Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2017 ender på de to områder samlet set.
Særlige dagtilbud
Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af det centrale visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år (senest har der været i maj).
Disponeringsregnskabet ultimo august 2017:
Tilbudstype
|
Antal børn i august måned
|
Disponeret udgifter (i mio. kr.)
|
Specialtilbud
|
7 børn
|
3.430.549
|
Støtte i egne børnehaver
|
12 børn
|
2.237.126
|
Samlet disponering
|
5.667.675
|
Budget
|
2.081.300
|
Merforbrug indeværende år
|
3.586.375
|
Overført merforbrug fra 2016
|
2.498.999
|
Samlet forventning til 2017 inklusiv overførsel fra 2016
|
6.085.374
|
På baggrund af udgiftsanalysen over særlige dagtilbud vedtog Børne og Ungdomsudvalget, ved sidste udvalgsmøde den 16. august, at foretage nedenstående to handlemuligheder for at nedbringe udgifterne:
- Omkontere udgifterne for børn visiteret jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 2 fra funktionsområdet 5.28.25 Særlige dagtilbud til funktionsområdet 5.25.14 Daginstitutioner, da ugifterne i følge loven hører til her. Implementeres fra 2018
- Udarbejde serviceniveaubeskrivelser for visiteringerne, da dette vil skabe større klarhed om kriterierne for visitationerne samt placeringen af udgifterne. Dette arbejde igangsættes ultimo september og forventes færdig ultimo oktober.
Specialundervisning
Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.
Midlerne til specialundervisning for de enkelte skolers egne elever (i kommunens egne specialklasser) er delvist udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler (opholdssteder med integreret undervisning), Institutionen i Rold Skov, Læringscenter Himmerland samt specialklasser og skoler udenfor kommunen.
Nedenstående tabel viser en oversigt over det samlede budget, samt hvordan midlerne fordeles jf. visitationerne på området, ultimo august måned.

Det forventede merforbrug på specialundervisning forventes pt. at være på lidt over 0,8 mio. kr.
Merforbruget skyldes bl.a., at udgifterne til ca. 3 børn ikke var disponeret ved sidste regnskab af administrative årsager.
Nedenstående graf viser en oversigt over udviklingen i antal elever i de forskellige specialtilbud fra januar-august 2017.
(Tilbud med mindre end 2 elever er ikke medtaget)
Der er netop igangsat en analyse af udgifterne til specialundervisningen, som forventes færdig i oktober.
|
|
|