Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af politikforslag

Byrådet besluttede den 30.april 2015, at der skal udarbejdes en integrationspolitik for Rebild Kommune. Kommissorium for arbejdet, herunder proces- og tidsplan, blev efterfølgende godkendt. Det er besluttet, at målgruppen for integrationspolitikken er flygtninge, indvandrere og efterkommere.

Arbejdsmarkedsudvalget har i september 2015 fastlagt en integrationspolitisk vision, overordnede mål og fire centrale temaer, som har været rammen for udarbejdelsen af forslaget til integrationspolitikken.

En fælles temadag blev holdt i november 2015. Alle relevante interessenter var inviteret til at komme med input til integrationspolitikken for derigennem at skabe et bredt ejerskab til politikken, når den skal implementeres. Byrådsmedlemmer, lokale råd, repræsentanter fra flygtninge, frivilligegrupper, forvaltningen, erhverv, samarbejdspartnere m.fl. deltog i temadagen. På temadagen blev der taget udgangspunkt i visionen, de overordnede mål og fire temaer, som var fastlagt af Arbejdsmarkedsudvalget.

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et forslag til en integrationspolitik for Rebild Kommune, for perioden 2016-2020. Forslaget til integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken indeholder vision, værdier, mål og bidrag til handlinger. Politikken beskrives i fire temaer: "Modtagelse og bosætning", "Børn og unge", "Job og uddannelse" og "Seniorliv".

Høring af forslaget og den videre proces

Forslag til integrationspolitikken sendes i fire ugers offentlig høring i februar 2016. Forslaget sendes til alle, som deltog på temadagen. Derudover sendes forslaget i høring i relevante lokale råd som Lokalt Arbejdsmarkedsråd (LAR), Erhvervsudviklingsråd, Fritidsrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet, Ældreråd m.fl. Offentligheden gøres opmærksom på høringen via kommunens fælles annonce "Din kommune informerer" og på Facebook. Politikforslaget kan hentes på kommunens hjemmeside, når høringen begynder.

Efter høringsperioden behandles de indkomne høringssvar.

Den endelige politik forventes politisk behandlet i april 2016.

Forslag om etablering af et integrationsråd i Rebild Kommune sendes til politisk behandling i april 2016.

Offentliggørelse af den endelige politik forventes i maj 2016.

Implementering af politikken

Forvaltningen foreslår, at implementering af politikken følges op af:

  • Handlingsplaner på forvaltningsområderne for at sikre målene nås. Udarbejdelsen af handlingsplaner sættes i gang, når politikken er godkendt. Forslag til kommunale konkrete handlinger behandles derefter i relevante politiske fagudvalg.
  • En årlig status på resultatmålene, som sendes til politisk orientering - første gang i foråret 2017.
  • En midtvejsevaluering, som afholdes som et evalueringsseminar med inddragelse af relevante interessenter - i foråret 2018.  
  • En slutevaluering foråret 2020. Dels med henblik på at følge op på målene, dels ift. stillingtagen til en politik for området fremadrettet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Byrådet har den 30.april 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en integrationspolitik for Rebild Kommune. Forvaltningen har udarbejdet et forslag med baggrund i tidligere beslutning omkring vision og overordnede mål samt input fra temamødet med relevante interessenter i politikken.

Det indstilles, at forslaget godkendes og sendes i fire ugers høring. Det indstilles ligeledes, at integrationspolitikken følges op af handlingsplaner, en årlig status på resultatmålene og en midtvejsevaluering.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Allan Busk forbeholder sin stillingtagen.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at Sundhedsudvalget drøfter indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sundhedsudvalget, 12. januar 2016, pkt. 8:

Et flertal på 4 bestående af Jeanette Sagan, Annette Søegaard, Per Vilsbøll og Jens Laurits Pedersen indstiller forvaltningens beslutningsforslag 3.Henrik Christensen ønsker beslutningsforslag 4.

Økonomi

 Alternativ 1: Forsøgsprojekt med levering af varmholdig mad til ældrecentrene  

I budget 2016 er der afsat i alt 3 mio. kr. over en toårig periode til den nye produktionsform i produktionskøkkenet.

Samlet set er der engangsudgifter til biler, varmekasser og pavilloner for 1,3 mio. kr.

De årlige driftsudgifter forventes at ligge på omkring 1,4 mio. kr., ud fra de forventede udgifter på området.

Nedenstående budgetoversigt er lavet med udgangspunkt i, at den varme mad serveres til frokost. Hvis maden skal leveres varm om aftenen i stedet for til frokost, vil det betyde flere udgifter til aftenvagtstillæg, og det årlige forbrug vil dermed blive ca. 0,2 mio. kr. højere, svarende til 0,4 mio. kr. over de to år.

