Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

- at Klima Rebild gentages i 2018.

- at der inden for rammen til Klimaindsats (Anlæg) bevilges og frigives midler til projektet i 2017/2018.

Kultur- og Fritidsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 68:

Indstilles godkendt

Kultur- og Fritidsudvalget giver stor ros for det flotte arbejde med udvikling af Klima Rebild samt det store engagement i projektet.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 109:

Godkendt.

Afholdt inden for den afsatte ramme på 100.000 kr.

Rebild Kommune og Det Grønne Råd har afviklet Klima Rebild for fjerde gang i uge 13 og 14 i 2017. Fokus for Klima Rebild 2017 har været "Hvad kan du selv gøre?" samt ”Bæredygtigt byggeri/Bygge- og anlægsbranchen”.

Planlægningsprocessen

Planlægningsprocessen blev indledt med velbesøgt kick off-møde i Skørping Idrætscenter i slutningen af oktober. På mødet deltog ca. 30 personer, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger.

I planlægningsprocessen har der desuden været afholdt fem koordineringsmøder, hvor alle arrangører har haft mulighed for at udveksle ideer og give hinanden sparring på aktiviteter og arrangementer.

Aktiviteter/arrangementer og aktører

I forhold til 2016 har der i 2017 endnu engang været flere aktiviteter/arrangementer. Dels arrangementer, der har været åbne for offentligheden, men også rigtig mange aktiviteter blandt andet på skolerne og i daginstitutionerne. Programmet for ugerne er vedhæftet som bilag.

Over 80 forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger har på forskellig vis deltaget i planlægning og afvikling af de mange arrangementer. Se vedhæftede liste over aktører.

Der har generelt været god opbakning til arrangementerne. Særligt arangementer, der kunne give konkret inspiration til handling, har været velbesøgt.

I årets program ses det, at Klima Rebild giver anledning til at der skabes og styrkes netværk, som eksempler kan nævnes:

• "Møde i fjernvarmeklubben", hvor alle kommunes varmeværker mødes hvert år i klimaugerne
• "Kan landsbruget tjene på klimaomstilling" som blev arrangeret i samarbejde mellem AgriNord og Økologisk Landsforening
• "Familiedag om gavntræ", som blev arrangeret i samarbejde mellem savværkslauget, statsskoven og Norlund Savværk

De tidligere års målsætning om at fokusere på børn og unge som målgruppe har båret frugt. Alle kommunens skoler samt en række børnehaver har deltaget i klimaugerne, og der er lagt op til et øget samarbejde, også med friskolerne, frem mod næste års klimauger.

Annoncering og pressomtale

Der er blevet annonceret for Klima Rebild via lokalaviserne, primært Vores Avis, på kommunens hjemmeside samt Klima Rebilds og kommunens facebooksider. Arrangementer med et kulturelt islæt er desunden annonceret gennem bladet Kulturen. Både før, under og efter klimaugerne har der været rigtig god omtale af Klima Rebilds arrangementer/aktiviteter hovedsageligt i Vores Avis, men også i de øvrige lokalaviser og i Nordjyske.

Evaluering

Dette års evalueringsproces adskiller sig fra de foregående år. Styregruppen valgte at bede Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen fra AAU/Dansk Center for Miljøvurdering om at forestå evalueringen for at få friske øjne på projektet. Ca. 40 aktører, der bredt repræsenterede foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger, deltog i evalueringsmøde på Comwell. Der er udarbejdet en kort evalueringsrapport, der er vedhæftet som bilag.

Hovedkonklusionerne fra evalueringsrapporten

1. Klima Rebild tilbyder en støt voksende mangfoldighed af klimaarrangementer med stor opbakning. Den lokale opbakning bag arrangementerne er generelt stor og har vist sig tiltagende gennem de fire år, som Klima Rebild har eksisteret. På samme tid er mangfoldigheden i arrangementer og deltagere støt voksende, hvilket ses som en af forcerne ved projektet. Det stigende antal arrangementer betyder dog, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at tiltrække deltagere til det enkelte arrangement. En løsning kan være at opfordre til flere partnerskaber omkring arrangementer for på den måde at sikre deltagelse, men også kvalitet i arrangementerne uden at miste mangfoldigheden.

2. Klima Rebild giver netværk. Klima Rebild understøtter, gennem de mange mødesteder og aktiviteter, dannelse af nye netværk på tværs af den kommunale organisation, virksomheder, organisationer og enkelt-borgere.

3. Klima Rebild skaber ny og lokalt forankret udvikling gennem samskabelse. Samskabelsesprocessen under Klima Rebild har betydet, at mange aktører – såvel offentlige som private – i høj grad har taget ejerskab og igangsat mange aktiviteter, og det vurderes at have større virkning, end hvis initiativet havde været mere traditionelt offentligt drevet. Samskabelsen har også udfordret måden at tænke offentlig sektor på og har givet rum for, at flere aktører er med til at definere, hvori udfordringer og løsningerne består i forhold til klima og bæredygtighed.

