Hermed præsenteres årets 2. økonomivurdering for Teknik- og Miljøudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 2. kvartal 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 61,6 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 1,4 mio. kr. i merforbrug i forhold til korrigeret budget på 60,2 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017, som er besluttet på byrådets møde i april 2018. Udvalget for Teknik og Miljø har samlet fået overført 1,8 mio. kr. i overskud fra regnskab 2017.
For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag. Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan:
• Første side viser: Udvalget i hovedtal, en graf med regnskab 2017, budget og forventet regnskab 2018 samt et diagram med fordelingen af budgettet. Denne side indgår i den samlede vurdering i byrådet.
• Herefter kommer et kort resumé og oversigt over de områder med væsentligste afvigelser, samt en pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug.
• På de efterfølgende sider vises tabeller i mere detaljeret form. I tabellen er der noter, som angiver de områder, der er uddybet i den efterfølgende tekst.