Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til ferieplan for skoleåret 2018-19.
Forslaget til ferieplanen er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i styrelsesvedtægten samt Undervisningsministeriets retningslinjer herfor. Forslaget tager udgangspunkt i, at der er 200 skoledage. Desuden holdes der efterårsferie i uge 42 og vinterferie i uge 8. Skolerne kan ombytte en skoledag med en lørdag.
I lighed med indeværende skoleår er der mange forskellige muligheder for, hvordan skolernes ferieplan ser ud for skoleåret 2017-18.
Der er forskellige muligheder for især 1. skoledag, opstart af juleferie samt start efter juleferien.
Center Børn og Unge har udsendt nedenstående forslag til skolelederne:
Forslag til ferieplan for skoleåret 2018-19
- Sommerferie (første skoledag) 14. august
- Efterårsferie 13. oktober - 21. oktober
- Juleferie 22. december - 2. januar
- Vinterferie 16. februar - 24. februar
- Påskeferie 13. april - 22. april
- Bededagsferie 17. maj - 19. maj
- Kr. Himmelfartsferie 30. maj - 2. juni
- Grundlovsdag 5. juni
- Pinseferie 8. juni - 10. juni
- Sommerferie (sidste skoledag) 28. juni
De nævnte dage er inklusive. Bortset fra første og sidste skoledag.
Forvaltningen foreslår, at forslaget sendes til høring i skolebestyrelser med høringsfrist den 13. september, således ferieplanen kan godkendes på udvalgets møde den 27. september.