4. Klima Rebild igangsætter en værdi- og kulturforandring. Pilotevalueringen viser, at deltagelsen i Klima Rebild har været en øjenåbner i forhold til klimaudfordringen og bæredygtighed generelt. Deltagerne har fået ny viden og læring, som enten er, eller potentielt vil blive, omsat til handling og ændret adfærd. En af de store forcer ved Klima Rebild er der, hvor borgerne får kendskab til konkrete handlemuligheder. Et element der med fordel kan styrkes. I forhold til at skabe værdi- og kulturforandring møder projektet specielt opbakning til det store fokus på børn og unge. Et fokus der med fordel kan udbygges.

5. Klima Rebild har potentialer for videre udbredelse. Pilotevalueringen afdækker et ønske om en videre udbredelse. Dels i forhold til hvem der deltager, hvor virksomheder og landbrug specifikt ønskes yderligt motiveret til deltagelse – og dels i forhold til en større geografisk udbredelse.

6. Klima Rebild er afhængig af ildsjæle. Centralt for deltagelse, og dermed de mange aktiviteter, er den personlige og opsøgende kontakt fra frivillige. Dertil kommer at særligt én frivillig ildsjæl har anvendt væsentlige ress-

Ressourceforbrug 

De 100.000 kr. der var afsat til projektet har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementerne.

Et ukendt, men rigtig stort antal frivillige timer.

Ca. 300 timer til styregruppemøder og projektledelse.

I de øvrige forvaltninger samt på skoler og i daginstitutioner er der også brugt personaleressourcer. Her har man timet aktiviteter og opgaver med klimafokus med klimaugerne. Disse timer er ikke talt op.

Forvaltningens vurdering 

Konklusionerne i evalueringsrapporten stemmer overens med forvaltningens vurdering af Klima Rebild. Projektet er inde i en god udvikling både indholdmæssigt og procesmæssigt. For at fastholde og udvikle projektet vil der, efter forvaltningens vurdering, fremadrettet blive behov for at understøtte afviklingen med flere aktører, både ildsjæle og fra forvaltning, til arbejdsgruppe samt tilstrækkelige ressourcer til afholdelse af aktiviteter.  

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget, Udvalget for Teknik og Miljø og Børne- og Ungdomsudvalget sender effektiviseringsforslag 1 - 15 og servicebeskrivelser for flextrafikken i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Skolebestyrelser med høringsfrist den 21. August 2017.

Sundhedsudvalget, 13. juni 2017, pkt. 74:

Godkendt.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 14. juni 2017, pkt. 88:

Godkendt.

Hvis effektiviseringstiltagene for den fremtidige udførsel af flextrafik i Rebild Kommune gennemføres og indarbejdes i det kommende udbud af kørselsområdet, som gennemføres i perioden oktober 2017 til marts 2018, vil det kunne give en samlet besparelse på udgifterne til kørselsområdet i Rebild Kommune. Den reelle besparelse vil først kunne påvises efter implementering og kørselsstart, når kørslen har kørt et stykke tid.

På byrådsmødet i september 2016 blev det besluttet, at igangsætte en analyse af den kommunale befordring med det formål, at optimere og effektivisere flextrafikken. Beslutningen udsprang af, at Rebild Kommune har en forventet samlet udfordring i budgettet på 1,5 mio. kr. i 2017.Udfordringen på befordringsområdet kan opdeles i to dele – Kollektiv trafik og flextrafik. NTs budgetforslag for Rebild Kommune i 2017, viser en forventet merudgift på ca. 1,5 mio.kr. på det kollektive trafikområde i forhold til år 2016. I 2016 brugte Rebild Kommune samlet set 25 mio. kr. på befordring. Kollektiv trafik udgør 11,1 mio.kr, flextrafik udgør ligeledes ca. 11 mio. kr. og resten er transportudgifter udenfor NT´s budget Rebild Kommune har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab (NT) gennemført en analyse af kommunens nuværende befordring af visiterede borgere til flextrafikken. (Jfr. sag 162, BY 13. oktober 2016 og sag på TMU den 5. april 2017, hvor det bl.a. er beskrevet, at der i analysen af den kommunale befordring aktuelt fokuseres på flextrafikken). Flextrafikken er en samlet betegnelse for NT´s ordninger om fast og variabel behovsstyret kørsel. Dvs. alt andet end kollektiv trafik. Udfordringen går på effektivisering og optimering af visiteringen og den gode vognudnyttelse.Analysen er gennemført. Der er skabt et overblik over den hidtidige praksis af de administrative arbejdsgange og nuværende serviceniveauer i forbindelse med visitering til udvalgte kørselsordninger, samt forslag til effektiviseringstiltag for den fremtidige flextrafik i Rebild Kommune.Effektiviseringsforslagene er omsat i forslag til nye serviceniveaubeskrivelser. De kørselsordninger, der forslås at blive omfattet af nye serviceniveaubeskrivelser er: Læge og speciallæge, Genoptræning, Visiterede dagcentre, Afprøvning af hjælpemidler, Skolekørsel, Specialundervisning, Børn og unge med handicap og Handicappede voksne og Individuel handicapkørsel (flexhandicap).

