1. Indgåelse af kontrakt om totalrådgivning for etablering af bro og vejanlæg ved Klepholmvej, Støvring
Totalrådgivning for etablering af bro og vejanlæg ved Klepholmvej har været udsendt i prækvalifikation, og 5 konsulentfirmaer blev indbudt til at byde på opgave.
Mest fordelagtige og billigste tilbud på 2,369 mio. kr, blev afgivet af konsulentfirmaet Rambøll, med hvem der indgåes kontrakt. Dyreste bud var godt 2 mio. kr højere.
2. Vandsamarbejde
Forvaltningen har på det årlige møde med alle kommunens vandværker præsenteret mulighederne i et fremtidigt vandsamarbejde i Rebild kommune. Efterfølgende, d. 1. november 2018, er der på et fællesmøde med kommunens vandråd, valgt en arbejdsgruppe som skal arbejde videre med økonomi, forslag til vedtægter osv. i et eventuelt vandsamarbejde. I marts 2019 forventes arbejdsgruppen at fremlægge et oplæg til vandsamarbejde for vandværkerne. Arbejdsgruppen har deltagelse fra vandværkerne i Støvring, Terndrup, Aarestrup, Guldbæk, Gerding og Rebild Skovhuse. Center Natur og Miljø er sekretær for arbejdsgruppen.