Som et led i folkeskolereformen foretages der en landsdækkende trivselsmåling på alle skoler i hele landet. Trivselsmålingen skal understøtte kommuner og skoler i arbejdet med at skabe den bedst mulige trivsel for alle elever.

Trivselsmålingen giver et billede af, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler og afsæt for, hvordan kommunen vil arbejde med området. Resultatet af trivselsmålingen indgår som en del af kvalitetsrapporten på skoleområdet.

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål.

Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse. Trivselsundersøgelsen foretages i perioden januar til marts hvert år.

Trivselsmåling for 4.-9. klasse

I forhold til trivselsmålingen for 4.-9. klasse udarbejdes der indikatorer i forhold til fire parametre; Social trivsel, Faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne.

For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

Resultatet for Rebild Kommne for indeværende skoleår viser samlet set et lille fald fra året før på både den sociale og faglige trivsel, mens støtte og inspiration samt ro og orden er på sammen niveau.

Ændringerne i de samlede resulataterne skyldes forskelligrettede udviklinger på skolerne, hvor der er sket mindre forskydning i både op og nedadgående retning.

Ovenstående viser udviklingen i resulateterne i trivselsmålingen samlet set, som ligger stabilt over de 3 år, hvor den nationale trivselsmåling er foretaget.

Trivselsmåling for 0.-3. klasse

I forhold til 0.-3. klasserne er der fortsat en meget høj procentdel, der svarer, at de enten er lidt eller meget glade for at gå i skole. Dette drejer sig om i alt 98,7 procent - mens 1,3 procent svarer nej på dette spørgsmål.

Det er på baggrund af resultatet af trivselsmålingerne i indeværende skoleår forvaltningens vurdering, at der generelt stadig er god trivsel på skolerne i Rebild Kommune.

Skolerne arbejder hver især videre med deres egne resulatater på skole- og klassenniveau. Resultatet af trivselsundersøgelsen på den enkelte skole vil også indgå på et af de kommende læringsdistriktsmøder mellem skoler, institutioner og Center Børn og Unge. Desuden indgår trivselsundersøgelsen i kvalitetsrapporten på skoleområdet.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning

Baggrund

I september 2013 blev det politisk vedtaget, at indføre en ny model for samarbejdet mellem skoler/institutioner og PPR. Modellen, kaldet ABC-modellen, opererer med tre niveauer for samarbejdet, med A-niveau som det mindst indgribende niveau og C-niveau som det mest indgribende (nærmere beskrivelse af modellen vedlagt som bilag). Samtidig ligger det i modellen, at PPRs konsulenter spiller ind i samarbejdet med en konsultativ rolle og i mindre grad end tidligere med en ekspert-rolle. Formålet med sidstnævnte er, at styrke og øge vidensbasen i skoler og institutioner og dermed i højere grad sætte dem i stand til selv at løfte den væsentligste indsats. Dette skal også ses i sammenhæng med udlægning af midlerne til specialundervisning og midlerne til støtteforanstaltninger i dagtilbud.

Foruden det allerede nævnte var modellens formål:

• At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde med PPR
• At skoler og institutioner oplever, at de modtager tilstrækkeligt med faglig sparring fra PPR
• At PPR inddrages i tide, og dermed inden - ”Alt er allerede prøvet!”
• At skoler og institutioners specialpædagogiske kompetencer øges
• At PPR arbejder mere foregribende, hvorved det undgås, at mindre problemer eskalerer unødvendigt
• At strukturen medfører færre indstillinger til PPR, hvilket frigør ressourcer til den foregribende indsats
• At flest muligt inkluderes og trives

Sammen med beslutningen om at indføre ABC-modellen blev det besluttet, at modellen skulle midtvejs- og slutevalueres. Slutevalueringen er nu færdiggjort og nedenfor følger de overordnede konklusioner.

Hovedresultater fra evaluering af ABC-model  

Evalueringen af ABC-modellen har dels bestået i en midtvejsevaluering, udgjort af en række dialogworkshops mellem PPRs medarbejdere og repræsentanter for skoler og institutioner, dels af en slutevaluering, udgjort af en spørgeskemaundersøgelse blandt samme aktørgruppe. Slutevalueringens data er indsamlet medio 2016 og baserer sig på 45 besvarelser. Resultaterne skal derfor ikke ses som en fuldkommen spejling af den aktuelle virkelighed. Med det in mente kan evalueringen dog godt bruges som en pejling, og som en anledning til at forfine og optimere modellen.

Evalueringen har grundlæggende forholdt sig til fire overordnede succeskriterier:

• Oplever skoler og institutioner, at ABC-modellen gør det nemmere at iværksætte en tidlig og forebyggende indsats?
• Oplever skoler og institutioner at deres samarbejde med PPR som værende mere fleksibelt end før?
• Oplever skoler og institutioner, at de hurtigere kommer i dialog med PPR og om nødvendigt får igangsat en indsats?
• Oplever skoler og institutioner, at de modtager den rette mængde rådgivning og vejledning?

Den samlede evaluering og dens resultater er vedlagt sagen som bilag. Evalueringen viser overordnet, at ABC-modellen tildels har indfriet de opstillede succeskriterier, men også at der er plads til forbedring. Kigger man således på slutevalueringens spørgeskemaresultater ses der følgende resultater for de fire ovennævnte succeskriterier.

Kigger man på gennemsnittet af besvarelserne, set i forhold til de opstillede succeskriterier, er en overvejende del af de adspurgte positive ifht. modellens resultater. Dog ses det også, at en relativt stor del af de adspurgte ikke oplever at modellen fuldt ud har indfriet succeskriterierne. Undersøgelsens data er indsamlet for et år siden, og der er arbejdet meget med modellen siden da. Resultaterne fra evalueringen, bør dog ikke desto mindre føre til et fokus på, om modellen kan optimeres yderligere. Konkret har man fra PPRs side bl.a. fokus på at skabe klarhed over indholdet på de enkelte niveauer i ABC-modellen. Som det også fremgår af evalueringen har mange skoler og institutioner haft svært ved at skelne mellem indsatserne på henholdsvis A-niveau og B-niveau, og samtidig har det i praksis vist sig, at B-niveauet ikke anvendes særlig ofte. Gennem fortsat dialog med skoler og institutioner vil PPR derfor arbejde henimod en yderligere optimering af ABC-modellen, hvilket jo først og fremmest handler om at understøtte samarbejdet omkring børn og unges trivsel og udvikling.

Udviklingsstrategi for PPR

PPR i Rebild Kommune har udarbejdet en udviklingsstrategi for årene 2017-2020. Udviklingsstrategien er primært møntet på afdelingens medarbejdere og primære samarbejdspartnere og sætter retning for afdelingens arbejde i de kommende år. Udviklingsstrategien er et arbejdsredskab, og skal derfor ses som et dynamisk dokument, som løbende kan udvikles og tilpasses den aktuelle organisatoriske virkelighed mv. Udviklingsstrategien er vedlagt denne sag til orientering.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at orienteringen om evalueringen af ABC-modellen og udviklingsstrategien for PPR tages til efterretning.