Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at den manglende læbeplantning etableres og at det finansieres fra byggemodningskontoen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. maj 2016, pkt. 96:

Indstillingen blev godkendt.

Allan Busk  deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomi

Beplantning af de manglende arealer: 120.000 kr.

Sagsfremstilling

Boligområdet Mølhøjvangen er byggemodnet over 3 etaper - den sidste umiddelbart efter kommunesammenlægningen. Der er udarbejdet en samlet beplantningsplan for hele området, men kun ca. halvdelen af arealet er blevet tilplantet.I forbindelse med overdragelse af fællesarealer (og den medfølgende drift heraf) beder grundejerforeningen Rebild Kommune tilplante de manglende områder iht. den udarbejdede beplantningsplan. Den manglende beplantning udgør ca. 5.000 planter i varierende størrelser. Forvaltningen har indhentet tilbud på arbejdet fra driftsenheden på ca. 120.000 kr., hvilket vurderes at være en rimelig pris. Disse ønskes derfor frigivet.Byggemodningskontoen er stadig åben, og det foreslås derfor at læbeplantningen finansieres fra denne.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I forbindelse med overdragelse af fællesarealer i boligområdet Mølhøjvangen beder grundejerforeningen kommunen om, at tilplante arealer der ikke forbindelse med byggemodningen er blevet det. Der er indhentet tilbud og midler hertil ønskes frigivet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling


at Byrådet beslutter:

- at Klima Rebild gentages i 2017

- at der inden for rammen til Klimaindsats (Anlæg) bevilges og frigives 100.000 kr. til projektet i 2016/2017

Kultur- og Fritidsudvalget, 10. maj 2016, pkt. 49:

KFU indstiller sagen til byrådet som indstillet.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. maj 2016, pkt. 81:

Indstillingen blev godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Børne- og Ungdomsudvalget, 11. maj 2016, pkt. 52:

Børne- og Ungdomsudvalget indstiller sagen til Byrådet som indstillet af forvaltningen.

Økonomi

Afholdt inden for den afsatte ramme på 100.000 kr.

Hvis det besluttes at afholde Klima Rebild igen, anslår forvaltningen, at der skal afsættes 100.000 kr. til diverse udgifter i forbindelse med afviklingen af Klima Rebild 2017.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune og Det Grønne Råd har afviklet Klima Rebild for tredje gang i uge 10 og 11 i 2016.

Fokus i 2016 har været: Hvad kan du selv gøre for at forbedre klimaet og dit eget CO2-aftryk? Hvordan gør vi klima og bæredygtighed nærværende for den enkelte borger?

I forhold til 2015 har der i 2016 været endnu flere aktiviteter/arrangementer. Programmet for ugerne er vedhæftet som bilag. Over 40 forskellige foreninger, organisationer, virksomheder, skoler, institutioner og forvaltninger har på forskellig vis deltaget i planlægning og afvikling af de mange arrangementer.

I planlægningsprocessen har der løbende været afholdt projektgruppemøder, hvor alle arrangører har haft mulighed for at udveksle ideer og give hinanden sparring på aktiviteter og arrangementer.

Hovedkonklusionerne fra projektgruppens evaluering er, at der generelt er stor tilfredshed med form og indhold i de afholdte arrangementer/aktiviteter. Arrangørerne oplever, at deltagerne virkelig engagerer sig, og at de forbipasserende, fx i SuperBrugsen, tager imod informationer med stor interesse for emnet. Til nogle arrangementer har deltagerantallet været lavere end arrangørerne havde forventet, hvilket giver anledning til overvejelser om, hvilken type arrangementer, der skal satses på, og hvordan de skal markedsføres, hvis det besluttes at afholde Klima Rebild igen i 2017.

Der har været stor deltagelse af børn og unge gennem institutioner, skoler og ungdomsskole og et arrangement som Byttemarked på Kulturstationen tiltrak ca. 450 besøgende.

Der er blevet annonceret for Klima Rebild via Kulturen, lokalaviserne, kommunens hjemmeside samt Klima Rebilds og kommunens facebooksider.

Både før under og efter klimaugerne har der været rigtig god omtale af Klima Rebilds arrangementer/aktiviteter i samtlige lokalaviser, Nordjyske samt Kulturen.

Der er flere andre kommuner, som har vist interesse for ”konceptet” Klima Rebild, fordi det er særligt for Rebild Kommune, at vi udbreder information om klima og bæredygtighed gennem samskabelse med så mange forskellige aktører.

I styregruppe og projektgruppe er der enighed om at Klima Rebild er inde i en positiv udvikling, og at der er potentiale til at nå længere ud end det har gjort de første tre år. Man vil gerne arbejde for at involvere skoler og daginstitutioner endnu mere og på den måde gøre Klima Rebild nærværende for endnu flere borgere i kommunen. Styregruppen ønsker at fastholde fokus på hvad den enkelte borger selv kan gøre for at forbedre klimaet og sit eget CO2-aftryk

Ressourceforbrug

  • De 100.000 kr. der var afsat til projektet har dækket udgifter i forbindelse med afvikling og markedsføring af klimaarrangementerne.
  • Et ukendt, men rigtig stort antal frivillige timer.
  • Ca. 200 timer til styregruppemøder og projektledelse.
  • I de øvrige forvaltninger samt på skoler og i daginstitutioner er der naturligvis også brugt personaleressourcer, men timerne er ikke talt sammen, da de er anvendt på aktiviteter og opgaver, der skulle have været gennemført under alle omstændigheder. De har bare været timet, så de kunne bidrage til at sætte fokus på klima i netop uge 10 og 11.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0