Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen pt.

Der vil forventeligt blive behov for investering i skolernes kapacitet i Støvring. Under punkt om moderniseringsplan er midler afsat til Støvring derfor samlet og afventer videre beslutninger

Sagsfremstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har løbende over foråret fået status på arbejdet med kapaciteten på børneområdet i Støvring. I første omgang har fokus været på 0-2 år og 3-5 år. Her er der iværkssat en række permanente initiativer, samt en række midlertidige initiativer, som skal løse udfordringerne frem til de permanente initiativer er klar. Senest blev sagen behandlet på udvalgsmøde d. 18. april og byrådsmøde d. 27. april 2017.

I forbindelse med de tidligere sager er det aftalt, at forvaltningen skal arbejde med løbende at følge kapacitetsudfordringerne på 0-5 års området samt udvide analyserne til skoleområdet. På dagens møde præsenteres første version af kapacitetsoversigter, som kan danne grundlag for en tilbagevendende orientering af udvalget. Analyserne er udarbejdet i dialog med kontraktholdere. Der er desuden holdt møde med lokal mægler.

Forvaltningen kan konkludere, at der er behov for udvikling af ny særsklit befolkningsprognose for Støvring. De aktuelle børnetal kan kun bruges til at beregne kapacitetsbehov for de kommende 1-2 år. Der er behov for bedre prognose end den nuværende fra foråret 17 til at vurdere forventet kapacitetsbehov fra 2018/19 og frem. Helt konkret er det vigtigt at få et mere sikkert bud på, hvordan forventet tilflytning udvikler sig fra 2018/19 og frem jf. nedenfor.

0-5 års området

Forvaltningen følger udvikling i kapacitetsbehov på 0-5 års området hver måned. På baggrund af hidtidige analyser er det besluttet, at det mest pålidelige analysegrundlag pt. er de faktiske børnetal tillagt forventet tilflytning. Forvaltningen arbejder pt. med forventet tilflytning lig med det aktuelle høje niveau.

På 0-2 års området viser analyserne, at der frem til udgangen af 2018 er tilstrækkelig kapacitet både til de faktisk kendte børn samt forventet maksimal tilflytning. Der gøres fortsat en stor indsats for rekruttering af flere dagplejere. Såfremt det ikke lykkes at rekruttere flere dagplejere, kan der komme pres på vippenormering og 5. barns pladser frem til den nye institution er klar i novermber 2018. Hvis tilflytning forsætter på samme høje niveau i 2019, kan der komme udfordringer med kapaciteten igen.

På 3-5 års området vil der over vinteren 17/18 være udfodringer med at rumme antallet af børn også inden for vippenormering (jf. sag til udvalg og byråd i april). Byrådet har derfor besluttet, at Sønderup Skole kan bruges som aflastning. Fra marts 2018 og resten af året vil der være tilstrækkelig kapacitet til alle børn. Som det ses af figuren i bilaget er der stor usikkerhed om antallet af børn ved udgangen af 2018. Hvis tilflytning forsætter på samme høje niveau i efteråret 2018 og videre i hele 2019, vil der komme udfordringer med kapaciteten igen.

Der er behov for ny befolkningsprognoser for Støvring for at kunne beregne forventet kapacitetsbehov for 0-5 års området fra 2019 og frem.

Skoleområdet

Forvaltningen har tidligere foretaget beregninger af kapacitetsbehov på skolerne i Støvring ud fra seneste befolkningsprognose fra foråret 2017. Det var dog klart, at analysen ud fra prognosen måtte suppleres med andre analyser, da befolkningsprognosen vurderes at estimere antallet af børn særligt på Bavnebakkeskolen for lavt.

Forvaltningen har derfor udarbejdet analyse af kapacitetsbehov, hvor der er indarbejdet flere scenarier: ét scenarie baseret på befolkningsprognosen, ét scenarie baseret på faktiske antal kendte børn pr. årgang uden tilflytning og ét scenarie, der tager afsæt i faktiske antal børn fra analyse af 0-5 års området tillagt fortsat tilflytning på niveau med nuværende niveau fra 2019 og frem. Som det ses af figur i bilag, er der stor forskel på udvikling i antal børn og dermed kapacitetsbehov i de tre scenarier. Det er forvaltningens vurdering, at usikkerhedsmargin er for stor til, at disse scenarier kan bruges som solidt planlægningsværktøj, hvorfor der nu tages initiativ til udvikling af nye prognoser særskilt for Støvring. Det er dog forvaltningens vurdering, at det forventede antal børn vil ligge imellem det beregnede ud fra befolkningsprognose og det beregnede ved maksimal tilflytning.

Uanset usikkerhed i prognoser kan det konstateres, at der på Karensmindeskolen vil være tilstrækkelig kapacitet til alle børn frem imod 22/23. Det ser således ud til, at Karensmindeskolen de fleste år vil have 3 spor på alle årgange, men med varierende antal elever pr. klasse. Karensmindeskolen vil de fleste år ligeledes have ledig kapacitet i form af ledige klasselokaler. På Bavnebakkeskolen vil der være uanset scanarie blive en stor stigning i antallet af elever, og skolen vil derfor blive udfodret på kapacitet. Den konkret kapacitetsudfordring for skoleåret 18/19 er dog håndteret.

