Baggrund for udspillet

Hver 5. ung i Danmark har ikke gennemført en ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolen, og næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. På denne baggrund ønsker Regeringen at etablere en ny forberedende grunduddannelse (FGU) målrettet unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Regeringens udspil bygger på anbefalinger fra en ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse under Undervisningsministeriet.

FGU skal give den unge de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen mener, at de forberedende initiativer overfor denne målgruppe i dag er for fragmenteret og uigennemsigtigt. Uddannelsen skal derfor samles i en sammenhængende forberedende uddannelse, der har en varighed på 2 år. Uddannelsen skal sikre en særlig indsats for de unge, som ikke tager ”den lige vej”. Herunder anerkendes, at vejen til uddannelse for nogle unge går via beskæftigelse. Uddannelsen er målrettet unge i alderen 15-24 år. Nedenfor ses det forberedende område før og efter en eventuel reform.

Overblik over det nuværende forberedende uddannelsesområde i Rebild:

Her følger en gennemgang af det forberedende uddannelsesområde i dag, herunder en kort beskrivelse af indsatsen for unge i Rebild, som den er i dag.

Produktionsskole: tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionsskolerne er selvejende institutioner. I Rebild Kommune findes Rebild Produktionsskole, som er geografisk placeret på Møllegårdsvej 7, Støvring.

KUU: Kombineret Ungdomsuddannelse. UU visiterer. I Aalborg/Himmerland udbydes 5 erhvervstemaer, f.eks. ”multihåndværker”, som skal ruste den unge til at arbejde ”ufaglært” efterfølgende. Begrænset antal pladser. Udbydes på Produktionsskolen i Hobro samt AMU i Aalborg.

EGU: 2-årig erhvervsgrunduddannelse. Praktisk uddannelse (”læreplads”) og 20-40 ugers undervisning f.eks. på AMU. Tilbydes af jobcentret, som har indkøbt Rebild Produktionsskole til at håndtere opgaven.

OBU: Ordblindeundervisning. Uddannelseshjælpsmodtagere tilbydes efter behov OBU fra Jobcentret (samarbejde med Fokus). OBU foregår på Østre Allé 6, Støvring.

FVU: Forberedende voksenundervisning. 3 timers ugentlig undervisning, som forbereder den unge til optagelsesprøver eller til at fortsætte på AVU (almen voksenuddannelse). Uddannelseshjælpsmodtagere tilbydes FVU fra jobcentret i samarbejde med Fokus. Undervises på Østre Allé 6, Støvring.

AVU: Almen voksenuddannelse. Fag, som sikrer 9./10. klasses niveau, så optagelseskriterier kan opfyldes. Findes ikke i Rebild Kommune. Udbydes af VUC (Voksenuddannelsescentre) i f.eks. Hobro, Aars og Aalborg.

De 3 fremadrettede spor, som skal afløse ovenstående:

Et af elementerne i Regeringens udspil, som bygger på ekspertgruppens anbefalinger er, at gøre det nemmere at finde rundt i de forberedende aktiviteter. Der foreslås derfor 1 uddannelse (FGU) med 3 spor, som afløser for de indsatser der findes i dag.

De 3 spor er:

Produktionsgrunduddannelse: Til dem, der har en praktisk læringstilgang og evt. er uafklarede om uddannelsesønsker. Værkstedsundervisning. Dansk, matematik og IT integreres i værkstedsundervisningen.

Erhvervsgrunduddannelse: Til dem, der først og fremmest ønsker beskæftigelse og evt. efterfølgende erhvervsuddannelse. Virksomhedspraktik og skoleundervisning.

Almen grunduddannelse: Til dem, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller HF. Almene fag og helhedsorienteret projektundervisning.

Principper for dannelse af institutioner og uddannelsessteder:

Opgørelse af målgruppen i Rebild, juni 2017

Følgende giver et overbliksbillede over gruppen af unge mellem 15 og 25 år i Rebild Kommune, som forventeligt vil være i målgruppen for FGU.

Opgørelser af ansøgninger til ordinære ungdomsuddannelser efter grundskolen, viser at der gennemsnitligt vil være ca. 4,5 % af en årgang, svarende til ca. 17 unge, der er potentielle FGU-elever i RK. De fleste børn, som vurderes ikke-uddannelsesparate i folkeskolen er elever på Sortebakkeskolen, Suldrup og Bælum Skole.

Aktuelt er der 35 unge mellem 15 og 17 år der ikke er i gang med ordinær uddannelse. 60 % er i forløb på produktionsskole, VUC, EGU eller i praktik via UU og 40 % unge er i arbejde.

Gruppen af 18-25 årige, som er i gang med forberedende tilbud tæller aktuelt 88 unge som er potentielle FGU-elever. De er i gang med følgende aktiviteter:

·  42 % (37 unge) vælger i dag produktionsskole. Af produktionsskoleeleverne vælger 51 % Rebild Produktionsskole og 35 % Aalborg/Lille Vildmose. Kun 2 har valgt produktionsskolen i Hobro og 1 har valgt Vesthimmerland

·  29,5 % (26 unge) vælger VUC/AVU. Langt over halvdelen søger til Aalborg og knap 1/3 til Aars og Hobro.