Udvidelse af køkkendrift - budget 3 mio. kr. i to budgetår

Engangsudgifter

Driften pr. år

Køb af to biler

400.000

Køb af 33 varmekasser

582.900

Køb af maskiner

150.000

Salg af eksisterende bil

-120.000

Køb af opbevaring til containere og bokse

130.000

Ansættelse af 20 timers til rengøring og opvask

160.000 

Ansættelse af EGU-elev

90.000

Ansættelse af 60 timers køkkenassistent

540.000

Ansættelse af 30 timers chauffør

220.000

Flere timer i weekenderne og helligdage (weekend-/helligdagstillæg

400.000

Mere kørsel - diesel, reparationer og vedligehold

120.000

Besparelser på indpakninger

-120.000

Indkøb og opsætning af to pavilloner

 200.000

I alt

 1.342.900

1.410.000

Over projektets to år, vil forbruget løbe op på 4,1 mio. kr. i engangsudgifter og driftsudgifter, hvilket er 1,1 mio. kr. mere end der er afsat budget til over de to år.

Over to år

Forventet forbrug 2016

Forventet forbrug 2017

Budget 2016-2017

Samlet afvigelse

I alt

 2,7

 1,4

3,0

 -1,1

- = merforbrug

Alternativ 2: Investering i produktionskøkkenet og forsøgsordning med madproduktion på et enkelt ældrecenter

 

Dette forslag vil kræve en investering i produktionskøkkenet på 1,3 mio. kr., samt en årlig udgift på 0,4 mio. kr. til Bælum Ældrecenter. Herudover vil det være nødvendigt med indkøb af gryder, pander og service til 20.000 kr. Det vil således samlet koste 1,7 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. 2016. Forslaget vil derfor kunne holdes indenfor rammen på 3 mio. kr. i 2016-17.

Byrådet har afsat 3 mio. kr. i 2016 og 2017 til forsøgsprojektet. Som det fremgår af økonomiafsnittet medfører valg af alternativ 1 en finansieringsudfordring på samlet 1,1 mio. kr. i 2016 og 2017. Sundhedsudvalget kan således vælge:

  1. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2016.
  2. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler alternativ 1 og at der tilføres forsøgsprojektet en ekstra bevilling på 1,1 mio. kr. i 2016, som finansieres ved en kritisk gennemgang af investeringsoversigten for 2016.
  3. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at alternativ 2 vælges som forsøgsprojekt i 2016 og 2017.
  4. At Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at bevare den nuværende produktionsform, og at kvaliteten af maden i stedet øges ved, at etablere et grovkøkken og udskifte ovne. Denne løsning vil koste i alt 1,3 mio. kr. i 2016 som en engangsinvestering.

Sagsfremstilling

Henvendelse til andre kommuner

Forvaltningen har rettet henvendelse til de andre nordjyske kommuner, med henblik på at undersøge om der evt. kan hentes inspiration fra dem til levering af varmholdig mad. Hjørring og Brønderslev kommuner producerer varm mad i et centralt køkken, og leverer dagligt den varme mad ud til brugerne. Denne produktionsform er mulig hos de to kommuner, fordi de har investeret i de nødvendige køkkenfaciliteter. De resterende kommuner har ikke et produktionskøkken, der er indrettet således der kan leveres varmholdig mad ud af huset.

Herudover har forvaltningen undersøgt om det er muligt, at samarbejde med de omkringliggende kommuner, evt. Mariagerfjord, Vesthimmerland eller Aalborg Kommune om fysiske rammer til madproduktion. Det er ikke fundet muligt at indgå et sådan samarbejde, da ingen af kommunerne har køkkenfaciliteter eller plads til, at det vil kunne lade sig gøre. På samme vis er der rettet henvendelse til køkkenet på rådhuset i Støvring, med henblik på at undersøge om de evt. vil kunne producere en del af maden hos dem. Dette er heller ikke fundet muligt, da dette køkken hverken har plads eller køkkenfaciliteter til at producere mere end den de i dag leverer til rådhusene i Støvring, Terndrup og Nørager.

Madproduktion på fire ældrecentre

I den oprindelige sagsfremstilling blev det foreslået, at den varme mad i ombygningsperioden produceres på fire ældrecentre. Forudsætningen for forslaget var, at der kunne fås en særlig dispensation fra Fødevarestyrelsen. Denne dispensation af Fødevarestyrelsen vurderer forvaltningen kun realistisk i en kort periode, og forvaltningen mener derfor ikke at Fødevarestyrelsen vil godkende produktion af maden på de fire ældrecentre over en toårig periode. Det er dermed ikke en mulighed, at producere den varme mad på de fire ældrecentre.

På baggrund af ovenstående har forvaltningen arbejdet vider med 2 alternative forslag til gennemførsel af forsøgsprojektet.

Alternativ 1: Forsøgsprojekt med levering af varmholdig mad til ældrecentrene  

I budgetaftalen for 2016-19 fremgår det, at forsøg med levering af varmholdig mad til ældrecentrene har til formål at øge kvaliteten af maden. Forvaltningens oprindelige forslag til forsøgsprojektets gennemførsel, har således søgt at tilgodese at være; muligt at gennemføre i produktionskøkkenet, kunne godkendes at Fødevarestyrelsen, og ikke mindst være en forøgelse af kvaliteten af maden til beboerne på ældrecentrene.

