Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering til efterretning

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser i planlægningsfasen.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

For at sikre en balance mellem land og by er det vigtigt, at der i kommuneplanen arbejdes strategisk med både udviklingen i byerne og i landdistriktet. Strategiske planlægning af landsbyerne et af de elementer, der bruges til landdistriksudviklingen og skal derfor også ses i relation til landdistrikspolitikken.


Erhvervsministeren nedsatte i juli 2017 "Udvalget for levedygtige landsbyer" som en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven. Udvalget kom i 2018 med deres anbefalinger til, hvordan man sikre landsbyernes fremtid. Anbefalingerne førte til, at Folketinget i 2018 vedtog ’Lov om strategisk planlægning for landsbyer’ med virkning fra 2019.

’Lov om strategisk planlægning for landsbyer’ gør det lovpligtigt at planlægge strategisk for landsbyer på kommuneniveau. Formålet er at få skabt bedre forudsætninger for gode hverdagsliv i landsbyerne gennem aktiv stillingtagen til og nye strategier for hver enkelt landsby.



Metode

Forvaltningen har valgt at læne sig op ad en metode, som Realdania har udviklet i samarbejde med tre kommuner. Metoden kaldes 'Længe leve landsbyerne' og publikation med metoden er vedlagt som bilag.

Metoden består i korte træk af fem trin:

  • Kortlægning af geografi og demografi
  • Kortlægning af civilsamfundsstyrke
  • Landsbygrupperinger
  • Målsætninger, delmål og virkemidler
  • Civilsamfundsinvolvering

Metoden lægger op til, at kortlægningen kan hjælpe til at gruppere landsbyerne i fire kategorier, som spænder fra 'stille civilsamfund' til 'meget aktivt civilsamfund'. Derefter kan der tages principiel og politisk stilling til målsætninger og virkemidler for de fire grupperinger. De enkelte landsbyer involveres i de konkrete målsætninger og planer for deres landsby.

Når kortlægningerne er gennemført, når civilsamfundet er involveret, og når målsætningerne er opstillet, står kommunen med et solidt grundlag for en målrettet og differentieret udvikling af landsbyerne.


Status

Lige nu arbejdes der på de første to trin i processen.

Kortlægning af geografi og demografi sker hovedsageligt via statistik og allerede kendte informationer.

Til kortlægning af det, som ikke kan måles, vejes og placeres på et kort - det metoden betegner som civilsamfundsstyrke - er der medio juli sendt kortmateriale og et link til et online spørgeskema ud til alle landsbyer. Eksempel på det udsendte er vedhæftet som bilag.


Næste skridt

Landsbyerne har deadline for at svare på spørgeskemaerne d. 6. september. Derefter samler og bearbejder forvaltningen materialet med henblik på at finde ud af, om landsbyerne i Rebild kan grupperes i de fire kategorier, som metoden foreslår. Sagen vil blive fremlagt til politisk behandling, når landsbyernes svar er indsamlet og bearbejdet.


Kategoriseringen af landsbyerne vil sammen med en overordnet strategi for, hvordan de fire typer landsbyer skal udvikles, blive indarbejdet som retningslinjer i Kommuneplan 2021 og forklaringen af den efterfølgende proces vil blive indarbejdet som en del af redegørelsen. Den strategiske planlægning for landsbyerne er en proces som løber sideløbende med kommuneplanarbejdet og for at sikre, at der sker en indvolvering af både landsbyerne og politikkerne, vil processen også fortsætte efter udarbejdelsen af kommuneplan 2021. Arbejdet med at drøfte indhold/ideer til målsætninger, virkemidler og udviklingsplaner med landsbyerne, vil derfor fortsætte efter kommuneplanens vedtagelse.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget


Strategisk planlægning for landsbyer skal jf. ’Lov om strategisk planlægning for landsbyer’ indgå i den kommende kommuneplan. Der er påbegyndt arbejde med at indsamle informationer fra alle landsbyer, som skal bruges som afsæt for den strategiske planlægning. Teknik- Og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget inviteres til dialogmøde i september, når der foreligger materiale til drøftelse af kriterierne for den strategiske planlægning.

Beslutning

Et flertal godkendte indstilling. Jeannette Sagan stemte imod, idet lokalplan for Købmandsgården ønskes prioriteret foran Vilhelms Allé af hensyn til at sikre sammenhæng i byplanlægningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender prioriteringslisten og igangsættende de foreslåede planer.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0