Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter analysen og igangsætter de anbefalede 3 handlemuligheder.

Baggrund for analysen

Der har gennem en årrække været et mindreforbrug i forhold til det samlede budget for vidtgående specialundervisning. I 2017 er udgifterne dog steget og dette har resulteret i et forventet merforbrug pr. 1. november 2017 på ca. 1,1 mio. kr. Derfor har Børne og Ungdomsudvalget bedt om en analyse af udviklingen.

Analysen

Nedenstående tabel viser udviklingen siden 2014. Det skal dog pointeres, at tallene bør tages med forbehold, da der kan være sket forskydninger mellem årene, idet nogle regninger betales bagud. Derudover kan der være udgifter, der ikke har været disponeret i det anvendte regneark i årene 2014-2015, da arbejdsfordelingen af disponeringsregnskabet har været anderledes organiseret tidligere.

Udlægningen af specialundervisningsmidler

Udgifterne til specialundervisning består af 7 kategorier, hvoraf de 6 kategorier finansieres centralt. Den sidste kategori er specialundervisningsmidler udlagt til skolerne. Specialundervisningsmidlerne bruger skolerne til betaling for elever, som skolernes visitationsudvalg visiterer til specialklasser i kommunen. Derudover bruger skolerne specialundervisningsmidlerne til inklusionsindsatser på egen skole.

Fra skoleåret 2017/2018 udlægges hele budgettet til skolerne jf. ny tildelingsmodel, og budgettet er hævet med 800.000 kr., således der i skoleåret 17/18 er udlagt 17,6 mio. kr. til skolerne. Årsagen til, at budgettet til udlægning er hævet, skyldes, at der med den nye tildelingsmodel (der trådte i kraft 1. august 2017) tages højde for nye beregninger af skoledistrikternes socioøkonomiske faktorer. Det blev bl.a. besluttet, at den socioøkonomiske faktor ikke må sættes under 0.7. Stigning i budgettet til udlægning er finansieret af pulje til Fremtidens Folkeskole.

I forbindelse med vedtagelse af den nye tildelingsmodel for specialundervisning blev de skoler, som måtte forventes udfordret med den nye model, tildelt en kompensation som et engangsbeløb (Børne- og Ungdomsudvalget d. 15.mars 2017, punkt 41). Herudover fik de berørte skoler et engangsbeløb til opbygning af inklusionsberedskab på egen skole. I alt blev der fordelt knap 5 mio. kr. i engangsbeløb.

For skoleåret 2017/18 er rammen på 17,6 mio kr. dækkende for skolernes betaling for elever visiteret til specialklasser. Der er således pr. november 2017 foretaget visitationer til specialklasser svarende til 17,5 mio. kr. Der er dog store variationer imellem skolerne.

På nuværende tidspunkt har 3 ud af 8 skoler højere udgifter til specialundervisning, end de får udlagt midler til (med den nye tildelingsmodel, inden kompensation). Det drejer sig om Kilden Børne- og Ungeunivers, Bavnebakkeskolen samt Skørping Skole. Opgørelser for alle skoler fremgår af bilag.

Kilden: Udfordringen på Kilden er velkendt fra beskrivelserne i forbindelse med indførelse af den nye tildelingsmodel. Kilden har visiteret 2 elever mere til specialklasser i november 2017 sammenlignet med februar 2017 og har nu i alt 26 elever i specialklasser. Udgifterne til visitationerne i 17/18 dækkes af de udlagte midler tillagt engangskompensation. Kilden har i foråret 2017 arbejdet målrettet med at opbygge en forbedret inklusionsindsats i skoleafdelingerne. Indsatsen er iværksat pr. 1. august 2017 og forventes at få effekt på antal elever visiteret til specialklasser over de kommende år.

Bavnebakkeskolen: Udfordring på Bavnebakkeskolen er uændret siden beskrivelse i forbindelse med indførelse af ny tildelingsmodel. Skolen har visiteret 1 elev mere til specialklasser i november 17 sammenlignet med februar 17 og har nu i alt 11 elever i specialklasser. Udgifterne til visitationerne i 17/18 dækkes af de udlagte midler tillagt engangskompensation. Skolen er bevidst om, at deres udgifter til specialundervisning er høje ift. deres tildeling, hvorfor de planlægger at igangsætte forskellige inklusionsindsatser.

