Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal udarbejde en "Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter". Handlingsplanen skal revideres minimum hvert 3. år.

Handlingsplan (2013-2015)

Den første handlingsplan blev udarbejdet for perioden 2013-2015. Center Natur og Miljø har gennemgået handlingsplanen for 2013-2015, og kommenteret hvilke mål som er opnået, påbegyndt eller som ikke er påbegyndt (se bilag 1).

Handlingsplan (2018-2025) og Indsatsplan (2018-2020)

Handlingsplanen er gældende for perioden 2018-2025. Handlingsplanen indeholder nogle fokusområder som beskriver, hvor Rebild Kommune mere generelt vil lave en særlig indsats de kommende år. Handlingsplanen understøttes af en indsatsplan, som mere detaljeret gør rede for, hvordan Rebild Kommune vil løfte enkelte udvalgte indsatsområder. Indsatsplanen beskriver planlagte aktiviteter for de næste tre år, men vil blive evalueret og revideret én gang årligt.

Der er udvalgt følgende fokusområder:

  • Sikring af den effektive rottebekæmpelse og forebyggelse
  • Sikring mod rotter fra kloakken
  • Kommunikation og information til kommunens borgere
  • Tværfagligt samarbejde om forebyggelse af rotteproblemer

Under hvert fokusområde er der en række indsatsområder som er nærmere beskrevet i indsatsplanen.  

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Revision af handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 130,5 mio kr. Projektet er financieret i forholdet 60:40 med 60% fra EU-kommissionen og 40% national medfinanciering.

Den nationale medfinanciering tilvejebringes af naturpakken, hvor der er afsat 33 mio. kr. samt bidrag fra 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Naturfond. Kommunerne anmodes om at bidrage med 8 mio. kr.

Bidraget fra Kommunerne kan bestå i medarbejdertimer og anden medfinanciering af projektets aktiviteter. Forvaltningen har afsat tid og driftsmidler i det eksisterende, men begrænsede budget til Natura 2000-indsatsen. Denne indsats består fortrinsvis i at facillitere lodsejernes benyttelse af tilskudsordniger i landdistriktsprogrammet.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har sammen med 7 andre midt- og nordjyske kommuner, landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen fået tilsagn på en ansøgning til EU´s LIFE-program om et integreret projekt i ådalene i Himmerland. Projektets titel er ”Landmanden som naturforvalter”.

Projektet er udviklet som et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, AgriNord, Kødkvægforeningen, Landbrugsstyrelsen, SEGES og 7 andre kommuner (Jammerbugt, Mariagerfjord, Randers, Viborg, Skive, Vesthimmerland og Aalborg). Projektet har mange delelementer, der skal gennemføres på lokalt plan, og med samme grad af lodsejerinddragelse som ved andre lignende aktiviteter.

Natur og miljømæssig baggrund

Miljømålsloven fastsætter rammerne og målsætningen for Danmarks gennemførelse af EU´s naturdirektiver (Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet). Tre Natura 2000-områder er delvis beliggende i Rebild Kommune. Hvert område har en plan for hvordan der opnås gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Planerne for perioden 2016-2021 fokuserer særligt på indsatsen for sammenkædning af eksisterende og sårbar natur, sikring af indsats mod invasive arter samt en målrettet forbedring af levesteder for bl. a. truede ynglefugle.

LIFE-projektet fokuserer særligt på naturtyperne kildevæld, rigkær og overdrev, herunder sammenkædning af spredte forekomster, og udvikling af mulighederne for at gennemføre den naturpleje, der er af afgørende betydning for at planernes målsætninger nåes.

Projektets indhold

Projektet har fokus på at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren, og sikre natur- og miljømålet for arter og naturtyper i 11 Natura 2000-områder. Der tages derfor udgangspunkt i Natura 2000-planerne for områderne og de målsætninger, som er fastlagt heri. Overskriften ”Landmanden som naturforvalter” henviser til, at projektet sigter på at fremme og skabe modeller for en integreret tilgang til naturpleje og naturforvaltning i ådalene, herunder Lindenborg Ådal og Sønderup Ådal, der udgør projektområderne i Rebild Kommune.  

Den integrerede tilgang henviser til, at eksisterende tilskudsordninger så vidt muligt skal bringes i spil. Dette drejer sig især om vådområder, lavbundsprojekter og tilskud til rydning, hegning og afgræsning i Natura 2000-områder. Projektet kan bidrage med ekstra midler, hvor ordningerne ikke slår til samtidig med at der er mulighed for at udvikle nye modeller for den fremtidige udformning af tilskudsordningerne.

Projektets organisering 

Projektet styres af en national og en regional styregruppe. Naturstyrelsen er projektejer og stiller derfor med den overordnede projektledelse, der indgår i et fælles sekretariat med kommunerne. Det fælles sekretariat skal koordinere det daglige samarbejde på tværs af projektpartnerne. 

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

EU’s LIFE-fond har givet tilsagn om tilskud til projektet ”Landmanden som naturforvalter”. Rebild Kommune deltager som partner sammen med 7 andre kommuner, Staten og landbruget. Projektet strækker sig over 8 år, og er opdelt i 4 faser. Den første fase starter den 1. januar 2018.

Sagen har tidligere været til orientering den 8. marts 2016 og behandlet af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 15. marts 2017.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0