Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø, Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd godkender serviceniveaubeskrivelserne med det indarbejdede ændringsforslag.

Sundhedsudvalget, 5. september 2017, pkt. 103:

Sundhedsudvalget godkendte serviceniveaubeskrivelserne, dog således at Annette Søegaard, Per Vilsbøll og Henrik Christensen tager forbehold for forslag 2.
Henrik Christensen tager forbehold for forslag 3.
Jeanette Sagan og Henrik Christensen tager forbehold for forslag 4 og 5.

Udvalget for Teknik og Miljø, 6. september 2017, pkt. 136:

Udvalget besluttede at oversende sagen til byrådet.

Hvis effektiviseringstiltagene for den fremtidige udførsel af flextrafik i Rebild Kommune gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, som gennemføres i perioden oktober 2017 til marts 2018, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Rebild Kommune. Den reelle besparelse vil først kunne påvises efter implementering og kørselsstart, når kørslen har kørt et stykke tid.

På byrådsmødet i september 2016 blev det besluttet, at igangsætte en analyse af den kommunale befordring med det formål, at optimere og effektivisere flextrafikken. Beslutningen udsprang af, at Rebild Kommune har en forventet samlet udfordring i budgettet på 1,5 mio. kr. i 2017.Udfordringen på befordringsområdet kan opdeles i to dele – Kollektiv trafik og flextrafik. NTs budgetforslag for Rebild Kommune i 2017, viser en forventet merudgift på ca. 1,5 mio.kr. på det kollektive trafikområde i forhold til år 2016. I 2016 brugte Rebild Kommune samlet set 25 mio. kr. på befordring. Kollektiv trafik udgør 11,1 mio.kr, flextrafik udgør ligeledes ca. 11 mio. kr. og resten er transportudgifter udenfor NT´s budget Rebild Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab (NT) gennemført en analyse af kommunens nuværende befordring af visiterede borgere til flextrafikken. (Jfr. sag 162, BY 13. oktober 2016 og sag på TMU den 5. april 2017, hvor det bl.a. er beskrevet, at der i analysen af den kommunale befordring aktuelt fokuseres på flextrafikken). Flextrafikken er en samlet betegnelse for NT´s ordninger om fast og variabel behovsstyret kørsel. Dvs. alt andet end kollektiv trafik. Udfordringen går på effektivisering og optimering af visiteringen og den gode vognudnyttelse.Analysen er gennemført. Der er skabt et overblik over den hidtidige praksis af de administrative arbejdsgange og nuværende serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt forslag til effektiviseringstiltag for den fremtidige flextrafik i Rebild Kommune.Effektiviseringsforslagene er omsat i forslag til nye serviceniveaubeskrivelser. De kørselsordninger, der forslås at blive omfattet af nye serviceniveaubeskrivelser er: Læge og speciallæge, Genoptræning, Visiterede dagcentre, Afprøvning af hjælpemidler, Skolekørsel, Specialundervisning, Børn og unge med handicap og Handicappede voksne og Individuel handicapkørsel (flexhandicap).

Effektiviseringstiltagene og udkast til nye servicebeskrivelser baserer sig på drøftelser på workshops med ledere og medarbejdere med ansvar for befordring. Ca. 20 ledere og medarbejdere der dagligt arbejder med, og har ansvar for befordring i kommunen har bidraget til analysen.NT har med baggrund heri opstillet 17 effektiviseringstiltag, som Rebild Kommune kan implementere, og som kan medføre, at kommunens flextrafik kan planlægges og udføres mere effektivt. Forvaltningen anbefaler, at effektiviseringstiltagene 1 til og med 15 implementeres:

1.  Koordinere kørsel til institutioner i Aalborg med Aalborg Kommunes kørsel så borgere samkøres.

2.  Flytte hjemkørsel fra SFO så det matcher hjemkørsel fra skole.

3.  Elever i modtageklasse afhentes/afleveres på distriktsskolen fremfor på bopælsadressen.

4.  Afhentning og aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen.

5.  Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen.

6.  Samle ind- og hjemkørsler så der er én ind- og én hjemkørsel ved hvert dagcenter.

7.  Lave en fast årlig replanlægning af kørsel til dagcentre.

8.  Tænke på tværs af kørselsordninger og institution/center i planlægningen af den faste kørsel.

9.  Sikre at kørsel afmeldes ved sygdom så biler ikke kører forgæves.

10. Udarbejde informationsfoldere målrettet borgere med kørselsordninger.

11. Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.l. målrettes off-peak periode.