Skørping: Udfordringen på Skørping skole er ny. Skolen har visiteret 5 elever mere til specialklasser i november 2017 sammenlignet med februar 2017 og har nu i alt 15 elever i specialklasser. Da eleverne fortrinsvis er visiteret til AK-klassen og Skoven, som er de dyreste tilbud, giver det skolen en merudgift efter kompensation. Skørping Skole har nu igangsat et fokuseret arbejde med at opbygge inklusionsindsatsen på skolen, således at flere elever fremadrettet kan søges inkluderet i almenskolen, alternativt kan visiteres til mindre vidtrækkende tilbud.

I forbindelse med vedtagelse af den nye tildelingsmodel for specialundervisning blev det besluttet, at modellen skal evalueres i efteråret 2018.

De resterende udgifter under disponeringsregnskabet for vidtgående specialundervisning

Udgifterne til de resterende 6 kategorier betales centralt. Det forventede forbrug svinger i løbet af regnskabsåret, da der arbejdes efter et korrigeret budget. Der kan derfor ske store ændringer i disponeringsregnskabet i løbet af året. Nedenstående tabel viser udviklingen af udgifterne indenfor de 6 kategorier siden 2014:

Det ses ud fra ovenstående tabel, at udgifterne siden 2014 er steget i samtlige af kategorierne undtagen udgifterne til special-SFO.

Sammenligning med nordjyske kommuner

Da kommunerne har organiseret specialtilbuddene meget forskelligt, betegner de tilmed tilbuddene forskellige termer (specialklasser, specialskoler, specialafdelinger osv.), og dermed konterer de ligeledes udgifterne under forskellige funktionsområder. Derfor giver det ikke et retvisende billede af forskellen på udgifterne til vidtgående specialundervisning, hvis regnskabstallene under kommunernes anvendte funktionsområder sammenlignes. I stedet kan kommunernes inklusionsprocenter sammenlignes.

Inklusionsprocenterne fremgår af nedenstående tabel

Ud fra tabellen ses det, at inklusionsprocenten er relativ i høj i Rebild Kommune, da kun Læsø Kommune og Hjørring Kommune har en højere inklusionsprocent. Inklusionsprocenten ligger dog stadig lavere end kommunens egen målsætning om en inklusionsprocent på 97.

Konklusion

Ud fra analysen, der er vedlagt som bilag, kan der peges på tre centrale årsager til udgiftsstigningen under de 6 kategorier (der betales centralt):

1. Der er sket en stigning i antal visitationer til Institutionen i Rold Skov.  
2. Flere elever modtager lærerstøttetimer, som er dyrere end pædagogstøttetimer.
3. Takstpriserne for samtlige specialtilbud (undtagen special-SFO) er steget. Stigningen skyldes primært, at skoledagen er blevet længere jf. indførelsen af skolereformen. Takstprisen på Læringscenter Himmerland skyldes at tilbuddet er udvidet til et heldagstilbud. Derudover er nogle takstpriser steget fra 2015-2017, hvilket skyldes almindelig prisfremskrivning. Mindreforbruget til special-SFO kompenserer ikke for den samlede udgiftsstigning i de resterende tilbud.

Det gøres allerede for at nedbringe udgifterne

1. Det Centrale Visitationsudvalg undersøger altid, hvilket tilbud der bedst matcher barnets behov. Derudover tages der altid stilling til, hvorvidt tilbuddets pris er rimelig ift. sammenlignelige tilbud.
2. Det Centrale Visitationsudvalg er opmærksom på, hvorvidt det giver mening af visitere til et tilbud i kommunen, hvis et tilsvarende tilbud udenfor kommunen geografisk er placeret tættere på barnets bopæl. Da kommunen er forpligtet til at betale befordring af specialelever, kan det sommetider bedre betale sig at visitere til et sammenligneligt specialtilbud udenfor kommunen, hvis dette tilbud er placeret tættere på barnets bopæl. Barnets konkrete behov er altid det centrale i visiteringen.
3. Det Centrale Visitationsudvalg i Rebild Kommune fører, fra skoleåret 2017/2018, ekstra tilsyn med, hvilke elever der får tildelt støttetimer udenfor kommunen. Det gøres bl.a. ved, at institutionskommunen altid skal sende visitationsmateriale til Det Centrale Visitationsudvalg før der kan tages stilling til tildelingen af støttetimer.
4. Fra 2016 har projekt Fælles Indsats (FI), der strækker sig til 2019, været i gang. FI består af sundhedsplejersker, psykologer og familierådgiver, og hvis det er relevant bidrager flere fagpersoner. Projektet har til formål at bidrage til en tidlig indsats overfor børn (inden skolestart), og deres forældre, ift. at løse forskellige problematikker, der på sigt kan udvikle sig til fx inklusionsproblematikker. Projektet kan derfor, i nogle tilfælde, bidrage til forebyggelse af, at nogle elever havner i specialtilbud, når de starter i skole. Derudover arbejder de enkelte dagtilbud og skoler med forskellige forebyggende indsatser.  

