Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget tager status til efterretning.

Sagsfremstilling

Hermed kort status på kapaciteten på dagtilbudsområdet i Støvring pr. juli 2017.

 

Dagtilbud 0-2 år - kapacitet og forventet antal børn (Kommunal dagpleje og vuggestuer)

Antallet af kendte børn (indmeldte, venteliste og fødsler) ligger det næste års tid på stort set samme niveau. De helt små børn som har behov for pasning fra maj 2018 er endnu ikke født. Børnetallet er derfor tillagt gennemsnitligt 10 børn pr. måned fra maj 2018 og frem. Det forventes, at 80% af disse børn vælger kommunalt dagtilbud. Den nuværende kapacitet matcher antallet af kendte børn ekskl. estimeret tilflytning.

 

I perioden januar til juni 2017 er der i gennemsnit tilflyttet fire børn pr. måned til Støvring i alderen 0-2 år. Der er forudsat, at kun 80% af aldersgruppen har et pasningsbehov i et småbørnstilbud (Pasningsbehov i alderen fra 10 måneder til 2 år og 10 måneder). Derudover er forudsat, at 80% af disse børn vælger kommunalt dagtilbud. I grafen indeholder antal børn tillagt estimeret tilflytning en estimeret tilflytning på mellem 2-3 børn pr. måned i perioden august 2017 og frem til december 2018, hvilket betyder et tillæg på op til 40 børn pr. december 2018.

Det estimerede børnetal inklusiv tilflytning forventes at overstige den nuværende kapacitet fra efteråret 2017, men børnetallet vil kunne rummes i de eksisterende tilbud ved brug af 5.barns pladser i dagplejen og eventuelt vippenormering i vuggestuerne frem til den nye institution står klar til november 2018. Der arbejdes fortsat med rekruttering af dagplejere i Støvring for at øge kapaciteten yderligere. Derudover oprettes vuggestuepladser i Skovhuset som forventes klar maj 2019.

Tal for 2019 og frem afventer en ny opdatering af befolkningsprognosen for Støvring som forventes klar til budgetseminar i august.

Dagtilbud 3-5 år - kapacitet og forventet antal børn (Kommunale børnehaver)

Antallet af kendte børn (indmeldte og venteliste) forventes at matche antallet af pladser frem til efteråret 2017, herefter vippenormeringen skal i brug frem til april 2018, hvor de ældste børn går i mini-sfo. Der er i hele perioden mulighed for at bruge Sønderup Skole som aflastning.  

Fra januar til juni 2017 er der tilflyttet knap tre børn i gennemsnit pr. måned i alderen 3-5 år. I maj og juni er der kun tilflyttet et barn pr. måned i aldersgruppen 3-5 år og dermed falder gennemsnittet pr. måned i forhold til fire børn pr. måned opgjort for januar til april. Den gennemsnitlige tilflytning på 2-3 børn pr. måned betyder et tillæg på mellem 30-50 børn ekstra ved udgangen af december 2018. Der er pt. 13 børn på venteliste med behovsdato i 2017/2018 og som har bopæl i andre kommuner. Disse børn indgår i antallet af kendte børn. Vi ved ikke om det er børn som flytter til kommunen, men hvis vi antager at de gør det, skal de fratrækkes i den estimerede tilflytning, fordi de allerede er medregnet som kendte børn. Det giver en estimeret tilflytning på mellem 20-40 børn ekstra ved udgangen af december 2018.

I perioden fra marts 2018 og frem til udgangen af 2018 vil antallet af børn inklusiv estimeret tilflytning stort set ligge inden for kapaciteten forudsat at Svinget fortsætter hele året.

Tal for 2019 og frem afventer en ny opdatering af befolkningsprognosen for Støvring som forventes klar til budgetseminar i august..

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget

Der er fortsat en tilflytning på omkring 4 børn pr. måned i aldersgruppen 0-2 år. Tilflytningen i aldersgruppen 3-5 år er dog faldet til gennemsnitlig 3 børn pr. måned. Vi forventer fortsat, at antallet af børn inklusiv estimeret tilflytning kan rummes inden for de tilbud der er sat igang i 2017 og 2018. Status på længere sigt afventer opdatering af befolkningsprognosen for Støvring.

Beslutning

Handlingsmulighed 1 og 2 vedrørende særlige dagtilbud igangsættes. Mulighed 3 og 4 afventer politisk behandling af serviceniveaubeskrivelser.

Handlingsmulighed 1 iværksættes således, at evt. budgetmæssige konsekvenser for institutionerne først har virkning pr. 01.01.2018.

Budget til særlige dagtilbud tages op i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018.

Analyse af udgifter til specialundervisning igangsættes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager disponeringsregnskaberne til efterretning og beslutter, at de fire handlemuligheder for at nedbringe udgifterne til særlige dagtilbud iværksættes, samt at analyse af udgifterne til specialundervisning igangsættes.

Økonomi

Der er et forventet merforbrug for særlige dagtilbud på lidt over 6 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2016, mens der er et forventet merforbrug på lidt under 0.4 mio. kr. på specialundervisning.  

