Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at program for områdefornyelse i Terndrup 2018 godkendes med henblik på fremsendelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden 1. april 2018. 

Økonomi

Kommunen har afsat 1 mio kr til forbedring af belægninger, støttemure, beplantninger med mere i centerområdet – primært på torvet ved medborgerhuset og forbindelser herfra. Desuden er der afsat 1 mio kr som en del af trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesmidler. Man har yderligere i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2017 afsat 1 mio kr til indsatser i Terndrup by.

Alt i alt er den kommunale andel på 3 mio kr.

Det udløser en reservationspulje på 1,4 mio kr fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Den samlede investering i Terndrup by bliver således på 4,4 mio kr.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har 31. marts 2017 opnået reservation af en udgiftsramme på 1.400.000 kr til at gennemføre områdefornyelse i Terndrup. Det er et vilkår, at byrådet inden 1. april 2018 skal træffe beslutning om områdefornyelsen på grundlag af et byfornyelsesprogram og ansøge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om tilsagn om refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen.

Man kan forvente Styrelsens godkendelse omkring 15. maj 2018.

Byfornyelsesprogrammet beskriver, hvad der i et forpligtigende samarbejde med borgerne gennemføres. Det indeholder et budget for de valgte projekter samt en handlings- og tidsplan for gennemførelsen.

De fysiske arbejder, der ydes refusion til, må ikke igangsættes før tilsagnet er meddelt. Kommunen skal gennemføre områdefornyelsen inden for en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af programmet. I modsat fald kan den eventuelt udbetalte statsstøtte kræves tilbagebetalt.

Såfremt kommunen ikke ønsker at gennemføre den beslutning, der er meddelt reservation til, skal dette meddeles Styrelsen snarest muligt og senest 1. november 2018.

Processen med inddragelse af borgere blev igangsat på et borgermøde 17. august 2017 i byrådssalen i Terndrup. Her deltog ca. 45 fremmødte borgere. 16 borgere tilmeldte sig arbejdsgrupperne HOVEDGADEN, CENTEROMRÅDET og FORBINDELSER.

Der er blevet afholdt 3 arbejdsgruppemøder om hvert af de tre temaområder:

1. arbejdsgruppemøde afholdtes 20. september 2017, hvor man i de enkelte grupper fik defineret en række indsatsområder.

2. arbejdsgruppemøde den 4. oktober 2017, hvor finjustering af indsatser og en foreløbig prioritering af indsatsetsområderne blev diskuteret.

3. arbejdsgruppemøde 25. oktober 2017 havde til formål dels, at lave en bruttoliste - et visionskatalog af tanker og  ideer og dels at få prioriteret indsatserne i forhold til økonomien.

4. arbejdsgruppemøde 10. januar 2018, hvor programoplægget blev præsenteret. Med tilføjede kommentarer er det programmet i nærværende form, man ønsker at fremsende.

Prioriteringen af midlerne kan ses i budgettet for områdefornyelsen side 18 i programmet og består af følgende hovedprojekter.

HOVEDGADEN består af følgende projekter til bearbejdning:

  • Et fartdæmpningsprojekt, hvor elementerne også indgår i en forskønnelse af gaden.
  • Chikaner ved skolen og ved Møllesvinget er problematiske og flyttes.
  • Busser - der arbejdes med nye stoppesteder, som ikke generer trafikken i samme grad som i dag.
  • Krydset hvor Østermarksvej munder ud i hovedgaden.

CENTEROMRÅDET består af nedenstående projekter til bearbejdning:

  • Centertorvet omlægges og gøres opholdsvenligt
  • Asfaltarealet bag biblioteket kan indrettes til aktivitetsområde for skatere, rulleskøjter med flere.
  • Forbindelsesadgangen fra hovedgaden til torvet forskønnes og gøres til en passage for bløde trafikanter.
  • Det lille torv kan gøres mere intimt med f.eks. begrønning mod hovedgaden og indkørslen.

FORBINDELSER består af følgende projekter til videreudvikling:

  • Udarbejdelse af kort over forbindelser i byen
  • Sti fra Anemonelunden til skole/svømmehal.
  • Sti fra ældrecenter via Møllestien til byen.
  • Knudepunkt ved svømmehal med forbedret sti fra Møllesvinget til multibanen. Skrænten ved hal og idræt forskønnes med beplantning. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Resume: Der er i samarbejde med borgere i Terndrup udarbejdet et program for områdefornyelse i Terndrup. Det skal vedtages politisk inden det sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med henblik på godkendelse. Der skal tages stilling til indholdet i programmet for områdefornyelsen i Terndrup.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at de 3 fejlregisterede lamper tages med i nuværende option, så der etableres stibelysning på hele strækningen.

Økonomi

Der er afsat 3.6 mio. kr. til udskiftning af gadelys i Rørbæk og Skørping, etablering af stibelysning i Terndrup og Suldrup og etablering af gadelys i Solbjerg St.by.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har haft møde med Terndrupgårdens grundejerforening, som fremsendte ønsket om etablering af belysning på stien i Terndrup.

Grundejerforeningen gjorde opmærksom på, at deres ønske ikke stemmer overens med den belysning som planlægges etableret på stien i Terndrup, jævnfør Byrådets beslutning d. 30-11-2017.

Misforståelsen skyldes, at der i kommunens gadelysregistrering fremgår tre lamper på stien i Terndrup, som ikke eksisterer i virkeligheden. De tre fejlregisterede lamper er placeret, hvor grundejerforeningen ønsker opsat stibelysning. I bilag Fejlregistreret stibelysning, kan de tre fejlregisterede lamper ses.

Hvis de tre fejlregisterede lamper skal indgå i optionen til etablering af stibelysning, således der kommer stibelysning på hele stien, så er prisen ca. 100.000 kr. til etablering. Oprindelig optionspris på etablering af tre lamper var på 46.202 kr.

Det forventes at merudgiften på ca. 55.000 kr. til etablering af de ekstra tre lamper kan holdes indenfor nuværende budget.

Der er i dag lidt belysning på strækningen, hvor der planlægges etableret stibelysning. Belysningen kommer fra Bogfinkevej 40, Boligselskabet Nordjyllands udendørs belysning. Forvaltningen vurderer, at den belysning der kommer fra Bogfinkevej 40 ikke er tilstrækkelig belysning på stien. I bilag belysning på stierne er der billeder af de forskellige stier og belysningen. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0