Handlemuligheder for at nedbringe udgifterne

1.  Taksten på Læringscenter Himmerland er steget, da tilbuddet er udvidet til et heldagstilbud i 2015. Det kunne overvejes at undersøge, hvorvidt Læringscenter Himmerland fortsat bør være et heldagstilbud, samt hvilke konsekvenser det vil få, hvis tilbuddet ikke længere skal være et heldagstilbud.

2.  Yderligere kunne en mulighed være at udarbejde en serviceniveaubeskrivelse for visitation til specialundervisning, således kommunens serviceniveau synliggøres. Det vil muligvis ikke kunne nedbringe udgifterne, men det vil kunne bidrage til en ensartet arbejdsprocedure ved udskift i visitationsudvalget.

3.  Afslutningsvis bør det nævnes, at visitationskompetencen til special-SFO ikke er klarlagt i kommunen. Som det er nu indmelder forældrene selv deres børn i special-SFO udenfor kommunen, hvis de mener, at deres barn har behov for en plads. En handlemulighed kunne være at klarlægge visitationskompetencen til special-SFO, således visitationerne foretages på baggrund af ensartet procedure. Dette kunne tilføjes i en evt. serviceniveaubeskrivelse. 

 Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anser det som formålstjenestligt at igangsætte alle 3 handlemuligheder.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget sender serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32 i høring i Handicaprådet.

Udgiften til befordring under budgettet til særlige dagtilbud kan resultere i en merudgift i Center Familie Handicap, da udgifterne til merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (jf. servicelovens § 41, gruppering 009) betales i Center Familie Handicap. Der gives dog 50 pct. statsrefusion på alle merudgifter jf. § 41, hvorfor udgifterne til befordring reelt nedbringes ved, at de flyttes over under merudgifter i Center Familie Handicap. Afgørelsen vedr. godkendelse af støtte til merudgifter traffes i Center Familie Handicap.

Baggrund

På baggrund af analysen af udgifter til særlige dagtilbud (se bilag 1) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget på mødet d. 16. august 2017, at der skulle laves en serviceniveaubeskrivelse vedr. de ydelser, kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. servicelovens § 32. Serviceniveaubeskrivelsen er udarbejdet og kan sendes i høring.

Serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32.

Serviceniveaubeskrivelsen vedr. støtte jf. § 32 i serviceloven er udarbejdet i samarbejde med PPR og Center Familie Handicap (se bilag 2). I serviceniveaubeskrivelsen redegøres der for, hvilke ydelser kommunen giver til børn med betydelig og varigt fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse jf. § 32, hvilket omfatter visitation til særlige dagtilbud og hjemmetræning. Af serviceniveaubeskrivelsen fremgår det endvidere, hvor der kan søges om kompensation for de merudgifter, man som forældre kan have til børn med nedsat funktionsevne, herunder befordring.

Konsekvens i forhold til hidtil praksis

Serviceniveaubeskrivelsen tydeliggør, hvilke typer af støtteordninger kommunen kan tilbyde børn, der er målgruppevurderet jf. § 32. Derudover er det præciseret, at befordring (jf. § 32) ikke er en del af det særlige dagtilbud, men at der kan søges om støtte til merudgifter jf. servicelovens § 41 i forbindelse med barnets nedsatte funktionsevne.

De børn, der evt. allerede får bevilliget befordring vil, når serviceniveaubeskrivelsen er godkendt, meddeles, at befordring ikke længere er indeholdt i § 32-tilbuddet. Meddelelsen vil ske med en varsel på 3 mdr., med en klagevejledning og med information om, at der kan søges om befordring i Center Familie Handicap (jf. merudgifter § 41).

Orientering om handlemulighed 4

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 16. august blev handlemulighed 4 vedr. forældrebetaling endvidere besluttet igangsat. I nærværende serviceniveaubeskrivelse er det beskrevet, at optagelsesgrundlaget i det særlige dagtilbud danner grundlag for, hvorvidt der kan kræves forældrebetaling (jf. § 1, stk. 2 i Bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne). Denne procedure vil dermed gælde ved kommende visitationer samt ved næste re-visitation i maj.