Modtaget fra Lars Hørsman:

Den sociale Fællesliste ønsker følgende punkt på kommende dagsorden:

 "Vi ønsker at vide hvem der varetager/skal varetage undervisningen af flygtninge i Rebild Kommune. Forlydender går på at Rebild Kommune har valgt A2B, et meget kontroversielt valg, da det i nogle kommuner ikke ønsker at tegne overenskomst for sine ansatte, og i andre tegner overenskomst med andet fagforbund.

Hvis disse er valgt, ønsker vi at Rebild Kommune sikrer at dette firma tegner overenskomst med rette forbund, i dette tilfælde "uddannelsesforbundet"."

Forvaltningen bemærker:

Jobcentret har siden 01.02.2012 samarbejdet med A2B omkring danskundervisning og aktivering. Den nuværende kontrakt udløber 31.01.2017. Danskuddannelsen og aktivering skal i udbud i sidste halvår af 2016 med kontraktstart 01.02.2017.

Som det fremgår af det juridiske notat - se bilag, vil Rebild Kommune varetage et usagligt hensyn, hvis det i forbindelse med indgåelse af en aftale med en leverandør kræves, at denne tegner overenskomst med en bestemt fagforening.

I Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik er det vedtaget, at kommunen skal bruge arbejdsklausuler i sine kontrakter, når det efter udbudsreglerne er muligt. Kommunens kontrakt om levering af sprogundervisning til flygtninge har både en størrelse og et indhold, der efter udbudsreglerne gør det muligt at stille krav om overholdelse af en arbejdsklausul. Der vil derfor i forbindelse med udbuddet af sprogundervisning blive stillet krav overfor den vindende tilbudsgiver om at påtage sig en arbejdsklausul.

Forvaltningen kan med baggrund i ovenstående ikke anbefale at vedtage forslaget fra Den sociale Fællesliste.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. april 2016, pkt. 25:

Et flertal bestående af Henrik Christensen, Holger Pedersen, Søren Konnerup og Jens Laurits Pedersen godkendte indstillingen.

Lars Hørsmann ønsker sagen behandlet i Byrådet, idet Den Sociale Fællesliste ikke ønsker at støtte social dumpning af lønninger.

På KKR's møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der, under forudsætning af de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges ind på frikommunenetværkene som et samlet nordjysk netværk. Af beslutningen fremgår yderligere:

• Ansøgningen skal indeholde oplysning om, at såfremt antallet på 11 diskvalificerer netværket, så vil en undergruppe på færre kommuner overtage ansøgningen.

• Formålet er bl.a. at opnå en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.

• En konkret ansøgning skal godkendes i kommunalbestyrelserne og KKR i april 2016.

Baggrund og rammerne for forsøget

Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommunenetværk får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Social- og indenrigsministeriet har i brev i begyndelsen af 2016 inviteret kommunerne til at deltage.

Som noget nyt vil dette frikommuneforsøg blive organiseret i en række netværk, hvor kommuner samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Dette for bl.a. at fremme idéudvikling og videndeling kommunerne i mellem. Kommunerne i et netværk med fælles tema gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg – disse kan altså variere fra kommune til kommune i netværket. Det tilstræbes, at netværkene består af kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.  

Fristen for at søge Social- og indenrigsministeriet om at blive frikommunenetværk er 1. maj 2016. Derefter vil ministeriet inden sommerferien udvælge op til 7 frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Efterfølgende vil kommunerne i de 7 netværk kunne udarbejde ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes gennemført under det konkrete tema for netværket. Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg er den 1. november 2016. Herefter vil der være halvårlige ansøgningsrunder.

Ansøgningsfristen pr. 1. maj 2016 omhandler således en ansøgning om godkendelse af selve frikommunenetværket. Først senere skal der ansøges om konkrete forsøg.

Hvert netværk vælger en netværksansvarlig frikommune, der på vegne af det samlede netværk er ansvarlig for netværkets fælles aktiviteter (møder, konferencer, mv.) og er regeringens kontakt til frikommunenetværket. Den netværksansvarlige kommune skal fremgå af ansøgningen om at blive frikommunenetværk. KDK har peget på Aalborg Kommune som netværksansvarlig, og Aalborg Kommune vil gerne påtage sig opgaven med at være netværksansvarlig kommune.

Der har fra KKR Nordjylland været kontakt til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende det nordjyske ønske om at være et netværk på 11 kommuner. Fra ministeriets side vil man ikke på forhånd udelukke et netværk bestående af alle 11 nordjyske kommuner. Der er i ansøgningen indføjet, at såfremt antallet giver anledning til et afslag på frikommunenetværket, vil en gruppe bestående af færre kommuner tage over.

