Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion på naturgasmotorerne og varmeproduktion på naturgaskedlerne afhænger primært af gaspriserne og el-priserne. Med de forudsætninger der regnes med i projektforslaget forventes at ca. 80% af varmen vil blive produceret af varmepumpen.

Gennemføres projektet forventes et samfundsøkonomisk overskud på 86 mio. kr. over 20 år frem for hvis der køres videre med det eksisterende anlæg.

Varmepumpeanlægget kræver en samlet investering på ca. 38,6 mio. kr. Projektet forventes at medføre en selskabsøkonomisk besparelse på 7,8 mio. kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 5 år. Dette skal ses i forhold til varmepumpeanlæggets forventede tekniske levetid på 25 år. Der er regnet med kapitalomkostninger på 2,5 mio. kr./år, når lånet afskrives over 15 år, hvilket giver en nettobesparelse på 5,3 mio. kr./år. Driftsbesparelser tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv”-princippet.

Det forventes, at varmepumpen vil reducere CO2-udledningen målt på CO2-ækvivalenter med ca. 171.600 ton over 20 år. Der er her indregnet, at en del af den strøm varmepumpen bruger stadig indeholder en andel kulbaseret el-produktion.

Det er i projektforslaget forudsat, at der kan optages aftalelån igennem KommuneKredit.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at sende projektforslaget i høring. 

I forbindelse med forhøringen var udsendt en debatfolder. Folderen er vedlagt til orientering. De modtagne høringssvar er samlet i den vedlagte fil. Høringssvarene er resumeret og kort kommenteret i vedlagte notat.

Ud fra det senest boligbyggeprogram (prognose for antal nye boliger) fra starten af 2018, forventes et arealbehov på ca. 6 ha i Haverslev og 2 ha i Sørup de næste 12 år, hvis der regnes med et gennemsnitligt antal boliger per hektar.

I Haverslev udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 03.B240 til et 6 ha stort område nordvest for Mølhøjvangen. Samtidig aflyses samme ramme for et areal på 1,4 ha på Tranevej. Arealet som aflyses er vist på vedlagte kort. Arealet er omfattet af lokalplan nr. 2.2.6 og ligger i byzone. Hvorfor der samtidig skal træffes beslutning om, at sende forslag om aflysning af lokalplanen og tilbageførelse af arealet til landzone i høring. Arealet dyrkes i dag landbrugsmæssigt. Grundejeren blev orienteret i forbindelse med forhøringen, men har ikke indgivet et høringssvar.

Haverslev-Ravnkilde Lokalråd og Haverslev Borgerforening samt en nabo på Mølhøjvangen har foreslået, at området i Haverslev skal følge samme principper som Mølhøjvangen. Dette anbefaler forvaltningen ikke. Der er et stort arealudlæg per bolig på Mølhøjvangen. Ca. 50% mere end hvad der normalt bruges i kommunen. En fortsættelse af dette vil give en meget spredt by samt et unødvendigt stort arealforbrug.

I Sørup udvider kommuneplantillægget den eksisterende kommuneplanramme 11.B320 til et ca. 2,3 ha stort areal ved Råbjergvej. Det nye boligområde vil blive en udvidelse af det eksisterende på Råbjergvej.

Grundejerforeningen Råbjergvej samt en nabo på Råbjergvej har foreslået, at der kun tillades byggeri i 1 etage. Den eksisterende ramme 11.B320 tillader bygninger i 2 etager. De eksisterende lokalplaner for Råbjergvej tillader byggeri i 1½ etage. På trods af lokalplanerne er alle boligerne på Råbjergvej opført i 1 etage. Dog er boligerne syd for Råbjergvej ud til Hjedsbækvej i 1½ etage. Forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres ved etageantallet i kommuneplanrammen. Det er stadig muligt, at mindske det tilladte antal etager i den senere lokalplan. Råbjergvej er et karakteristisk nyere parcelhusområde, hvor der naturligt vil kunne indpasses byggeri i 2 etager selvom, der ikke er andre 2 etagers parcelhuse i Sørup.

Der er i kommuneplantillæggets bilag 1 lavet en opgørelse for arealbehovet til nye boligområder i Rebild Kommune. Der er for kommunen som helhed fundet et større arealbehov end det, som udlægges i kommuneplantillæg nr. 11. Det forventes, at der senere fremlægges en sag til politisk behandling om yderligere udlæg i andre byer.

Efter § 29 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Efter planlovens § 46 kan ejere kræve erstatning for faktisk afholdte udgifter med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone, fx udgifter til arkitekt eller advokat for bistand med henblik på arealets udnyttelse i byzone. Staten betaler 1/3 af udgifterne til erstatning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler