Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende, at Rebild Kommune:

- deltager i frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler"

- godkender forvaltningens øvrige interessetilkendegivelser i forhold til 2. eller 3. ansøgningsrunde med forbehold for endelig politisk godkendelse forud for ansøgning om forsøgene

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. november 2016, pkt. 81:

Godkendt som indstillet.

Økonomi

Rambøll har været inde over kvalificering af forsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler". Rebild Kommune har i den forbindelse en udgift på omkring 10.000,- til konsulentbistand beregnet på baggrund af Rebild Kommunes andel af det samlede befolkningstal i Nordjylland. Udgiften afholdes indenfor AMU's ramme.

Der forventes ikke besparelser eller merudgifter i øvrigt på konto 6 ved at indgå i det konkrete forsøg, men der forventes mulighed for en bedre ressourceudnyttelse. Der følges op på de økonomiske effekter indenfor AMU's ramme ved den løbende økonomivurdering.

Sagsfremstilling

Status

Kommunekontaktrådet (KKR) og Byrådet har på møde henholdsvis d. 15. april 2016 og 28. april 2016 godkendt en nordjysk fællesansøgning til frikommuneforsøg under temaet "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge". Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på møde den 15. august 2016 det foreløbige idékatalog, herunder forvaltningens foreløbige interessetilkendegivelser i forhold til, hvilke forsøg fra det udarbejdede idékatalog, som det ud fra en faglig synsvinkel umiddelbart giver størst relevans at deltage i for Rebild Kommune. Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) tog orienteringen om idékatalog, interessetilkendegivelser og tidsplan til efterretning på møde den 14. september 2016. LAR tilkendegav på mødet, at de var indstillet på, at høring foregår skriftligt pga. den pressede tidsplan, såfremt de nordjyske kommuner fik tilsagn om at blive frikommunenetværk. Materialet er sendt i høring i LAR og deres høringssvar vil foreligge til arbejdsmarkedsudvalgets møde, og som bilag til Byrådets behandling af sagen.

Social- og Indenrigsministeriet (SIM) har den 10. oktober 2016 godkendt de nordjyske kommuner som frikommunenetværk.

Den kommende proces og tidsplan:

Senest 1. december 2016, skal frikommunenetværket fremsende konkrete forsøgsansøgninger til SIM, der efterfølgende vil vurdere og godkende forsøgene. Derefter skal forsøgene indskrives i en frikommunelovgivning. De første forsøg forventes at have lovhjemmel til at starte i maj 2017. Der er mulighed for at ansøge om yderligere forsøg igen henholdsvis den 1. maj 2017 og 1. november 2017. Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet vil således løbende skulle tage stilling til Rebild Kommunes deltagelse i nye forsøg.

Kommunerne i netværket kan vælge at køre forsøgene alene, eller at gå sammen i større eller mindre klynger indenfor netværket. Dette afgøres, når de nordjyske byråd har taget stilling til, hvilke forsøg de ønsker at arbejde med. I forhold til 1. ansøgningsrunde den 1. december 2016 er der tale om en særdeles stram tidsplan. Kommunerne arbejder pt. på at kvalificere forsøgene, som skal politisk godkendes senest 30. november 2016, således at de kan indsendes rettidigt til SIM.

Tidsplanen for Rebild Kommune er:

Dato

Hvem

Indhold

31.oktobter 2016

Aalborg Kommune

Samler og rundsender de kvalificerede forsøg fra og til øvrige kommuner

01.-06. november 2016

LAR og Lokal MED i CAB

Skriftlig høring

07. november 2016

AMU

Behandler konkrete frikommuneforsøg

16. november 2016

ØK

Behandler konkrete frikommuneforsøg

24. november 2016

BY

Godkender Rebild Kommunes deltagelse i konkrete frikommuneforsøg

1. november 2016

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Foråret 2017

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Efteråret 2017

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Foråret 2018

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Efteråret 2018

Ansøgning/ansøgninger sendes til SIM

Ansøgninger fra alle kommuner fremsendes via Aalborg til SIM

Forvaltningens anbefalinger:

Forvaltningen har i foråret 2016 indgået i arbejdsgrupper omkring idéudvikling indenfor temaet. Aktuelt er der et bruttokatalog med 14 forsøgsidéer. AMU blev den 15.08.16 orienteret om idékataloget og de forsøg, som forvaltningen, med forbehold for politisk godkendelse, havde givet en interessetilkendegivelse på. Det omhandler:

