Udvalget for Teknik og Miljø, 8. juni 2016, pkt. 117:

Godkendt.

Ingen

Lokalplan nr. 301 giver mulighed for etageboliger i op til 2½ etager og/eller rækkehuse i 1 etage. Indretning/bebyggelse af området kan ske i samme stil som resten af Linde Alle, så området kan fremstå som en samlet bebyggelse. Lokalplanområdet får vejadgang fra Linde Alle via Solvang.

Lokalplan nr. 301 stiller krav om en støjvold mod vejen mod nord, som fører til Støvring Ådale. Lokalplanen giver mulighed for - men stiller ikke krav om - et støjhegn mod Hobrovej, som dog skal dækkes af en beplantning.

Lokalplanens § 6.6 stiller krav om, at boliger ud til Hobrovej skal opføres med den lange facade langs Hobrovej. Grundejer ønsker, at dette kun gælder for etagebebyggelse, så rækkehuse kan opføres med gavlen mod Hobrovej i princippet som vist på vedlagte situationsplaner (ideoplæg).

Boligerne langs Hobrovej er næsten alle opført med den lange facade langs vejen som randbebyggelse – dog ikke trukket helt ud til vejen. Denne randbebyggelse giver en opfattelse af, at man kommer til den mere centrale del af Støvring. Dette billede ændrer sig nord for rundkørslen mellem Hobrovej og vejen til Støvring Ådale. Nord for rundkørslen er primært erhvervsbebyggelse, som er trukket tilbage fra vejen, hvilket giver et mere åbent præg og indtryk af, at man endnu færdes i udkanten af Støvring.

Center Plan, Byg og Vej mener, at der bør stilles krav om, at boliger ud til Hobrovej skal opføres med den lange facade langs Hobrovej. Det vil også give boligerne bedre orientering i forhold til solen. Navnlig boligerne hvis haver vender mod nord, vil ligge meget i skygge.

Boligen på Hobrovej 23 - som ligger lige nord for lokalplan nr. 301 - har en sydvendt overdækket altan på 1. sal ca. 2,5 m fra skel, som bruges til ophold (se vedlagte foto). Orienteres rækkehusene mod nord kan beboerne på Hobrovej 23 se lige ind i deres stuer.

Opføres rækkehusene med gavlen mod Hobrovej vil det være nemmere at skærme haverne mod vejstøj. Herudover mener grundejer, at det vil samle den eksisterende bygningsmasse og give en lethed set ind i området fra Hobrovej frem for en lang lukke facade.

Ønsker Byrådet, at det kun er etageboliger, som kræves opføres langs Hobrovej, skal lokalplanens § 6.6 skrives om, så den kun gælder for etageboliger, inden lokalplanen sendes ud som forslag i offentlig høring.

- at varmeprojektforslaget godkendes iht. projektbekendtgørelsens § 3.

- at ejendommene pålægges tilslutningspligt iht. tilslutningsbekendtgørelsens § 2.

- at ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, skal tilsluttes fjernvarmenettet på det tidspunkt, hvor væsentlige varmeinstallationer i ejendommen skal udskiftes, når udskiftningen foretages inden udløbet af fristen for tilslutning til fjernvarme iht. tilslutningsbekendtgørelsens § 12.

Udvalget for Teknik og Miljø, 8. juni 2016, pkt. 118:

Godkendt.

Varmeværket kan søge kommunal garanti

Projektforslag for udvidelse til Hjedsbæk (december 2015) udvider Aars Fjernvarmes forsyningsområde til Hjedsbæk som vist på projektforslagets bilag 1.

Samtidig pålægges ejendommene tilslutningspligt. Visse ejendommen fritages for tilslutningspligt jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1. Det gælder bl.a. hvor bygninger opvarmes ved medvarende energianlæg (fx varmepumper eller pillefyr), lavenergibygninger, bygninger hvor omstillingen til fjernvarme vil være meget dyr mv. Herudover gives der dispensation til folkepensionister. Efter varmeprojektet er godkendt, fritager forvaltningen de ejendomme, som har krav herpå, og der gives dispensation til folkepensionister.

De ejendomme som pålægges tilslutningspligt, skal tilsluttes inden for 9 år. Hvis en ejendom får udskiftet væsentlige dele af deres varmeinstallation, kan de dog kræves tilsluttet inden for 9-års fristen jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 12. Én af boligejerne har søgt om en fristforlængelse frem til år 2036, da de i 2010/2011 fik nyt oliefyr. Center Plan, Byg og Vej finder, at fristen på 9 år må være tilstrækkelig.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomi og brugerøkonomien ved gennemførelsen af varmeprojektet. Brugerøkonomien afhænger dog af den konkrete bygning. Der er i projektet kun regnet med et standardhus. Da varmeværket opererer efter et hvile i sig selv princip, vil den forbedrede selskabsøkonomi komme forbrugerne til gode.

Der er indkommet 1 indsigelse fra ejerne af en af de berørte ejendomme. Indsigelsen går bl.a. på, at der i projektforslaget står, at nogle af husene har oliefyr, hvor de fx har pillefyr. Herudover nævnes bl.a., at indsigers hus bruger mindre varme end standardhuset brugt i projektforslaget. Indsiger har et stokerfyr, som automatisk fritager dem fra tilslutningspligten.

I projektforslaget stammer oplysningerne om de eksisterende boligers opvarmning fra Bygnings- og boligregisteret (BBR). Det har efter projektforslagets udarbejdelse vist sig, at der var fejl i registreringerne ved flere af ejendommene. Fejl i BBR er ikke uhørt, men det er det bedste vi har. Forvaltningen har besøgt alle ejendomme, hvor vi har haft mistanke om, at oplysningerne i BBR om varmekilderne ikke er korrekte. Projektet vurderes stadig at have god selskabsøkonomi.

Boliger kan afvige fra standardhuset brugt i beregningerne. Man er bare nødt til, at regne med et standardhus for at man kan sammenligne forskellige opvarmningsformer og varmeværker.