Effektiviseringstiltagene og udkast til nye servicebeskrivelser baserer sig på drøftelser på workshops med ledere og medarbejdere med ansvar for befordring. Ca. 20 ledere og medarbejdere der dagligt arbejder med, og har ansvar for befordring i kommunen har bidraget til analysen.NT har med baggrund heri opstillet 17 effektiviseringstiltag, som Rebild Kommune kan implementere, og som kan medføre, at kommunens flextrafik kan planlægges og udføres mere effektivt. Forvaltningen anbefaler, at effektiviseringstiltagene 1 til og med 15 implementeres:

1.  Koordinere kørsel til institutioner i Aalborg med Aalborg Kommunes kørsel så borgere samkøres.

2.  Flytte hjemkørsel fra SFO så det matcher hjemkørsel fra skole.

3.  Elever i modtageklasse afhentes/afleveres på distriktsskolen fremfor på bopælsadressen.

4.  Afhentning og aflevering på opsamlingssteder fremfor på bopælsadressen.

5.  Blande børn og voksne i planlægningen af kørslen.

6.  Samle ind- og hjemkørsler så der er én ind- og én hjemkørsel ved hvert dagcenter.

7.  Lave en fast årlig replanlægning af kørsel til dagcentre.

8.  Tænke på tværs af kørselsordninger og institution/center i planlægningen af den faste kørsel.

9.  Sikre at kørsel afmeldes ved sygdom så biler ikke kører forgæves.

10. Udarbejde informationsfoldere målrettet borgere med kørselsordninger.

11. Kørsel med borgere til læge, genoptræning o.l. målrettes off-peak periode.

12. Differentiere serviceniveau afhængig af peak/off-peak (et alternativ til 11).

13. Samle borgernes kørsel ift. Geografi på faste tidspunkter af dagen (i off-peak perioden).

14. Lave større afleverings- og afhentningsinterval.

15. Ved bestilling af kørsel til/fra læge afsættes mere tid til lægekonsultationen.

16. Samle hjemkørsler på færre tidspunkter for normalklasseelever.

17. Den maksimale transporttid, som borgerne udsættes for, sættes op.

Tiltagene er en række anbefalinger, som alle i forskellig grad kan bidrage til at optimere og koordinere planlægningen af flextrafikken og dermed sikre den gode vognudnyttelse, hvor vognen og kapaciteten i vognen anvendes effektivt i den tid den er på vejene.

Ved hvert af effektiviseringstiltagene fremgår en række elementer, som beskriver baggrunden for hvorfor tiltaget er relevant samt konsekvenser, hvilke kørselsordninger det er relevant for, og hvilken indvirken det vil have på kørslen i kommunen, at tiltaget implementeres.
Derudover er angivet besparelsespotentiale og nøgletal. Der er lavet en graduering af besparelsespotentialet for at indikere, hvilke planlægningsprincipper, der er størst potentiale i at implementere. Ved hver graduering er desuden estimeret en procentsats for at indikere et besparelsespotentiale. Gradueringen spænder fra stort potentiale (>10 %), medium potentiale (5-9 %) og lille potentiale (1-4 %). Resultatet indarbejdes i kommunens næste udbud af flextrafikken, som skal gennemføres i perioden oktober 2017 - marts 2018.

Rammen og udgangspunktet for arbejdet har været de nugældende serviceniveauer for udførelsen af flextrafikken samt oplysninger om mødetider, ringetider eller interval kørslen udføres i. Bilag A indeholder nuværende ringetider, mødetider, åbningstider og tidspunkter for kørsel. Bilag B indeholder det nuværende serviceniveau. En implementering af tiltagene vil i flere tilfælde medføre ændringer i tidspunkterne samt serviceniveauet fremadrettet. Konsekvenserne af en evt. implementering fremgår af bilag A og B, og er markeret med grønt.

Rebild Kommune har ikke  tidligere haft en servicebeskrivelse for flextrafikken. Det gældende serviceniveau indenfor de mange forskellige kørselsordninger er samlet i en servicebeskrivelse. Effektiviseringstiltag er markeret med grønt, ligesom det er angivet hvilket tiltag, der er tale om.For en god ordens skyld skal det nævnes, at man kunne vælge at foretage besparelser på den kollektive trafik. Således busafgange med få passagerer nedlægges eftersom det også er udgifterne hertil, der er budgetmæssigt udfordret. Der er netop fortaget mindre justeringer og det er mest oplagt at se på mulighederne for besparelser på flextrafikken før der igen ses på den kollektive trafik.