Kommunerne ejer og har dermed ansvaret for brandhaner koblet på de almene vandværkers ledningsnet.
På baggrund af en flowundersøgelse af brandhaner udført i 2017 har beredskabet vurderet, at der er ca. 100 ud af 200 brandhaner, fordelt på Rebild Kommunes 42 almene vandværkers ledningsnet, som ikke længere kan bruges til brandslukning. Det vurderes også, at flere brandhaner måske bliver overflødige i fremtiden, da Beredskabet har fået større tankvogne med op til 11 m3 pr. tankbil og der bliver benyttet mindre vand ved brandslukning. Beredskabet vil ofte hellere hente vand fra vandløb og søer, da de hurtigere kan fylde tanken herfra end ved nogle af brandhanerne.
Fra vandværkets ledninger til brandhanerne er der stillestående og gammelt vand. Der er risiko for, at dette vand strømmer tilbage i ledningsnettet ved trykændringer i ledningsnettet. Der kan gå årevis imellem at en brandhane kommer i funktion. Forvaltningen fører tilsyn på de ca. 100 brugbare brandhaner hver andet år. Det er på nuværende tidspunkt ikke planlagt, at de ca. 100 resterende brandhaner, som beredskabet ikke kan bruge ikke, vil få tilsyn fremadrettet.
Forvaltningen vurderer, at der kan være risiko for, at der sker en forurening af drikkevand med gammelt vand fra de ubenyttede brandhaner. Forvaltningen vurderer også, at drikkevandssikkerheden bør forbedres ved at fjerne den potentielle risiko for forurening og vandspild ved utætheder. Forvaltningen vurderer, at kommunen med fordel kan starte med at sløjfe de beskadigede og ældste haner, da det vurderes at risikoen for forurening er størst fra disse. Herefter kan brandhaner fjernes ved de vandværker, som har flest forbrugere tilsluttet. Ved at prioritere sløjfningen i den nævnte rækkefølge vurderer forvaltningen, at risikoen ved at sløjfe brandhanerne over en periode på 5-10 år er acceptabel.
Brancheorganisationerne Danske Vandværker og Danva opfordrer i en artikel fra februar 2020 til, at kommunalbestyrelserne sætter sløjfning af brandhaner på budget 2021
Udskriv
Læs højt