Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udbudsmaterialet godkendes til offentliggørelse.

(Sagen behandles på fællesmøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomi

Byrådet bevilgede d. 29. juni 2017 ialt 950.000 kr. til hele processen omkring udviklingsplanen. Heraf skulle max. 750.000 kr. anvendes til de tre rådgiverfirmaer, der udvælges til at komme med forslag til en udviklingsplan. De 950.000 kr. blev i november 2017 hævet til 1.100.000 kr efter behandling i økonomiudvalget. Arrangementerne med de eksterne interessenter og to visionsworkshops med byrådet er afholdt, og forvaltningen vurderer, at de resterende midler bedst anvendes, så de tre rådgiverfirmaer, der inviteres til at give et første bud på en udviklingsplan, hver får 220.000 kr. for deres arbejde. Der er så reserveret 150.000 kr. til den af de tre rådgivere, der bliver bedt om at lave den endelige udviklingsplan.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i forsommeren 2017 at iværksætte en visionsproces for det centralt beliggende, kommunalt ejede areal øst for banen i Støvring. ØK besluttede i september 2017, at en endelig udviklingsplan for arealet skal foreligge senest ved udgangen af 2018. Med forslag om godkendelse af udbudsmaterialet kan idéudviklingen af projektarealet sendes i offentligt udbud med henblik på, at tre rådgiverfirmaer bliver udvalgt til at lave hver sin plan, som skal indfri byrådets vision for arealet. Udviklingsplanerne forelægges byrådet i oktober, som herefter vælger hvilken rådgiver, der skal færdigudvikle en samlet udviklingsplan på baggrund af de tre foreløbige planer.

Efter inddragelse af eksterne interessenter og to visionsworkshops med byrådet, er der fremkommet en række udsagn om og ønsker til, hvad en udviklingsplan for arealet kunne indeholde. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet udkast til et udbudsmateriale, der samler disse udmeldinger til en overordnet vision og en række delvisioner for området.

Den overordnede vision for arealet er formuleret som:

Projektarealet skaber opmærksomhed omkring Støvring som en levende og attraktiv by med optimale rammer for mangfoldighed, fællesskab, aktiviteter, bosætning og socialt liv. Her er liv og tryghed hele dagen og alle årets dage og attraktivt at leve og bo på tværs af generationer og livsfaser.

Projektarealet binder byen sammen over jernbanen, styrker byens centrum og supplerer de funktioner byen allerede har. Området er inspirerende, understøtter multifunktionalitet og det sunde og aktive liv.

Delvisionerne dækker temaer som:

  • Fysisk og social sammenhæng
  • Byrum
  • Byfunktioner
  • Uderum
  • Boligformer

Udviklingsplanen skal rumme bud på, hvordan visionen og delvisionerne nås. Udviklingsplanen skal desuden opbygges, så den indeholder:

  • En strategisk plan, der beskriver og gerne udfordrer, hvordan vi bedst kan realisere vision og delvisioner for området.
  • En etape- og tidsplan, der viser hvordan området skal udbygges og give et velargumenteret bud på, i hvor mange byggefelter projektarealet kan udbydes og sælges.
  • En økonomisk plan, der blandt andet giver et realistisk bud på de økonomiske overvejelser i forbindelse med realiseringen af udviklingsplanen.
  • En fysisk plan, der indeholder en samlet plan for arealdisponering af området, herunder forslag til bebyggelse, boligtyper, fortætning, infrastruktur, byrum mm.

Bilagt sagsfremstillingen er:

  • Program for parallelopdrag, hvor vision, delvisioner og programkrav er beskrevet, og hvor området/Støvring er præsenteret.
  • Bilag til program for parallelopdrag.
  • Udbudsbetingelser, der indeholde det mere formelle omkring parallelopdraget, herunder udvælgelses- og vurderingskriterier.
  • Bilag til udbudsbetingelser.
  • Kontrakt, som er udkast til aftale om teknisk rådgivning og bistand.
  • Bilag til kontrakt.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Byrådet har besluttet, at der i løbet af 2018 skal laves en udviklingsplan for det centralt beliggende, kommunalt ejede areal øst for banen i Støvring. Efter inddragelse af eksterne interessenter og to visionsworkshops med byrådet, er der blevet udarbejdet udkast til et udbudsmateriale, som er planlagt offentliggjort ultimo april. Rådgiverfirmaer kan på den baggrund byde ind på løsning af opgaven med at lave en udviklingsplan. Det indstilles til TMU/ØK at anbefale overfor byrådet, at udbudsmaterialet godkendes og sendes i offentligt udbud.

I juni udvælger TMU/ØK herefter hvilke rådgivere, der skal løse opgaven.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget godkender dagsordenen. 

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0