12. Differentiere serviceniveau afhængig af peak/off-peak (et alternativ til 11).

13. Samle borgernes kørsel ift. Geografi på faste tidspunkter af dagen (i off-peak perioden).

14. Lave større afleverings- og afhentningsinterval.

15. Ved bestilling af kørsel til/fra læge afsættes mere tid til lægekonsultationen.

16. Samle hjemkørsler på færre tidspunkter for normalklasseelever.

17. Den maksimale transporttid, som borgerne udsættes for, sættes op.

Tiltagene er en række anbefalinger, som alle i forskellig grad kan bidrage til at optimere og koordinere planlægningen af flextrafikken og dermed sikre den gode vognudnyttelse, hvor vognen og kapaciteten i vognen anvendes effektivt i den tid den er på vejene.

Ved hvert af effektiviseringstiltagene fremgår en række elementer, som beskriver baggrunden for hvorfor tiltaget er relevant samt konsekvenser, hvilke kørselsordninger det er relevant for, og hvilken indvirken det vil have på kørslen i kommunen, at tiltaget implementeres.
Derudover er angivet besparelsespotentiale og nøgletal. Der er lavet en graduering af besparelsespotentialet for at indikere, hvilke planlægningsprincipper, der er størst potentiale i at implementere. Ved hver graduering er desuden estimeret en procentsats for at indikere et besparelsespotentiale. Gradueringen spænder fra stort potentiale (>10 %), medium potentiale (5-9 %) og lille potentiale (1-4 %). Resultatet indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden oktober 2017 - marts 2018.

Rammen og udgangspunktet for arbejdet har været de nugældende serviceniveauer for udførelsen af flextrafikken samt oplysninger om mødetider, ringetider eller interval kørslen udføres i. Bilag A indeholder nuværende ringetider, mødetider, åbningstider og tidspunkter for kørsel. Bilag B indeholder det nuværende serviceniveau. En implementering af tiltagene vil i flere tilfælde medføre ændringer i tidspunkterne samt serviceniveauet fremadrettet. Konsekvenserne af en evt. implementering fremgår af bilag A og B, og er markeret med grønt.

Rebild Kommune har ikke  tidligere haft en servicebeskrivelse for flextrafikken. Det gældende serviceniveau indenfor de mange forskellige kørselsordninger er samlet i en servicebeskrivelse. Effektiviseringstiltag er markeret med grønt, ligesom det er angivet hvilket tiltag, der er tale om.For en god ordens skyld skal det nævnes, at man kunne vælge at foretage besparelser på den kollektive trafik. Således busafgange med få passagerer nedlægges eftersom det også er udgifterne hertil, der er budgetmæssigt udfordret. Der er netop fortaget mindre justeringer og det er mest oplagt at se på mulighederne for besparelser på flextrafikken før der igen ses på den kollektive trafik.

Økonomi

Hvis effektiviseringstiltagene for den fremtidige udførsel af flextrafik i Rebild Kommune gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, som gennemføres i perioden oktober 2017 til marts 2018, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Rebild Kommune. Den reelle besparelse vil først kunne påvises efter implementering og kørselsstart, når kørslen har kørt et stykke tid.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget sender effektiviseringsforslag 1 - 15 og servicebeskrivelser for flextrafikken i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Skolebestyrelser med høringsfrist den 21. August 2017.

Sundhedsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 74:

Godkendt.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 88:

Godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 97:

Forslag sendes i høring som indstillet. 

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Supplerende sagsfremstilling - efter høring

Effektiviseringsforslag 1 - 15 for den fremtidige udførsel af flextrafik i Rebild Kommune og serviceniveaubeskrivelse har været sendt i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og skolebestyrelser.Rammen og udgangspunktet for arbejdet har været de nugældende serviceniveauer for udførelsen af flextrafikken samt oplysninger om mødetider, ringetider eller interval kørslen udføres i.
Bilag A indeholder nuværende ringetider, mødetider, åbningstider og tidspunkter for kørsel. Bilag B indeholder det nuværende serviceniveau. En implementering af tiltagene vil i flere tilfælde medføre ændringer i tidspunkterne samt serviceniveauet fremadrettet. Konsekvenserne af en evt. implementering fremgår af bilag A og B, og er markeret med grønt. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra:

• Karensmindeskolen
• Skørping Skole
• Sortebakkeskolen
• Bavnebakkeskolen
• Haverslev Ravnkilde Skole
• Ældrerådet
• Handicaprådet