·  7 % (6 unge) læser KUU. 5 har valgt Aalborg, 1 har valgt Hobro.  

·  Endelig er der 21,5 % (19 unge) der er i gang med en EGU. EGU er ikke bundet op på en bestemt skole.

Herudover er der 133 unge mellem 18-25 år, som er i arbejde og som ikke har en ungdomsuddannelse. Et estimeret og forsigtigt skøn er, at 90 af de unge vil være potentielle FGU-elever.

Samlet vurderes det med baggrund i ovenstående at være behov for ca. 110 FGU-forløb pr. år. Der er dog tale om et forsigtigt skøn, idet der stadig udestår en række usikkerheder bl.a. omkring den nærmere afgrænsning af målgruppen.

De videre politiske forhandlinger

I Regeringens udspil er der lagt op til, at FGU bliver en kommunal opgave. Økonomiaftalen for 2018 peger i samme retning. Deri er beskrevet, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal have et betydeligt større ansvar for målgruppen og dermed følge den indsats til dørs, der starter i dagtilbud, folkeskole og 10. klasse. Seneste udmeldinger tyder dog på, at FGU bliver statslig. De politiske forhandlinger genoptages den 30. august 2017.

I fald opgaven ender på kommunale hænder, må det forventes, at en opmand kommer med forslag til, hvilke kommuner der med fordel kan samarbejde om FGU. Der har ikke kunnet iagttages en entydig sammenhæng mellem, hvor de unge er bosat geografisk og deres valg af uddannelse eller uddannelsessted. Der har dog kunnet spores en mindre sammenhæng mellem udvalgte geografiske områder og uddannelsesvalg. Unge fra Skørping vælger typisk VUC og unge fra Støvring, Nørager, Terndrup/Bælum vælger typisk produktionsskole. Der er vedlagt bilag, som giver et overblik.

Bilag: Regeringens udspil "Tro på dig selv - det gør vi" samt opsummering af ekspertudvalgets anbefalinger.

Er uafklaret og afventer den politiske aftale på området.

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 4. september 2017, pkt. 66:

Taget til efterretning.

Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har indgået aftale om, at der i efteråret 2017 for første gang skal indsamles systematiske data til børnesundhedsprofiler, med henblik på at skabe bedre grundlag for udvikling af indsatser, der kan forbedre den mentale og fysiske sundhed hos børn i Region Nordjylland. Der har længe været stor efterspørgsel på mere fælles og koordineret viden om børn og unges sundhed og trivsel.

Dataindsamlingen kommer til at foregå via et elektronisk spørgeskema, der sendes til forældre til børn i 1. klasse samt til børn i 1., 5. og 8. klasse på alle kommunens skoler og friskoler. Herudover spørges børn og forældre i børnehaverne.

Undersøgelsen løber fra uge 37 til 45 og eleverne spørges i skoletiden. For eleverne i 5. og 8. klasse tager undersøgelsen ca. en lektion á 45 minutter. For eleverne i 1. klasse er der færre spørgsmål, og besvarelsen tager derfor ikke en fuld lektion.

Efter dataindsamlingen bliver det muligt for hver enkelt skole at få en rapport med besvarelser på klasse-, årgangs- og skoleniveau. Sundhedsplejen får som de eneste adgang til data på personniveau. Derudover vil der på baggrund af resultaterne blive udarbejdet en sundhedsprofil på regions- og kommuneplan, der skal bruges som et konkret redskab til at planlægge indsatser til børnene, så de kan skabe mere sundhed og trivsel for den enkelte. Børnesundhedsprofilen offentliggøres i marts 2018.

Formålet med børnesundhedsprofilen er at få viden om en række områder i forhold til børnenes dagligdag og trivsel - herunder helbred, sundhedsvaner samt sociale relationer. Denne viden kan anvendes i skoler og børnehaver, samlet i kommunen og i regionen til at danne baggrund for indsatser, der forbedrer børnenes trivsel og sundhed i dagligdagen. Børnesundhedsprofilen forventes således, at være et effektivt kommunalt og lokalt værktøj til forebyggelse og indsats.

På skoleområdet har der været et ønske om, at trivselsmålingen indtænkes i skolesundhed.dk, så der ikke skal afvikles flere uafhængige undersøgelser. Dette har ikke været muligt i 2017, men vil ske i kommende års undersøgelser.  

Redskabet skolesundhed.dk er gratis at anvende i 2017. Herefter skal der tages stilling til, om redskabet skal anvendes fremover. I så fald vil dette være forbundet med en årlig udgift.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Sundhedsudvalget, 5. september 2017, pkt. 105:

Taget til efterretning.