Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at lokalplan nr. 83 aflyses for ejendommen Østervænget 11A efter planlovens § 33, stk. 2.

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. september 2016, pkt. 166:

Et flertal af Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Thomas Simoni Thomsen og Jeppe Ugilt ønskede at godkende aflysningen af lokalplan nr. 83 som indstillet.

Morten Lem og Allan Busk ønskede ikke på det foreliggende grundlag at godkende aflysningen af lokalplan nr. 83.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 83 kan ophæves efter planlovens § 33, stk. 2 uden der udarbejdes en ny lokalplan. Ejendommene vil da blive administreret på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelse og de generelle bestemmelser i bygningsreglementet for byggeri med videre – herunder bygningsreglementets regler om ”byggeretten” og helhedsvurderinger. Kommuneplanen udlægger bl.a. ejendommen til boligformål. Ønskes der efterfølgende at opføres bebyggelse, som medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, skal der først laves en ny lokalplan (lokalplanpligt). Ellers kan der gives byggetilladelse ud fra reglerne i bygningsreglementet.

Det vurderes, at det ikke vil udløse lokalplanpligt, hvis bebyggelsesprocenten ikke overstiger 30.

Der er modtaget høringssvar fra ejerne af Østervænget 9 og 11 (genboerne mod nord og vest).

Høringssvar

Forvaltningens bemærkninger

 1

Naboer har indrettet sig efter forventning om, at Østervænget er et parcelhuskvarter, og at der kommer 2 parcelhuse som fastsat i lokalplanen.

 2

Den smalle indkørsel til grunden kan ikke håndtere den øgede trafikmængde.

Der laves en fælles parkeringsplads ud til Østervænget. Der er ca. 3,6 m til at lave en asfaltrampe og indkørsel. Indkørslen kan være lidt smal, hvis en bil på vej ud, møder en på vej ind på parkeringspladsen. Der kan evt. laves fælles affaldsstand tæt ved Østervænget, så renovationsvognen ikke skal ind på parkeringspladsen.

 3

3 dobbelthuse vil bryde den parcelhuslinje, der naturligt er på vejen og i området i dag. Bebyggelsesprocenten vil stige i området, og parcelhuskvarteret forsvinder.

Der er kun parcelhuse på Østervænget. Ejendommen grænser op mod rækkehuse mod syd (Alstrupparken). Ejendommen er meget centralt placeret i Støvring. Det er ikke tanken at give lov til mere byggeri, end hvad der ligger indenfor byggeretten for parcelhuse med hensyn til bebyggelsesprocent, højde mv. Bebyggelsesprocenten for ejendommene på Østervænget ligger mellem 15 og 27 og på 20 for ejendommene som helhed.

Høringssvaren er sendt til udtalelse ved ejer, som bl.a. udtaler, at boligerne fortrinsvis er tiltænkt seniorer med 1 eller 2 beboere. Mange seniorer har ikke bil, og ejer mener ikke,  at der vil blive problemer med trafikken i området. Der tales om max 6 biler. Forvaltningen kan hertil bemærke, at der vil blive stillet krav om 2 parkeringspladser per bolig (i alt 12 pladser) jf. Kommuneplan 2013.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ejeren af Østervænget 11A i Støvring har anmodet om, at lokalplan nr. 83 aflyses for ejendommen, så den alene administreres ved kommuneplanen. Ejeren ønsker en aflysning af lokalplanen, for at kunne opføre 6 boliger på hver ca. 90 m2 i form af 3 dobbelthuse.

Lokalplan nr. 83 udlægger ejendommen til 2 parcelhuse. Kommuneplanen udlægger ejendommen til centerformål herunder boligformål.

Aflysningen af lokalplanen har været i høring ved de nærmeste naboer. Der er modtaget 2 høringssvar imod aflysningen fra naboer, hvor 1 af dem også er en underskriftsindsamling. Høringssvarene er kort refereret nedenfor.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Allan Busk og Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen .

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at sende tillæg til Affaldsplan 2014-24 i høring i 8 uger indtil 17. november

Udvalget for Teknik og Miljø, 7. september 2016, pkt. 161:

Godkendt som indstillet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet udkast til tillæg til Affaldsplan 2014-24. Tillægget beskriver den nye indsamlingsordning for affaldstyperne småt metal, plast, papir og pap.

Ny indsamlingsordning for genanvendeligt affald

Der indføres indsamling af plast, metal, papir og pap i stedet for den nuværende papirindsamling.

Alle boliger får leveret materiel: 1 x 240 L grå container med skillevæg og låg. Skillevæggen deler containeren i to kamre. Det ene kammer er til plast og metal. Det andet kammer er til papir og pap.

Plast og metal er f.eks

  • Plastikposer
  • Plastdunke- og flasker, fx fra saft eller juice eller shampoo
  • Plastikbøtter, fx køkkenudstyr, beholdere fra is eller yoghurt
  • Æggebakker af plast
  • Plastbakker fra madvarer, fx kød eller frugt
  • Sølvpapir
  • Konservesdåser
  • Øl- og sodavandsdåser
  • Bestik, søm, skruer og lignende småt metal

Papir og pap er f.eks.

  • Aviser, ugeblade, reklamer
  • Bøger, paperback uden hårdt omslag
  • Kopipapir, breve kuverter
  • Småt emballagepap
  • Pap fra madvarer, fx morgenmad, kattemad
  • Skoæsker
  • Æggebakker af pap
  • Pap fra køkken- og toiletrulle

Ved boligforeninger o.l. hvor beboerne i dag har fælles materiel til papiropsamling, vil det stadig være muligt med fælles materiel.

Containeren med det genanvendelige affald vil blive tømt en gang om måneden. Tømmedage kan ses på kommunens hjemmeside og i Affaldshæftet. Efter tømning køres affaldet til sortering på modtageanlæg. Affaldet genanvendes til fx andre emballageprodukter.

Indsamlingen finansieres via en årlig takst pr. bolig for ordningen. Taksten fastsættes hvert år på baggrund af de faktiske udgifter.

Nye containere bringes ud august/september 2017. Den nuværende papircontainer hjemtages, når den nye container leveres.  Containerne ejes af Rebild Kommune.

Ordningen forventes at starte med indsamling 1. oktober 2017.

Offentliggørelse og høring

Tillægget er tilgængeligt digitalt sammen med Rebild Kommunes Affaldsplan og på hjemmesiden. Høringen annonceres i ugeaviser, på hjemmesiden og på Facebook. Forvaltningen planlægger borgermøder i høringsperioden.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Såfremt Byrådet på møde d. 1. september 2016 (sag 134) vælger at følge Udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalgets indstilling om at vedtage en ny indsamlingsordning af emballageaffald ved husstandene i Rebild Kommune, skal der udarbejdes et tillæg til affaldsplan. Udkast til tillægget fremlægges her til godkendelse. Tillægget sendes herefter i offentlig høring i 8 uger og fremlægges til endelig vedtagelse i november.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0