Alle de originale høringssvar er vedhæftet som bilag. Det samme er en kommenteret oversigt, hvori forvaltningens bemærkninger fremgår.Karensmindeskolen bakker op mht. effektiviseringsforslagene, og skriver at der er brug for nytænkning på området samt, at det er et skridt i den rigtige retning.
Skørping Skole har ingen kommentarer til høringsmaterialet.Sortebakkeskolen, Haverslev-Ravnkilde Skole og Bavnebakkeskolen har primært input, der koncentrerer sig om tiltag 3: "Elever i modtageklasse afhentes/afleveres på distriktsskolen fremfor på bopælsadressen" og tiltag 4: "Afhentning og aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadresse. Det fremgår af høringssvarene, at det er vigtigt, at det ikke er distriktsskolen, som har tilsynet med eleverne i en eventuel ventetid på næste bus. Endvidere at centrale opsamlingssteder kan være en udfordring for de yngste børn.
Forvaltningen er enig i, at det ikke er distriktsskolen, der har tilsynet med eleverne i en eventuel ventetid på næste bus.
En forudsætning for tiltag 3 er, at de gældende afstandskriterier fra bopælsadresse til distriktsskole skal være overholdt.
Vedr. tiltag nr. 4 vil det ligeledes altid bero på en individuel konkret vurdering om borgeren kan transporteres til et opholdssted. Haverslev Ravnkilde Skole og Handicaprådet påpeger, at det er nødvendigt, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en nøje vurdering omkring sammensætningen af personer, der transporteres sammen.
Forvaltningen er enig. Det vil altid bero på en individuel vurdering, hvor relevant forvaltning skal godkende at borger må samkøres med andre voksne/børn.På baggrund af høringssvaret fra Ældrerådet forslår forvaltningen, at tiltag nr. 6: "Der er én indkørsel og én hjemkørsel ved hvert dagcenter" slettes fra serviceniveaubeskrivelse for flextrafikken.
Af høringssvaret fremgår det, at konsekvenserne, som beskrevet under tiltag 6 er for store og vil medføre øgede udgifter andet steds til bl.a. hjemmehjælp.
Ændringen er markeret med rødt i serviceniveaubeskrivelserne (s. 12).

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. september 2017, pkt. 66:

Taget til efterretning.

Er uafklaret og afventer den politiske aftale på området.

Baggrund for udspillet

Hver 5. ung i Danmark har ikke gennemført en ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolen, og næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. På denne baggrund ønsker Regeringen at etablere en ny forberedende grunduddannelse (FGU) målrettet unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Regeringens udspil bygger på anbefalinger fra en ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse under Undervisningsministeriet.

FGU skal give den unge de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen mener, at de forberedende initiativer overfor denne målgruppe i dag er for fragmenteret og uigennemsigtigt. Uddannelsen skal derfor samles i en sammenhængende forberedende uddannelse, der har en varighed på 2 år. Uddannelsen skal sikre en særlig indsats for de unge, som ikke tager ”den lige vej”. Herunder anerkendes, at vejen til uddannelse for nogle unge går via beskæftigelse. Uddannelsen er målrettet unge i alderen 15-24 år. Nedenfor ses det forberedende område før og efter en eventuel reform.

Overblik over det nuværende forberedende uddannelsesområde i Rebild:

Her følger en gennemgang af det forberedende uddannelsesområde i dag, herunder en kort beskrivelse af indsatsen for unge i Rebild, som den er i dag.

Produktionsskole: tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionsskolerne er selvejende institutioner. I Rebild Kommune findes Rebild Produktionsskole, som er geografisk placeret på Møllegårdsvej 7, Støvring.

KUU: Kombineret Ungdomsuddannelse. UU visiterer. I Aalborg/Himmerland udbydes 5 erhvervstemaer, f.eks. ”multihåndværker”, som skal ruste den unge til at arbejde ”ufaglært” efterfølgende. Begrænset antal pladser. Udbydes på Produktionsskolen i Hobro samt AMU i Aalborg.

EGU: 2-årig erhvervsgrunduddannelse. Praktisk uddannelse (”læreplads”) og 20-40 ugers undervisning f.eks. på AMU. Tilbydes af jobcentret, som har indkøbt Rebild Produktionsskole til at håndtere opgaven.

OBU: Ordblindeundervisning. Uddannelseshjælpsmodtagere tilbydes efter behov OBU fra Jobcentret (samarbejde med Fokus). OBU foregår på Østre Allé 6, Støvring.

FVU: Forberedende voksenundervisning. 3 timers ugentlig undervisning, som forbereder den unge til optagelsesprøver eller til at fortsætte på AVU (almen voksenuddannelse). Uddannelseshjælpsmodtagere tilbydes FVU fra jobcentret i samarbejde med Fokus. Undervises på Østre Allé 6, Støvring.

