Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder.

Permanente ikke-reflekterende skilte kan laves for ca. 900 kr. pr. m². Det vil sige, at hvis skiltet ca. skal være 50X50 cm kommer skiltet ca. til at koste 225 kr. Dertil skal lægges ca. 600 kr. til en galge til at holde skiltet, samt ca. 900 kr. til at grave galgen ned samt montere skiltet i galgen, det vil sige at prisen på et skilt med galge og montering ca. bliver 1.725 kr. For de 24 skilte som foreslået i pilotprojektet bliver det en pris på 41.400 kr som findes på Center Natur og Miljøs drift.

I forlængelse af temamødet om grundvand på TMU den 13. juni 2018 har forvaltningen udarbejdet et forslag om opsætning af skilte ved sårbare drikkevandsområder.

Skiltene skal medvirke til at øge befolkningens fokus på beskyttelse af drikkevandet bl.a. i forbindelse med beredskabssituationer. I Sverige og Tyskland er også opsat permanente skilte i indvindingsområder og vandbeskyttelsesområder for at øge fokus på beskyttelsen af drikkevandet. Forvaltningen forventer, at skiltning også i Rebild Kommune vil kunne gøre en forskel og medvirke til en ændret adfærd hos private grundejere samt et større fokus i beredskabssituationer.

Udkast til udformning af skilte, lovgivning ifht. skiltning herunder tilladelser samt foreløbige forslag til placeringen af skiltene er vist i bilag 1.

Der foreslås opsat 24 skilte langs større veje i 2 pilotområder, hvor grundvandet er sårbart. Pilotområderne ligger ved Torsted og Skørping / Rold Skov hvor der p.t. er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i høring. Områderne inkluderer indvindingsoplande til vandværkerne: Skørping, Gammel Skørping, Rebild, Rebild Skovhuse, Sejlstrup, Aarestrup, Ersted Hede og Suldrup - Hjedsbæk Vandværk. Disse vandværker er kontaktet og har vist interesse for idéen.

Forvaltningen foreslår, at opsætning af skilte ledsages af en informationskampagne. Skiltningen evalueres efterfølgende, og herefter besluttes, om der skal opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i den resterende del af kommunen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at arbejdet med Det Grønne Danmarkskort, ved næste kommuneplanrevision, tager udgangspunkt i det lokale naturråds anbefalinger. 

Teknik- og Miljøudvalget er på møder i november 2017 og marts 2018 blevet orienteret om at Rebild Kommune været i gang med at arbejde med det lokale naturråd. Rådet har haft i alt 7 møder, hvor et møde var en heldagsrundtur til natur- og landbrugsområder i Rebild Kommune. Derudover har der været afholdt to møder i en mindre arbejdsgruppe.

Den 7. juni 2018 blev der afholdt en politisk overlevering af naturrådets anbefalinger til det Grønne Danmarkskort. Fra Teknik- og Miljøudvalget, Rebild Kommune deltog Kim Edberg Andersen samt Anna Osterhof.

Overordnet set vedrører naturrådets anbefalinger:

• Mere nærdemokrati - bedre inddragelse af borgerne og mere oplyst planproces.
• Kvalitet frem for kvantitet - kvalitet bør prioriteres frem for kvantitet.
• Konkrete begrundelser for udpegningerne - de nuværende naturudpegninger i kommuneplanlægningen (f.eks. "Særlige Naturområder" og "Økologiske forbindelser") er begrundet for overordnet, idet de kun er begrundet på kommuneniveau. 

Derudover er emnerne naturrådets opgave, virkemidler, konflikt mellem ammoniakregulering og planlægning for Grønt Danmarkskort, biodiversitet og naturkvalitet i by og private haver samt kvalificering af udpegningerne blevet diskuteret til møderne samt i naturrådets skriftlige overlevering. Emnerne er ikke en del af naturrådets anbefalinger.

Overordnet set har naturrådet udtrykt stor utilfredshed med rammerne for naturrådets arbejde, særligt den korte arbejdsperiode (et halvt år) samt opgavens kompleksitet. Disse frustrationer har fyldt i naturrådets arbejde og naturrådet ønsker at gøre opmærksom på dette problem. Yderligere blev manglende økonomi til konkrete forbedrende indsatser indenfor Grønt Danmarkskort kritiseret. Indsatserne vil i høj grad bero på kommunernes egne midler eller fondsmidler til at opnå realisering.

I forhold til ammoniakregulering og planlægning for Grønt Danmarkskort er ammoniakreglerne i Husdyrloven ofte en barriere for naturpleje i nærheden af husdyrbrug, selv for husdyrbrug med dyr, der afgræsser naturområder. Dermed er denne lovgivning også en barriere for realiseringen af Grønt Danmarkskort. Det skyldes, at naturudpegninger i kommuneplanen forstærker beskyttelseskravet over for ammoniakpåvirkning, således at prioriterede naturområder skal beskyttes i højere grad end områder, der ligger uden for udpegningerne. Der er derfor brug for at undersøge, om husdyrloven administrerer naturbeskyttelsen med hensyn til ammoniak for stramt. Mulighed for en større nuancering af vurderingerne (inklusive naturpleje) kunne være en vej frem. Fx at der blev lagt mere vægt på plejebehovet for områderne.

Hovedfokus for arbejdet, fra statslig side, har været det åbne land. Naturrådet mener også, at der bør arbejdes for Grønt Danmarkskort i byerne, for at sikre bedre og mere natur med høj biodiversitet.

Center Natur og Miljø forudser, at udpegningen af det Grønne Danmarkskort i kommuneplanen vil blive en betydelig opgave, hvor naturrådets anbefalinger indgår som en del af processen.

Det lokale naturråds samlede og uddybende anbefalinger ses af bilag.

Nærmere info vedr. det lokale naturråd i forhold til medlemmer, dagsordener, referater mm. ses her: https://www.aalborg.dk/politik/udvalg-raad-og-naevn/raad/naturraad-3-himmerland