Samlet set er der p.t. et forventet merforbrug på lige knap 6.4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Disponeringsregnskabet for særlige dagtilbud og specialundervisning er et bud på, hvordan regnskabet for 2017 ender på de to områder samlet set.

Særlige dagtilbud

Disponeringsregnskabet vedrørende særlige dagtilbud omfatter børn med vidtgående, varige, fysiske eller psykiske handicaps, som kommunen er forpligtet til at løfte jf. servicelovens § 32. Visitationerne foretages af det centrale visitationsudvalg efter faglig vurdering fra forvaltningen og PPR. Der er revisitation af alle børn hvert halve år (senest har der været i maj).

Disponeringsregnskabet ultimo juli 2017: 

Tilbudstype

Antal børn i august måned

Disponeret udgifter (i mio. kr.)

Specialtilbud

8 børn

3.428.526 

Støtte i egne børnehaver

 10 børn

2.199.888 

Samlet disponering

5.628.414 

Budget

2.081.300 

Merforbrug indeværende år

3.547.114 

Overført merforbrug fra 2016

2.498.999 

Samlet forventning til 2017 inklusiv overførsel fra 2016

6.046.113 

På baggrund af det stigende merforbrug for særlige dagtilbud er der foretaget en analyse af området (se bilag).      

Herudfra er der fremsat fire handlemuligheder for at nedbringer merudgifterne:

- Omkontere udgifterne for børn visiteret jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 2 fra funktionsområdet 5.28.25 Særlige dagtilbud til funktionsområdet 5.25.14 Daginstitutioner, da ugifterne i følge loven hører til her. Dette vil resultere i, at der må skæres ca. 300.000 kr. i daginsitutionernes pulje med støttemidler (der er på 3 mio. kr) under funktionsområdet 5.25.14 Daginstitutioner. Det vil reducere de enkelte insitutioners midler pr. år med 10.000-40.000kr.

- Udarbejde en serviceniveaubeskrivelse for visiteringerne, da dette vil skabe større klarhed om kriterierne for visitationerne samt placeringen af udgifterne.

- Fjerne befordringen som en del af det særlige dagtilbud, da kommunen i følge loven ikke er forpligtet til denne service. I stedet vil forældre have mulighed for at søge om befordring hos Center Familie Handicap, der kan kontere udgiften under grupperingen: "merudgifter", der hører under funktionsområdet 5.57.72 Social Formål. Udgifterne herunder giver desuden 50 procent statsrefusion, hvorfor der er tale om en reel besparelse for kommunen samlet set.

- Undersøge optagelsesgrundlaget for samtlige af børnene, der modtager ekstra støttetimer i almene institutioner jf. § 32 i serviceloven, således det kan vurderes, om der kan pålægges forældrebetaling på flere af pladserne. Det kommunale tilskud afhænger netop af barnets optagelsesgrundlag i det særlige dagtilbud. Hvis barnet i hovedsagen er optaget af behandlingsmæssige grunde er kommunen forpligtet til at dække det fulde beløb, hvorimod hvis de behandlingsmæssige grunde er sekundære, kan der pålægges en mindre forældrebetaling på det særlige dagtilbud i almen insitution.

Hvis ovenstående handlemuligheder foretages vil der kunne spares ca. 850.000 kr. på Særlige dagtilbud. Dette betyder, at der fortsat er en budgetudfordring på lidt mere end 3 mio. kr.

Specialundervisning

Disponeringsregnskabet på specialundervisningsområdet omfatter vidtgående specialundervisning i specialklasser og specialskoler i Rebild Kommunes egne tilbud samt tilbud af tilsvarende karakter i andre kommuner, i regionen og på interne skoler/dagbehandlingstilbud.

Midlerne til specialundervisning for de enkelte skolers egne elever (i kommunens egne specialklasser) er delvist udlagt til skolerne med virkning fra 1. august 2013. Det centrale visitationsudvalg har fortsat kompetencen og det økonomiske ansvar for den del af specialundervisningen, der vedrører elever på interne skoler (opholdssteder med integreret undervisning), Institutionen i Rold Skov, Læringscenter Himmerland samt specialklasser og skoler udenfor kommunen.

Nedenstående tabel viser en oversigt over det samlede budget, samt hvordan midlerne fordeles jf. visitationerne på området, ultimo juli måned.

Det forventede merforbrug på specialundervisning forventes pt. at være på lidt under 0.4 mio. kr.

Merforbruget skyldes bl.a., at der er visiteret to yderligere børn til specialtilbud uden for kommunen (hvilket hovedsageligt skyldes tilflyttere til kommunen), samt at der til august er visiteret ét yderligere barn til Læringscenter Himmerland og ét yderligere barn til Institutionen i Rold Skov.

Nedenstående graf viser en oversigt over udviklingen i antal elever i de forskellige specialtilbud fra januar-juli 2017.

 

(Tilbud med mindre end 2 elever er ikke medtaget)

Forvaltningen foreslår, at der i lighed med særlige dagtilbud gennemføres en udgiftsanalyse på den del af specialundervisning, som visiteres centralt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0