Forvaltningen har identificeret en række handlemuligheder, som kan afhjælpe kapacitetsudfordringerne på Bavnebakkeskolen:

- 10. klasse flyttes enten til Karensmindeskolen eller til nyt ungecenter (der er ny lovgivning på vej på området, som må indgå i overvejelser)

- Modtageklasser flyttes til Karensmindeskolen (der er aktuelt to store grundklasser på Bavnebakkeskolen, men antallet af elever forventes at falde relevativt hurtigt grundet lav tilgang af flygtninge)

- Ændring af skoledistrikter, særligt for kommende udstykninger på østsiden af banen (Karensmindeskolen vil afhængigt af scenarie have kapacitet til flere elever pr. klasse ved 3 spor)

- Udvidelse af kapacitet på Bavnebakkeskolen (skolebestyrelsen har sendt forslag over muligheder til tidligere sag om moderniseringsplan)

Forvaltningen foreslår, at udvalget iværksætter undersøgelse af muligheder og udfodringer ved ovenstående forslag, som kan fremlægges udvalget til august sammen med nye analyser af kapacitetesbehov på hele 0-16 års området.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Status på arbejdet med kapacitet på børneområdet i Støvring

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget godkender licitationsresultat. Budgetudfordring på 2,2 mio. kr. finansieres af frigjorte midler fra moderniseringsplan for skoler jf. punkt 89.

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller overfor Økonomiudvalg og Byråd, at restbeløb til projektet samt yderligere 2,2 mio. kr. fra moderniseringsplan for skoler frigives. I den forbindelse indstilles, at 1,5 mio. kr. af ramme på 4 mio. kr. til moderniseringsplan for skoler i 2019 periodeforskydes til 2018.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender licitationsindstillingen inkl. evt besparelse og over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at restbeløb til udførelsen frigives

Økonomi

Det oprindelige budget var sammenlagt på 6,6 mio. kr.

Heraf henstår et restbeløb på ca. 5,9 mio. kr.

Forbruget på ca. 0,7 mio. kr. er fordelt på rådgivning, geotekniske undersøgelser, bygningsscreening og landinspektør m.v.

Derudover er der indarbejdet et tillægshonorar til totalrådgiver for udarbejdelsen af revideret indgang/udetoilet samt projektering af parkeringspladser.

Når det oprindelige budget på 6,6 mio. kr. sammenholdes med licitationsindstillingen på ca. 8,8 mio. kr. , så er der en budgetudfordring på ca. 2,2 mio. kr.

Allerede afholdt forbrug er indregnet i ovenstående.

Det er muligt at reducere budgetudfordring med ca. 0,70 mio. kr. ved bl.a. at annulere etablering af p-plads, ændre væsenligt i de indvendige overflader ved valg af andre lofter, og fjerne diverse vinduer i tag og samlingssal. Heraf udgør p-plads 0,15 mio. kr.. Der er ikke krav om etablering af p-plads. Øvrige besparelser vil have betydning for bygningens samlede kvalitet, hvad angår materialer, indeklima, samt det rent arkitektoniske udtryk inde og ude. Skal forvaltningen anvise anden mulighed for budgetreduktion, vil det være løsningsforslag 2, som blev fravalgt af byrådet.

Det er muligt at foretage omprioritering og forskydninger af projekter inden for moderniseringsplan for skoler, hvorved budgetudfordringen kan finansieres. Dog vil dette medføre tilsvarende budgetudfordring i forhold til andre projekter jf. punkt 89, Moderniseringsplan for skoler og dagtilbud. Forvaltning foreslår, at finansiering af budgetudfordring drøftes under punkt 89.

Sagsfremstilling

Børne- og ungdomsudvalget godkendte d. 5. marts procestidsplan for udbud og udførelse af løsningsforslag 1 til et kommende Bælum Børneunivers.

Onsdag d. 31. maj blev der afholdt offentlig licitation i fagentreprise.

Licitationen fandt sted i samlingssalen på Bælum Skole.

Alle entrepriser var repræsenteret og vi modtog i alt 33 tilbud.

Udvælgelseskriteriet er laveste pris og summen af de billigste bud er på ca. 7,4 mio. kr.

Efter tillæg af midler til uforudsete udgifter og diverse omkostninger m.m. giver det en samlet udgift på ca. 8,8 mio. kr.

Udbuddet af løsningsforslag 1 var på forhånd økonomisk udfordret og den samlede udgift er ca. 2,2 mio. kr. over budget.

Udvalget har afventet licitationsresultatet og skal nu tage stilling til finansieringen.

For en god ordens skyld, skal det bemærkes at nedbrydning er planlagt til udførelse i skolens ferie med opstart umiddelbart efter byrådsmødet d. 29. juni 2017.

Det noteres endvidere at der i forbindelse med udbudsperioden blev besluttet, at byggeperioden forlænges med 10 uger.

Dette for at imødekomme en forsat lang leveringstid på betonelementer.

Udbudstidsplanen blev således ændret til aflevering af byggeriet d. 15. juni 2018.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Indstilling og godkendelse af licitationsresultat for Bælum Børneunivers

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0