Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med løsningsforslag 1 eller løsningsforslag 2

Økonomi

Det oprindelige budget indeholder en økonomiramme på 6,6 mio. kr.

Heraf resterer ca. 6,0 mio. kr.

I forbindelse med udarbejdelsen af løsningsforslag 2 er der fremsendt økonomiske vurderinger på de to skitseprojekter.

De økonomiske vurderinger af 8. december 2016 forholder sig til bruttorammen inkl. forbrug.

I de økonomiske vurderinger af 8. december 2016 har rådgiver oplyst, at de ca. 450 m2 som er vist i løsningsforslag 1 skal reduceres med ca. 50 m2.

Reduktionen skal hovedsageligt gennemføres fordi der er sket prisstigninger siden projektet blev stoppet.

Løsningsforslag 1 indeholder:

  • Nedrivning og reeatablering af terræn
  • Reduceret nybyggeri på ca. 400 m²
  • Mindre ombygning i samlingssal
  • Der er ikke indeholdt nye p-arealer
  • Der er ikke indeholdt nye udearealer.
  • Der udføres nyt hegn og mindre reetablering efter opførelse af hegn.
  • Anlægsbudget er 6,6 mio. kr. (inkl. forbrug)

Løsningsforslag 2 indeholder:

  • Nedrivning og reeatablering af terræn
  • Ombygning af ca. 255 m² eksisterende arealer på skolen. Her indrettes børnehave m.v
  • Tilbygning på 120 m² til ny børnehave
  • Der udføres nye kontorer til vejleder- og sundhedsplejerske.
  • Der er ikke indeholdt nye p-arealer
  • Der er indeholdt 0,3 mio kr. til nyt inventar- og aktivitetsdele i udearealer
  • Der udføres nyt hegn i terræn ved ny tilbygning
  • Der udføres ikke øvrige ombygninger på skolen* (*Behov for tilpasning og istandsættelse af lokaler på skolen, kan finansieres af restbeløb til løbende opsamling på skoler)
  • Anlægsbudget er 6,6 mio. kr. (inkl. forbrug)

Sagsfremstilling

Byggeriet af Bakkehusenes Børneunivers i Bælum blev i lighed med alle andre bygge- og anlægsopgaver indenfor skoleområdet sat i bero, imens analyse af skoleområdet blev politisk behandlet.

På mødet d. 8. juni 2016 havde Børne- og Ungdomsudvalget en sag på dagsorden med henblik på genoptagelse af bygge- og anlægsprojekter. Heraf fremgik om Bakkehusenes Børneunivers, at der med baggrund i den forestående fusion af Bakkehusene og Terndrup Skole skulle indledes en dialog med de to skolebestyrelser om fremtidige behov for lokaler på de 3 fysiske adresser og herunder, hvordan det forestående byggeri af børneuniverset i Bælum kunne passe ind i dette.På fællesmøde d. 17. august 2016 med formændene for de to skolebestyrelser og udvalget blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et alternativ til det allerede eksisterende projektforslag, og at alternativet skulle se på mulighederne for at inddrage allerede overskydende lokalekapacitet på skolen i det kommende børneunivers, som ikke havde været overvejet ved udarbejdelse af det første forslag.

Dette for at sikre bedst mulig anvendelse af kommunens investering både i de fysiske og pædagogiske rammer. Der blev således nedsat et byggeudvalg med repræsentanter fra både skole, børnehave og bestyrelse, som bistået af rådgiver og kommunens byggeteam skulle komme med input til et løsningsforslag 2.

Løsningsforslag 2 er nu udarbejdet og sammenholdes, i nedenstående, med tidligere udført løsningsforslag 1.

Nærværende løsningsforslag 1 og 2 ses i vedhæftede.

De to løsningsforslag er sammenholdt med kommentarer og bemærkninger fra rådgiver, byggeudvalg og forvaltning.

Arealoversigt:

Løsningsforslag 1 er et sammenhængende børneunivers under et tag - i to separate bygningsvolumener

Løsningsforslag 2 er et sammenhængende børneunivers under et tag - overvejende i skolens eksisterende bygningsvolumen

Øvrige forskelle og ligheder på de to projekter fremgår af Bilag A - Punktopstilling Bakkehusenes Børneunivers - udført af KAAI (totalrådgiver på sagen).

Byggeudvalgets repræsentanter fra skole, børnehave og bestyrelse har fremsendt Bilag B - Nyt daginstitution-/SFO-byggeri i tilknytning til skolen i Bælum - af d. 9. januar 2017.

Det er et notat med ovenstående repræsentanters indstilling til valg af byggeløsning.