- rehabiliteringsteam, fleksibilitet

- Brug af psykologer i indsatsen til behandling

- fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder f.eks. lempede krav om lægeattester

- formkrav for lovpligtige samtaler

Forvaltningen har ved tilkendgivelsen taget i betragtning, hvilke forsøg det ud fra en faglig synsvinkel har størst relevans at deltage i. Her er der især skelet til muligheden for afbureaukratisering og muligheden for at imødekomme Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at "Arbejdsmarkedspolitikken i Rebild Kommune skal kendetegnes ved at vi gør vores yderste for at støtte borgerne i at få en varig plads på arbejdsmarkedet". Beskæftigelsesområdet er et gennemreguleret og lovstyret område, som har en lang række standardiserede krav til processer og procedurer. Der er lagt vægt på forsøg, som forventes at give jobcentret bedre rammer for at yde service overfor borgerne. Blandt andet via en optimeret anvendelse af ressourcerne i jobcentret. F.eks. har reformerne på beskæftigelsesområdet medført øgede udgifter til lovpligtig brug af lægekonsulenter og indhentning af lovpligtige og standardiserede lægeattester. Herudover er der mange proceskrav bl.a. i forhold til samtaleflow, som ikke altid opleves meningsfyldte for borgerne.

Nedenstående er et samt overblik over de foreløbige forsøgstitler.

Ide\kommune

Integrationslovgivningen, herunder den tidlige virksomhedsrettede indsats

Rehabiliteringsteam, fleksibilitet

Afskaffelse af Min Plan for Ledighedsydelse

Afskaffelse af ret og pligt mentor

Mere fleksible regler vedr. forholdstal (timer frem for hoveder)

Brug af psykologer i indsatsen til behandling

Asylområdet

Fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder fx lempede krav om lægeattester

Iværksætteri, for dimittender og andre målgrupper - fx flygtninge

Formkrav for lovpligtige samtaler

Forsøg i forhold til reglerne vedr. uddannelsesparate, herunder forsøg med ens uddannelsesplan

Mikrolån, til forskellige målgrupper

Forsøg med udsatte, der kan arbejde unden at blive modreget

Mere fleksible rammer for udd. til forsikrede ledige

Grundet den korte tidsfrist har det kun været muligt for kommunerne at kvalificere forsøget vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler. Formålet med forsøget, som forvaltningen foreslår, at Rebild Kommune indgår i, er at flytte fokus og ressourcer til resultaterne med at hjælpe ledige og sygemeldte (tilbage) i job frem for overholdelse af rettidighed og standardiserede samtaler i samtaleflows. Der er flere eksempler, hvor forvaltningen vurderer, at ressourcerne kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt. F.eks. kan det være relevant at prioritere særlige indsatser for de borgere som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af langtidsledighed, længerevarende sygdom eller komplekse problemstillinger. Hvorimod det ikke altid giver mening at afholde månedlige samtaler med sæsonledige som ved, at de har en ansættelse igen til foråret. Ligeså er proceskravene indimellem uhensigtsmæssige på grund af stramme deadlines for samtalerne. For sygedagpengemodtagere med sygefravær over 8 uger skal der ske opfølgning hver 4. uge. Her kan det være relevant i højere grad at koordinere opfølgningerne med de lægelige undersøgelser og behandlingsplaner, som de sygemeldte deltager i.

Såfremt SIM godkender frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler" vil Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af foråret skulle tage stilling til, hvorvidt Rebild Kommune skal implementere forsøget fuldt ud for alle målgrupper.

For yderligere beskrivelser henvises til bilagene, hvor der er et samlet overblik over forsøgsidéerne samt bilag med den konkrete ansøgning vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler". Herudover er frikommuneansøgningen og tilsagnet fra SIM vedhæftet som bilag. Høringssvar fra LAR og Lokal MED medbringes på mødet på grund af den stramme tidsplan.

Administrativ bemærkning:

Efter udsendelse af dagsorden til Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen modtaget yderligere forsøg, som alligevel er nået at blive kvalificeret til første ansøgningsrunde af de kommuner, som indtil videre har vist interesse for forsøgene.

Forvaltningen i Rebild Kommune indstiller i første omgang, at Rebild Kommune her ved første ansøgningsrunde prioriterer på at indgå i forsøget ”formkrav til lovpligtige samtaler” og dermed ikke i de øvrige forsøg.

