Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Forventet mindreforbrug til NT bustrafik og handicapkørsel.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget fra NT på Bustrafik og handicapkørsel er for Rebild Kommune er følgende:
·  Bustrafik: tilskud fra ejere ca. 12,2 mio. kr. minus regulering for 2017 på ca. 0,4 mio. kr., i alt ca. 11,8 mio. kr.
·  Flexhandicap: kørsel ca. 0,6 mio. kr.

NT´s forventede samlede udgift til Bustrafik og handicapkørsel forventes således at blive på ca. 12,4 mio. kr. i 2019. Der til kommer beløb til vedligeholdelse af busstoppesteder, leje af grunde samt øvrige arbejder. Flextrafik (i daglig tale specialkørsel) er ikke med i denne opstilling, da det ikke hører under Teknik og miljøudvalget.

Basisbudgettet på området i Rebild Kommune udgør i år 2019 13,3 mio. kr.
Fordelingen af NT's udgifter og budget hertil er:

NT Bustrafik og Handicapkørsel

Basisbudget 2019

Nt's forventede forbrug år 2019

Difference

Forventet regulering fra NT

Ny difference

BFU ordinær drift (25% af NT-udgiften til skolebuskørsel)

3.023.408

2.940.250

83.158

-101.250

184.408

TMU ordinær drift (75% af NT-udgiften)

9.294.559

8.820.750

473.809

-303.750

777.559

TMU Handicapkørsel

976.106  

615.000

361.106

361.106

Ialt

13.294.073

12.376.000

918.073

-405.000

1.323.073

Det forventede forbrug til NT Bustrafik og Handicapkørsel er således et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til basisbudgettet for 2019, hvoraf Teknik og Miljøudvalget udgør 1,1 mio.kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har sendt budgetforslag for 2019 i høring.  

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd tager beretningerne til efterretning

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender årsregnskabet for 2017 endeligt i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk. 2.

Forvaltningen indstiller, at Byrådet oversender beretninger og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder uden yderligere bemærkninger.

Arbejdsmarkedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 74:

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 79:

Taget til efterretning.

Børne- og Familieudvalget, 15. august 2018, pkt. 103:

Taget til efterretning.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningerne den 4. juli 2018. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningerne sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningerne er sendt på mail til byrådet den 4. juli 2018.

Revisionsberetning nr. 11 beskriver på det overordnede plan hvad der er Byrådets opgaver og ansvar og hvad der er revisionens opgaver og ansvar.

Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017 er:

"Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017. Revisionen har omfattet de autoriserede dele af regnskabet i "Regnskab 2017" omfattende siderne 6 - 13, 54 - 76 samt side 81, 83 og note 6.1 side 89, der omfatter regnskabsopgørelser, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 68,7 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område på 27,9 mio. kr.

Resultat af forsyningsvirksomhederne på 0,9 mio. kr.

Aktiver i alt på 1.558,6 mio. kr.

Egenkapital i alt på 809,9 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv."

Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne  IT-kontroller, regnskabsføring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, forretningsgange for regnskabsaflæggelse, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, låneoptagelse og revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.

Herudover er revisor, i lighed med andre kommuners revisorer, af Børne- og Socialministeriet blevet bedt om at udføre temarevision i 2017 omhandlende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion efter servicelovens § 181. Revisor skal undersøge 4 fokuspunkter vedrørende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion, og på alle 4 punkter er det revisionens opfattelse at Rebild Kommune administrerer efter reglerne og har etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange.

Revisionen har på områder inden for Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager og fundet sager med fejl. Revisionen har udarbejdet særskilte redegørelser til de enkelt ministerier. Redegørelserne er uddybet i Bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetning nr. 12.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 11 vedrørende revisionsaftale og revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017. Beretning nr. 11 er revisionens redegørelse til det nye Byråd om revisors opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 12 omfatter revisionsarbejder vedrørende det udarbejdede årsregnskab for 2017. Begge beretninger vedlægges som bilag.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0