Tilsvarende har Social- og indenrigsministeriet lagt vægt på en vis geografisk spredning, ligesom der vægtes en variation i størrelse. Også på dette punkt kan den nordjyske ansøgning blive udfordret. Der er i ansøgningen argumenteret for ét kommunenetværk i Nordjylland, fordi vi som region har særlige udfordringer, og fordi vi i Nordjylland har en lang og god tradition for at samarbejde. Hvad angår spørgsmålet om geografisk spredning argumenteres for, at netop på beskæftigelsesområdet giver det mening at være i netværk med nabokommuner, idet vi i Nordjylland er et sammenhængende arbejdskraftopland og dermed kan være hinandens løsning på de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Desuden har AMK Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg, ligesom RAR Nordjylland vil kunne have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes og bidrage til at udbrede erfaringerne.

I forhold til spredning i størrelse er det vurderingen, at dette ikke volder udfordringer, da kommunerne i Nordjylland har varierende størrelse.

Præmisser for netværket og forsøgene

KKR har defineret temaet som beskæftigelse og integration, og at formålet bl.a. er at sikre en mere fleksibel og effektiv indsats. Der vil derfor blive lagt op til, at der søges om tilladelse til at fjerne en række lovmæssige barrierer, der i dag reducerer muligheden for at kunne gennemføre denne mere effektive indsats.

Fra centralt hold er der sat følgende begrænsninger i forhold til, hvad kommunenetværkene kan forvente at kunne få tilladelse til:

• Ændringen vil ikke ændre på kommunernes økonomi, hvorfor der ikke kan forventes ændringer i hverken finansieringsgrundlaget eller i mulighederne for at påvirke ydelser til borgerne
• Ændringen må ikke påvirke borgerens retssikkerhed, hvorfor ændringen ikke må føre til, at borgeren stilles ringere, end lovgivningen betinger i dag

Ressourceforbrug

I frikommunenetværket vil de enkelte kommuner deltage i et eller flere forsøg. Det konkrete antal beslutter kommunerne selv. Det er svært at vurdere ressourceforbruget i de enkelte forsøg og dermed give et generelt billede af forbruget, bl.a. fordi at forsøgene vil kunne variere i omfang og indhold.

Fælles vurderes det dog, at der skal anvendes administrative kræfter på ansøgningerne, planlægning, møder i ministeriet, markedsføring (oplæg, udarbejdelse af rapporter, møder), opfølgning på effekter, evaluering samt møder i netværket. En større kommune, der tidligere har deltaget i et frikommuneforsøg har vurderet, at de har anvendt godt 1/3 årsværk på frikommuneforsøget, men dette afhænger igen af, hvor meget energi man f.eks. vil bruge på markedsføringsdelen.

Uanset ressourceforbrugets omfang er det ikke umiddelbart vurderingen, at forsøgene på den korte bane vil give mulighed for administrative effektiviseringer med økonomiske besparelser til følge for den enkelte kommune. Det vurderes, at forsøgene derimod vil give kommunerne mulighed for at bruge de administrative ressourcer mere optimalt til den ”rigtige” indsats. Derved bør der kunne opnås økonomiske besparelser ved, at kommunerne med en mere fokuseret og effektiv indsats og optimal udnyttelse af ressourcerne forventes at kunne nedbringe udgifterne til forsørgelse, fordi ledige, syge og andre målgrupper hurtigere kommer i beskæftigelse med forsøgene.

Forslag til forsøg

Der er i Nordjylland arbejdet med et udkast til idékatalog, der rammer ind under følgende temaer:

• Kvalificeret arbejdskraft generelt
• Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling
• Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på integrationsområdet

Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når der er kommet svar fra Social- og Indenrigsministeriet vil netværket arbejde videre med at konkretisere ideerne og fremlægge disse for kommunalbestyrelserne inden, der ansøges om at lave forsøg.

Samarbejde i netværket

I ansøgningen redegøres for et netværk, der samles og ideudvikler, vidensdeler og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang 1. november 2016.

Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer, som godkendes under de enkelte forsøg, men det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, om der ønskes at anvende muligheden. Derudover kan der i visse forsøg arbejdes med ”kontrolgruppe” forstået således, at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling.

For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune.

Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til:

- At deltage i netværksmøder, konferencer mv.

- At deltage i minimum en forsøgsgruppe / et forsøg

- At være koordinerende kommune for minimum en forsøgsgruppe

Frikommunenetværket indebærer således en række opgaver for de deltagende kommuner, hvorfor der ikke på den korte bane forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget gerne skal medvirke til at opnå.  

Den netværksansvarlige kommune forpligter sig yderligere til som netværkskommune at indkalde til møder, konferencer mv. samt sikre dialogen med ministeriet.

Tidsplan

Frem mod fremsendelse af ansøgningen den 1. maj 2016 gælder følgende tidsplan:

se sagsfremstilling.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. april 2016, pkt. 26:

Et flertal bestående af Søren Konnerup, Holger Pedersen og Jens Laurits Pedersen godkendte indstillingen.

Henrik Christensen og Lars Hørsmann kunne ikke godkende indstillingen.

Den Sociale Fællesliste ønsker ikke, at Rebild Kommune skal indgå i frikommuneforsøg.