Sagsfremstilling
Børnehuset Toppen i Støvring skal om- og tilbygges for at imødekomme udvalgets beslutning om at udvide småbørnsafdelingen til 20 børn, samt at udvide børnehavekapaciteten til 60 børnehavebørn. Projektet har en samlet budgetramme på 4,5 mio. kr.
Projektgruppen, som består af kontraktholder, forældrerepræsentant, arbejdsmiljø repræsentant, den daglige leder samt projektmedarbejder fra byg og anlæg, har godkendt et skitseforslag. Skitseforslaget er udført af Krog Madsen Arkitekter, som er totalrådgivere på opgaven.
Skitseforslaget er vedhæftet til udvalgets orientering.
Projektet vil blive udbudt i offentlig fagentreprise i november, og licitations resultatet forventes at blive indstillet til Børne- og Ungdomsudvalget i december. De overordnede udbudsbetingelser er vedhæftet som bilag.
Det forventes, at byggeriet vil stå klar til ibrugtagning i sommeren 2018.