Baggrunden er, at implementeringen af forsøgene i en mindre kommune som Rebild vurderes ressourcekrævende i forhold til de potentialer, deltagelse i forsøgene giver for borgerne. For flere af forsøgene er der tale om målgrupper, som i Rebild omfatter få borgere. Det forventes, at Rebild Kommune vil kunne tilslutte sig forsøgene på et senere tidspunkt, såfremt de f.eks. viser gode effekter i de deltagende kommuner.  SIM skal dog se de konkrete forsøg først, så det kan ikke siges 100% på forhånd.

Der er vedhæftet yderligere 1 bilag, som giver et samlet overblik over de nordjyske forsøgsansøgninger i 1. runde.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

De nordjyske kommuner har fået tilsagn om at blive fælles frikommunenetværk under temaet "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge". Forvaltningen indstiller, at Rebild Kommune ved første ansøgningsrunde den 1. december 2016 indgår i forsøget "formkrav for lovpligtige samtaler". Frem mod 2. ansøgningsrunde i 2017 vil der ske en yderligere kvalificering af de øvrige frikommuneforsøg, som Byrådet senere vil skulle tage stilling til Rebild Kommunes deltagelse i.

Beslutning

Indstilles godkendt

Søren Søe, Ole Frederiksen og Gert Fischer ønsker, at byrådet allerede nu giver tilsagn om økonomisk tilskud til bl.a. ny isolering, varmeanlæg og møblement.

Søren Søe, Ole Frederiksen og Gert Fischer ønsker sagen behandlet i byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at forvaltningen arbejder videre på, at ejendommen overdrages til den nyoprettede forening

Kultur- og Fritidsudvalget, 8. november 2016, pkt. 108:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Nettoindtægter ved et eventuelt salg af ejendommen vil tilfalde kassen.  Driftstilskud til den nyoprettede forening skal følge de til en hver tid gældende regler i henhold til folkeoplysningsloven / kommunens regelsæt for tilskud til folkeoplysende foreninger samt reglerne for tilskud til forsamlingshuse.

Sagsfremstilling

Sagen genoptages

Forvaltningen har effektueret kultur- og fritidsudvalgets beslutning på udvalgsmødet d. 16. august 2016 om at opretholde det kommunale tilbud om at støtte de faste aktiviteter, men således at de faste aktiviteter flyttes til Terndrup Medborgerhus.

Ejendommen/bygningen Fræervej 8 står herefter tom. Ejendommen kan således enten udbydes til salg eller overdrages til en forening, sådan at kommunen ikke længere ejer ejendommen. Kultur- og fritidsudvalget ønskede, at forvaltningen gik i dialog med Sejlstrup-Fræer Borgerlaug med henblik på afklaring af, om de kan overtage huset som forsamlingshus. Da Borgerlauget ikke er en folkeoplysende forening, vil en overdragelse kræve - som første forudsætning - at borgerlauget oprettede en selvstændig ny forening, godkendt efter folkeoplysningsloven.

Sejlstrup-Fræer Borgerlaug har over for forvaltningen tilkendegivet interesse og vilje til at overtage ejendommen. Således har borgerlauget oplyst, at man har oprettet en folkeoplysende forening på en stiftende generalforsamling, hvor 60 medlemmer meldte sig ind i foreningen. Samtidig har borgerlauget oplyst, at man forventer at den nyoprettede forening kan drive ejendommen til disse folkeoplysende aktiviteter og som forsamlingshus, således at der kan sikres en økonomisk bæredygtig drift. Borgerlauget oplyser videre, at man er tæt på at finde en løsning, der kan sikre varmeforsyning i ejendommen.

Forvaltningen har ikke fået henvendelser fra andre foreninger med ønske om at overtage ejendommen, og forvaltningen har ikke henvendt sig til andre foreninger.

Salg / overdragelse af ejendommen

Kultur- og fritidsudvalget skal på dette grundlag herefter indstille til Økonomiudvalget, om ejendommen Fræervej 8 skal forsøges overdraget til forening eller skal udbydes til salg.

Salg

Ejendommen kan sælges i frihandel, enten med eller uden mindstepris. Salget skal følge reglerne for salg af kommunale ejendomme, hvilket bl.a. vil sige, at ejendommen skal i udbud. Hvis ejendommen ønskes udbudt til salg, vil dette efterfølgende ske i henhold til Rebild kommunes almindelige praksis for salg af ejendomme, således at ejendommen overgår til administration gennem Fællescenter Sekretariat. Forvaltningen kan ikke vurdere ejendommens markedsværdi. Et nettoprovenu ved salg vil tilfalde kommunekassen.