Repræsentanterne fra skole, børnehave og bestyrelse indstiller at løsningsforslag 1 realiseres i sin oprindelige størrelse - 450 m².

Totalrådgiver Kærsgaard og Andersen har i tilknytning følgende umiddelbare og faktuelle kommentarer til de to løsninger:

  • Begge byggeriet kan indeholde 40 børn, dog med forskellige antal m² pr. barn. Eksisterende skolerarealer kan inddrages på forskellige måder.
  • Både i løsning 1 og 2 burde det umiddelbart være muligt, at have et effektivt personaleforbrug i forbindelse med samlinger
  • P-forhold skal endeligt afklares i begge projekter. Der er umiddelbart gode muligheder i de tilstødende områder/veje.
  • SFO har primære arealer i samme plan i begge projekter.
  • Rød tråd fra børnehave til skole gælder for begge projekter
  • Der er de samme gode arbejdsforhold i begge projekter. De er bare organiseret forskelligt.
  • I løsning 1 er der niveauforskel mellem nybyg og samlingssal. I løsning 2 er der niveau mellem de 2 grupper.
  • Køkkenfunktioner er meget sammenlignelige i begge projekter. Begge projekter er indrettet med anretterkøkken og ikke som produktionskøkken.
  • Begge projekter indeholder udearealer, hvor der er plads til børnehave og SFO.

Udvalget ønskede en alternativ løsning med optimering af eksisterende m² på skolen.

Som følge heraf foreligger løsningsforslag 2, der med en mindre tilbygning og en bedre udnyttelse af skolens kapacitet vil give færre driftsudgifter på sigt.

Begge projekter vurderes også at give gode og spændende legeområder ved udnyttelse af det naturlige terræn, ligesom der i begge tilfælde kan anvises eventuelle udvidelsesmuligheder.

Ved udarbejdelsen af Rebild Kommunes Moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017 har den tilknyttede rådgiver, arkitekt Gorm Nielsen, også besigtiget Bælum Skole.

Her fremstilles følgende sammendrag af moderniseringsplanens afsnit 7.2 Bakkehusenes Skole:

I forslag 1 er der ikke umiddelbar sammenhæng mellem SFO og børnehave, hvilket vanskeliggør et tæt samarbejde og en optimal udnyttelse af de tilknyttede personaleressourcer.

Løsningsforslag 2 vurderes at give den mest fleksible udnyttelse af skolens nuværende fysiske rammer.

Det forventes, at løsningsforslag 2 med en optimal integreret udnyttelse af skolens eksisterende m² kan danne baggrund for samme positive oplevelse af samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole, som opleves i Øster Hornum Børneunivers.

Løsningsforslag 2 vurderes også at sikre robusthed og fleksibilitet overfor udsving i såvel elevtal på skolen, som børntal i børneuniverset.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Der skal træffes beslutning om valg af løsningsforslag for Bakkehusenes Børneunivers i Bælum.

Beslutning

Drøftet.

Børne- og Ungdomsudvalget behandler sagen igen på kommende møde. Forvaltningen udarbejder nærmere analyse af de kommende års forventede kapacitetsbehov i særligt Støvring og Skørping. Udvalget ønsker desuden løsningsmuligheder i forhold til forslag i moderniseringsplanen i Skørping, Støvring og Nørager yderligere belyst.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget

- godkender den udarbejdede moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017-20 som grundlag, for den videre tilpasning af de fysiske rammer for Rebild Kommunes daginstitutioner og skoler.

- godkender prioritering jf. moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler 2017.

Økonomi

Der er fra 2018 budgetteret med henholdsvis 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på daginstitutioner og 4.0 mio. kr. årligt til moderniseringsplan på skoler frem til og med 2020. I 2017 er der desuden afsat 1.500.000 til Suldrup Børnehave og 675.000 til øvrig modernisering. Der er under prioriterede opgaver medtaget 1.5 mio. kr. til Børnehaven Skovhuset, som er midler fra helhedsorienteret energirenoveringspuljen - det forudsættes at disse udmøntes i 2017 af ØK d. 08.02.2017.

Der er i moderniseringsplanen taget højde for allerede prioriterede opgaver på området, som er planlagt til proces i 2017.

Der overføres fra 2016 grundet periodeforskydning, 4.9 mio. kr. fra "moderniseringsplan daginstitutioner" samt 0.8 mio. kr. fra "løbende opsamling - skoler".

Sagsfremstilling

Arkitekt Gorm Nielsen har fra oktober 2016 til januar 2017, på foranledning af Rebild Kommunes forvaltning, udarbejdet en samlet moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler i Rebild Kommune.

