af værkets produktion og distribution, med stor fokus på forsyningssikkerheden – også når behovet i fremtiden stiger. Det er fundet, at der mangler reservelast kapacitet. Dette gør sig allerede gældende under de nuværende forhold og udfordringerne vil forværres efterhånden som behovet øges.

Niras har på vegne af Skørping Varmeværk indsendt et projektforslag for opdimensionering af transmissionsledningen i Himmerlandsvej, for at øge distributionskapaciteten mellem Skørping og Rebild, samt etablering af nye spids- og reservelastenheder i Rebild og Skørping.

Projektet inkluderer opdimensionering af ledningen ved Himmerlandsvej samt udskiftning af de udtjente spids og reservelastenheder til nye. Gennemførelse af projektforslaget omfatter:

  1. Etablering af ny oliekedel ca. 10 MW i Skørping. Den gamle fra 1978 på ca. 6 MW skrottes.
  2. Etablering af ny gaskedel ca. 4 MW i Rebild. Den gamle på ca. 2 MW skrottes.
  3. Eksisterende gasmotorer med tilhørende varmeakkumuleringstank og varmeveksler i Rebild skrottes.
  4. Udskiftning af ca. 550 meter transmissionsledning i Himmerlandsvej.
  5. Udskiftning af tilhørende pumper og styring.

Ved at opdimensionere ledningen kan Rebild forsynes fra Skørping i spidslastperioder. Samtidig kan Rebild delvist forsyne Skørping med den nye 4 MW gaskedel, ved nedbrud på den primære fliskedel i Skørping og herved mindske brugen af oliekedlen.

Hvis projektet ikke gennemføres, vil der stadig være behov for renovering af ledningen og dele af produktionsanlæggene. Der vil derfor som reserveforsyning skulle etableres en 12 MW oliekedel, for at sikre forsyning af Skørping, samt en ekstra 2 MW gaskedel i Rebild og at ledningen i Himmerlandsvej (som er fra 1989) renoveres, når den er 40 år gammel. Dette alternativ benævnes (reference) i det følgende.

Gennemføres projektet forventes et samfundsøkonomisk overskud på 2,3 mio. kr. over 20 år frem for alternativet (referencen).

Selskabsøkonomisk forventes en besparelse på 204.000 kr./år i forhold til referencen, da der produceres mere varme på flis i stedet for naturgas. Jf. hvile-i-sig-selv princippet vil en reduktion i produktionsomkostningerne komme forbrugerne til gode.

Der forventes en reduktion i udledningen af CO2-ækvivalenter på ca. 35 % fra 4.349 ton til 2.830 ton ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen.

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Niras har på vegne af Skørping Varmeværk indsendt et projektforslag for opdimensionering af transmissionsledningen i Himmerlandsvej, for at øge distributionskapaciteten mellem Skørping og Rebild, samt etablering af nye spids- og reservelastenheder i Rebild og Skørping.

Naturgasmotorerne og varmeakkumuleringstanken i Rebild er nedslidte og nedlægges. I dag bliver den ene motor ikke anvendt på grund af nedbrud og den anden anvendes kun meget få driftstimer af økonomiske hensyn. Desuden er varmeveksleren mellem motoranlæg og fjernvarmesystem utæt og ønskes fjernet.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende det i høring ved forsyningsselskaber jf. projektbekendtgørelsens § 26.

Beslutning

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet. Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Investeringen i stikledninger og målere mm. sker i takt med tilslutningen, som de mener kommer til at forløbe over fire år.

Sagsfremstilling

Projektforslag har til formål at belyse, om de samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarmen, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Projektforslagets gennemførelse kræver etablering af ledningsnet til forsyning af området.

Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomien og brugerøkonomien frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 1,5 mio. kr. ekskl. moms over 20 år for Aars Fjernvarme ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 3.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper. Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene, samt udførelsen af byggeriet.

Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 575 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Den største del af CO2 emissionerne ved fjernvarmeforsyningen kommer fra kvoteomfattet affaldsforbrænding.

Projektforslaget var sendt i høring hos grundejer og HMN Gasnet fra den 9. januar 2020 til den 6. februar 2020. I høringsperioden er der modtaget høringssvar fra HMN Gasnet, hvor de skrev at de ingen bemærkninger havde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Cowi har på vegne af Aars Fjernvarme indsendt et udkast til projektforslag, med henblik på at forsyne det nye boligområde ved Strandvejen i Haverslev med fjernvarme. Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejer, samt HMN Gasnet. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0