Overdragelse/salg til forening

Kommunen har mulighed for at overdrage eller sælge ejendommen til en forening, som er godkendt efter folkeoplysningsloven. Overdragelse / salg vil således kunne ske uden offentligt udbud og skal betragtes som støtte til foreningen i henhold til kommunalfuldmagten. Forvaltningen har hidtil alene undersøgt mulighederne for overdragelse til nyoprettet forening i lokalsamfundet Sejlstrup-Fræer, jvf. ovenfor samt kultur- og fritidsudvalgets beslutning.

Overdragelse til forening medfører, at foreningen overtager alle rettigheder og forpligtelser på ejendommen pr. given overtagelsesdato. Det er forvaltningens vurdering, at en overdragelse vil kunne finde sted med overtagelse pr. 1. januar 2017. Normalt sælges/overdrages en erhvervsejendom som den forefindes og som beset. Som sælger har Rebild kommune en oplysningspligt om relevante forhold, mens køber har en undersøgelsespligt.

Da Rebild kommune alene kan overdrage ejendommen til en folkeoplysende forening, som anvender ejendommen til folkeoplysende og/eller almennyttige formål, kan det overvejes at tinglyse på ejendommen, at den kun må anvendes til dette formål og at en ændret anvendelse kræver Rebild kommunes accept. Således vil det kunne sikres, at ejendommen ikke senere anvendes til formål uden for ovennævnte. Et alternativ til tinglysning vil kunne være at aftale en tilbagekøbsklausul, som tager højde for Rebild kommunes ret - men ikke pligt - til at tilbagekøbe ejendommen, hvis foreningen ønsker ejendommen solgt til købere

Der vil skulle oprettes et særskilt overdragelsesdokument. I sager om overdragelse af ejendom har forvaltningen hidtil anvendt ekstern advokatbistand, hvilket forvaltningen ligeledes anbefaler i dette tilfælde. Forvaltningen har opfordret foreningen til at engagere egen repræsentant til at varetage foreningens interesser. 

Driftstilskud til foreningen 

Tilskud til den nyoprettede folkeoplysende forening kan både foretages i h.t. folkeoplysningsloven og som driftstilskud til forsamlingshuse. Foreningen skal i den forbindelse opfylde særlige krav til bogføring og regnskab, som bl.a. skal sikre, at tilskud gives efter reglerne.  

Ejendommen

Ejendommen, matrikel 28a jvf. bilaget, ligger i landzone og arealet udgør 10.076 kvm, heraf 324 kvm vejareal. Bygningen Fræervej 8 er registreret med anvendelsen undervisning mv, jvf. BBR. Bygningens areal er 410 kvm i alt.

Ejendomsværdien er 830.000 kr (pr. 1. oktober 2015), heraf grundværdi 186.500 kr.

Bygningen er ældre bygning, som forvaltningen vurderer at være i generelt tilfredsstillende stand. Der er dog udfordringer, primært vedrørende varmeforsyningen, et ældre oliefyr. Udskiftning til nyt tidssvarende og miljørigtigt fyr, og muligvis følgeomkostninger til nye installationer, må påregnes inden for kort tid. Derudover forestår en del vedligeholdelse på døre, vinduer og murværk.

Der er tinglyst en deklaration på ejendommen vedrørende et på ejendommen beliggende vandindvindingsanlæg (bilag).

Forvaltningens vurdering:

På det foreliggende grundlag vurderer forvaltningen, at den nyoprettede forening vil kunne drive ejendommen efter formålet i en økonomisk bæredygtig konstruktion. Forvaltningen vurderer, at ovennævnte tilskud til foreningen ydes inden for rammerne af kommunalfuldmagten og folkeoplysningsloven.

På det foreliggende grundlag kan forvaltningen ikke vurdere, hvad et eventuelt salg til andre end nævnte forening vil kunne give kommunen i nettoprovenu. Ejendommen har således ikke været udbudt til salg.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med at overdrage ejendommen til den nyoprettede forening. Hvis dette - mod forvaltningens forventning - ikke skulle lykkes, kan ejendommen efterfølgende udbydes til salg uden mindstepris.

Forvaltningen forventer at kunne udarbejde en konkret aftale om overdragelse til den nyoprettede forening inden 30. november 2016. Denne aftale vil skulle godkendes i Økonomiudvalget, forventeligt på Økonomiudvalgets møde d. 14. december 2016.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0