Der er ved registreringsbesøg på skoler og daginstitutioner, afholdt samtaler med institutionens ledelse og andet relevant personale (daglig leder, AMR, pedel, mv.), foretaget en samlet vurdering af institutionens fysiske rammer. Dette sammenholdes med befolkningsprognose 2016 og prognosen for udviklingen i elev- og klassetal, med henblik på en samlet analyse for henholdsvis kapacitets- og pædagogiske behov.

Moderniseringsplanen beskriver behovet for renovering/ombygning/tilbygning af skolernes og daginstitutionernes eksisterende fysiske rammer. Anlægsarbejderne er prioriteret under hensyntagen til anslåede anlægsudgifter. Dette betyder, at der i udgangspunktet er tænkt, at moderniseringsplanen kan realiseres inden for en periode gående fra budgetår 2017 til og med 2020, såfremt det kan gøres inden for budgetrammen for daginstitutioner og skoler. Såfremt det ikke er muligt at indeholde i perioden 2017-20, afventer resterende anlægsarbejder efterfølgende års budgetlægning og prioritering.

Moderniseringsplanen erstatter tidligere udarbejdede renoverings- og/eller moderniseringsplaner for henholdsvis daginstitutioner fra august 2008 og skoler fra oktober 2008.

Prioriterede opgaver på skolerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

SKOLE

2017

2018

2019

2020

BAVNEBAKKESKOLEN

300

KARENSMINDESKOLEN

3.000**

(2.400)

SKØRPING SKOLE

1.000*

SORTEBAKKESKOLEN

HAVERSLEV/RAVNKILDE AFD. HAVER.

HAVERSLEV/RAVNKILDE AFD. RAVNK.

SULDRUP SKOLE

ØSTER HORNUM BØRNEUNIVERS

TERNDRUP SKOLE

1.800

4.000

BAKKEHUSENE - AFD. BÆLUM

6.600*

BAKKEHUSENE - AFD. BLENSTRUP

LÆRINGSCENTER HIMMERLAND

(1.300)

2.200 (1.450)

I ALT

10.600

4.000

4.000

4.000

 * Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017.

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede skoleprojekter i 2017:

Karensmindeskolen omfatter tilbygning/renovering af mellemtrinets fløj samt tilbygning af musiklokale, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017. Denne tilbygning åbner op for et mere fleksibelt undervisningsområde for mellemtrin, samt anden anvendelse af det tidligere musiklokale.

Skørping Skole omfatter renovering af madkundskabslokale og følger tidsplanen som blev forelagt udvalget d. 9. november 2016. Der indstilles licitationsresultat d. 15.03.2017. Selve renovering er planlagt til at finde sted fra uge 15 til uge 26 i 2017.

Bakkehusene (Bælum børneunivers) omfatter ny tilbygning til skolen, der skal huse nuværende bondegårdsbørnehave. Der arbejdes med 2 forskellige forslag, hvor børne- og ungdomsudvalget skal beslutte hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.

Prioriterede opgaver i daginstitutionerne i budgetperioden 2017 -2020 jf. moderniseringsplanen.

Alle beløb er i t. kr.

DAGINSTITUTION

2017

2018

2019

2020

BØRNEHAVEN BAVNEBAKKEN

350**

BØRNEHAVEN SKOVHUSET

2.800** (675)

(4.425)

BØRNEHUSET KRONHJORTEN

BØRNEHAVEN SPIREN

650

BØRNEHUSET TOPPEN

1.100**

(3.400)

BØRNEHAVEN SVANEN

500

BØRNEHUSET SKOVTROLDEN

BØRNEHUSET 100 METERSKOVEN

200

BØRNEHUSET SKOVBJØRNEN

BØRNEHAVEN REGNBUEN

BØRNEHAVEN GRÆSHOPPEN

150

DAGINSTITUTIONEN TUEN

175

1.545

DAGINSTITUTIONEN KLØVERMARKEN

150

BØRNEHAVEN TUMLEHØJ

1.500**

355

ØSTER HORNUM BØRNEUNIVERS

BØRNEHUSET AAVANGEN

450

BAKKEHUSENE - AFD. BÆLUM

BAKKEHUSENE - AFD. BLENSTRUP

I ALT

5.750

4.425

3.575

4.000

* Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor processen er i gang.

** Allerede prioriterede anlægsudgifter hvor proces opstartes i 2017

(For Børnehaven Skovhuset er der medtaget 1.500 t. kr. fra helhedsorienteret energirenovering - dette er med forbehold for, at økonomiudvalget udmønter beløbet d. 08.02.2017. Resterende af de 2.8 mio. kr. dækker over 625 t. kr. der tidligere er prioriteret, samt 675 t. kr. der er prioriteret i moderniseringsplanen 2017) .