AVU: Almen voksenuddannelse. Fag, som sikrer 9./10. klasses niveau, så optagelseskriterier kan opfyldes. Findes ikke i Rebild Kommune. Udbydes af VUC (Voksenuddannelsescentre) i f.eks. Hobro, Aars og Aalborg.

De 3 fremadrettede spor, som skal afløse ovenstående:

Et af elementerne i Regeringens udspil, som bygger på ekspertgruppens anbefalinger er, at gøre det nemmere at finde rundt i de forberedende aktiviteter. Der foreslås derfor 1 uddannelse (FGU) med 3 spor, som afløser for de indsatser der findes i dag.

De 3 spor er:

Produktionsgrunduddannelse: Til dem, der har en praktisk læringstilgang og evt. er uafklarede om uddannelsesønsker. Værkstedsundervisning. Dansk, matematik og IT integreres i værkstedsundervisningen.

Erhvervsgrunduddannelse: Til dem, der først og fremmest ønsker beskæftigelse og evt. efterfølgende erhvervsuddannelse. Virksomhedspraktik og skoleundervisning.

Almen grunduddannelse: Til dem, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller HF. Almene fag og helhedsorienteret projektundervisning.

Principper for dannelse af institutioner og uddannelsessteder:

Opgørelse af målgruppen i Rebild, juni 2017

Følgende giver et overbliksbillede over gruppen af unge mellem 15 og 25 år i Rebild Kommune, som forventeligt vil være i målgruppen for FGU.

Opgørelser af ansøgninger til ordinære ungdomsuddannelser efter grundskolen, viser at der gennemsnitligt vil være ca. 4,5 % af en årgang, svarende til ca. 17 unge, der er potentielle FGU-elever i RK. De fleste børn, som vurderes ikke-uddannelsesparate i folkeskolen er elever på Sortebakkeskolen, Suldrup og Bælum Skole.

Aktuelt er der 35 unge mellem 15 og 17 år der ikke er i gang med ordinær uddannelse. 60 % er i forløb på produktionsskole, VUC, EGU eller i praktik via UU og 40 % unge er i arbejde.

Gruppen af 18-25 årige, som er i gang med forberedende tilbud tæller aktuelt 88 unge som er potentielle FGU-elever. De er i gang med følgende aktiviteter:

·  42 % (37 unge) vælger i dag produktionsskole. Af produktionsskoleeleverne vælger 51 % Rebild Produktionsskole og 35 % Aalborg/Lille Vildmose. Kun 2 har valgt produktionsskolen i Hobro og 1 har valgt Vesthimmerland

·  29,5 % (26 unge) vælger VUC/AVU. Langt over halvdelen søger til Aalborg og knap 1/3 til Aars og Hobro.

·  7 % (6 unge) læser KUU. 5 har valgt Aalborg, 1 har valgt Hobro.  

·  Endelig er der 21,5 % (19 unge) der er i gang med en EGU. EGU er ikke bundet op på en bestemt skole.

Herudover er der 133 unge mellem 18-25 år, som er i arbejde og som ikke har en ungdomsuddannelse. Et estimeret og forsigtigt skøn er, at 90 af de unge vil være potentielle FGU-elever.

Samlet vurderes det med baggrund i ovenstående at være behov for ca. 110 FGU-forløb pr. år. Der er dog tale om et forsigtigt skøn, idet der stadig udestår en række usikkerheder bl.a. omkring den nærmere afgrænsning af målgruppen.

De videre politiske forhandlinger

I Regeringens udspil er der lagt op til, at FGU bliver en kommunal opgave. Økonomiaftalen for 2018 peger i samme retning. Deri er beskrevet, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal have et betydeligt større ansvar for målgruppen og dermed følge den indsats til dørs, der starter i dagtilbud, folkeskole og 10. klasse. Seneste udmeldinger tyder dog på, at FGU bliver statslig. De politiske forhandlinger genoptages den 30. august 2017.

I fald opgaven ender på kommunale hænder, må det forventes, at en opmand kommer med forslag til, hvilke kommuner der med fordel kan samarbejde om FGU. Der har ikke kunnet iagttages en entydig sammenhæng mellem, hvor de unge er bosat geografisk og deres valg af uddannelse eller uddannelsessted. Der har dog kunnet spores en mindre sammenhæng mellem udvalgte geografiske områder og uddannelsesvalg. Unge fra Skørping vælger typisk VUC og unge fra Støvring, Nørager, Terndrup/Bælum vælger typisk produktionsskole. Der er vedlagt bilag, som giver et overblik.

Bilag: Regeringens udspil "Tro på dig selv - det gør vi" samt opsummering af ekspertudvalgets anbefalinger.