() Markerer kapacitetsbehov jf. moderniseringsplanen.

Kortfattet beskrivelse af de prioriterede daginstitutionsprojekter i 2017:

Børnehaven Bavnebakken omfatter renovering af toiletter, opstartes i 2017, og det forventes at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset omfatter ombygning, energirenovering og udvidelse af institutionens kapacitet fra den nuværende normering på 57 børnehavebørn til en nomering på 78 børnehavebørn, eller 60 børnehavebørn og 15 småbørn - som der alternativt lægges op til i moderniseringsplanen. Småbørnsgruppen i Skovhuset vil lette kapacitetsudfordringen for småbørn i Støvring Nord og øge fleksibiliteten for anvisning af småbørn, så udfordringen, som kan opstå i overgangen fra småbørn til børnehave, reduceres i Støvring Nord. Det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehuset Toppen, som i 2017 omfatter om- og tilbygning ved toiletter og garderober, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 2. kvartal 2017.

Børnehaven Tumlehøj omfatter forbedring af toilet- og puslefaciliteter og opførelse af krybberum, samt 1. etape af udvidelse af grupperum, opstartes i 2017, og det forventes, at kunne forelægge udvalget en tidsplan for processen i 1. kvartal 2017.

Småbørnskapacitet i Støvring 

Prioriteringen som fremgår af moderniseringsplanen viser, at kapacitetsmæssige udfordringer fortrinsvis er i henholdvis Støvring nord og Støvring syd.

I Støvring nord er der udfordringer både i daginstitutioner og i distriktets skole - Bavnebakkeskolen. Det øgede kapacitetsbehov gør sig også gældende i aldersgruppen 0 - 2 årige (småbørn). Derfor bør der i sammenhæng med moderniseringsplanen for daginstitutioner og skoler også ses på kapacitetetsbehovet for småbørn i Støvring nord, inden der opstartes anlægsarbejder.

I Støvring syd er kapacitet kun en udfordring for daginstitutionerne, også her gælder udfordringen ligeledes småbørnene. Kapacitetsbehovet der gør sig gældende for Bavnebakkeskolen, foreslås bl.a. løst ved at minimere presset på udskolingen, som jf. moderniseringsplanen kunne gøres ved at gøre Karensmindeskolen til overbygning for Øster Hornum Børneunivers.

I sammenhæng med ovenstående udfordringer med småbørnskapaciteten i Støvring igangsætter forvaltningen analyse af, om der ved gennemførelse af moderniseringsplanen er oprettet tilstrækkelig kapacitet for småbørn i en årrække. Analysen fremlægges for udvalget i 2. kvartal 2017.

Læringscenter himmerland 

Læringscenter Himmerland i Skibsted fremgår i moderniseringsplanen med kapacitetsudfordringer i specialbørnehaven. Det var dog en forudsætning for oprettelse af et specialiseret dagtilbud, at udgifter til bygninger,rengøring, ledelse og administration kunne rummes inden for skolens budget. Der arbejdes med at finde en alternativ løsning til bygningudvidelsen i specialbørnehaven.

Børnehuset Skovbjørnen

Børnehuset Skovbjørnen i Skørping fremgår også af moderniseringsplanen. Bygningen udlejes til Rebild Kommune af Himmerland Boligforening.

Lejekontrakten for Børnehuset Skovbjørnen udløber d. 1/1-2018. Lejemålet kan opsige med 6 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned. Således til opsigelse senest d. 1/7-2017.

Byggeteknisk vurderes bygningen ikke at være tidssvarende. Det høje varmeforbrug og de kolde gulve indikerer, at bygningen bør gennemgå en gennemgribende renovering såfremt den ønskes fastholdt som daginstitution.

Alternativt kan det overvejes at etablere en ny institution i andre mere egnede bygninger eller som nybyggeri.

Rebild Kommune har siden 4. kvartal 2016 været i dialog med boligforeningen omkring flere mulige scenarier vedrørende fremtid brug og huslejeniveau.

Sagen fremstilles for Børne- og Ungdomsudvalget 2. kvartal 2017.

Opsummering ikke igangsatte sager til udvalg 2017 inddelt kvartalsvis:

Børnehaven Tumlehøj 1. kvartal 2017.

Børnehaven Skovhuset 2. kvartal 2017.

Børnehaven Toppen 2. kvartal 2017.

Karensmindeskolen 2. kvartal 2017.

Børnehaven Bavnebakken 2. kvartal 2017.

Børnehuset Skovbjørnen 2. kvartal 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og ungdomsudvalget.

Orientering og godkendelse af moderniseringsplan for daginstitutioner og skoler 2017, samt indstilling af prioritering jf. moderniseringsplan.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0