Forvaltningen har udarbejdet et alternativt forslag til gennemførelse af projektet, hvor der primært er set på, hvordan den nye produktionsform kan muliggøres i produktionskøkkenet og hvad der kan godkendes af Fødevarestyrelsen. En forøgelse af madens kvalitet har således haft et sekundært sigte.

Alternativ 1 indebærer at der, som alternativ til ombygning af køkkenet, vil kunne lejes to pavilloner til opbevaring af 33 varmekasser. Leje og opsætning af de to pavilloner vil på to år give en samlet udgift på 200.000 kr. (Se en uddybning af denne udgift i bilag). Alternativ 1 indebærer desuden at personalet arbejder i 2-holds skifte.

I stedet for ombygning af køkkenet for at skabe plads til madproduktion, opbevaring af maden og rengøring, kan køkkenpersonalet deles i to hold, som arbejder på forskellige tidspunkter. I det oprindelige forslag med ombygning af køkkenet var udgangspunktet, at personalet på samme tid skulle kunne producere flere typer mad og rengøre urene madcontainere under korrekte forhold. Ved dette forslag er det ikke muligt for personalet at gøre alt dette på samme tid. For at minimere udfordringer i forbindelse med hygiejnemæssige krav, hvor der ikke må være risiko for krydssmitte, er det nødvendigt at dele køkkenpersonalet op i to hold, et daghold og et aftenhold. Aftenholdet forbereder maden og tager opvasken, og dagholdet tilbereder maden færdig og pakker den. Herved vil det være muligt at undgå krydssmitte, idet de forskellige arbejdsopgaver holdes hver for sig. Denne løsning vil kræve ansættelse af mere personale, samt yderligere udgifter til aften-, weekend- og helligdagstillæg. Herudover kan det blive nødvendigt, at bruge eksterne vikarer, ved sygdom, ferie mv.

Løsningen vil kræve en godkendelse af Fødevarestyrelsen.

2-holds skifte vil indebære, at der ikke opnås en optimal udnyttelse af personaleressourcerne, og at en forøgelse af madens kvalitet ikke bliver mulig. Ved opdeling af produktionen i to hold, vil madproduktionen blive opdelt, således der startes på at tilberede noget mad om aftenen, som herefter køles ned og færdigtilberedes dagen efter. Derved vil maden ikke altid være frisklavet, når den leveres til ældrecentrene. Dertil kommer, at alternativ 1 ikke forøger madens kvalitet ved at blive lavet fra bunden. Idet der ikke etableres et grovkøkken, vil man skulle fortsætte produktion med fx. færdiglavede saucer baseret på pulver. Endvidere indgår udskiftning af ovne ikke i alternativ 1, hvilket ville have muliggjort mere mørt kød.

Serviceniveau i forsøgsperioden

I dag serverer fem ud af kommunens ti ældrecentre varm mad til frokost, og fem ældrecentre serverer varm mad til aften.

Det gør sig ved alternativ 1 gældende, at alle ældrecentre skal have leveret den varme mad enten til frokost eller til aften. Det betyder at det enkelte ældrecenter ikke selv kan bestemme, hvornår på dagen de gerne vil have den varme mad. Hvis der skal produceres og leveres varm mad, både til frokost og til aften, vil det kræve at der arbejdes i fire hold, hvilket der ikke plads til i produktionskøkkenet. Det er derfor nødvendigt, at alle ældrecentre får leveret den varme mad på samme tidspunkt. Det vil koste 200.000 kr. mere om året, at servere den varme mad til aften i stedet for til frokost.

Behov for mere personale

Udover det personale der er i køkkenet i dag, er der behov for ansættelse af følgende personale:

  • Køkkenassistent 60 timer om ugen
  • Opvasker/rengøring 20 timer om ugen
  • Chauffør 30 timer om ugen
  • Elev EGU-vilkår

Herudover vil det være nødvendigt med flere timer i weekenderne og på helligdage, hvorfor der vil være yderligere udgifter til tillæg på disse dage.

Alternativ 2: Investering i produktionskøkkenet og forsøgsordning med madproduktion på et enkelt ældrecenter

 

På baggrund af de politiske drøftelser har forvaltningen har udarbejdet et alternativ 2 forslag, hvor der i stedet for levering af frisklavet, varmholdig mad til alle ældrecentrene, investeres i produktionskøkkenet til fortsat levering af køle/vakuum mad, og forsøg med udlicitering af madproduktion til et enkelt ældrecenter.

Køkkenets maskinpark er i dag af ældre dato og slidt ned, og der er derfor ofte behov for hurtige reparationer. Med en investering i produktionskøkkenet, i form af indkøb af nye ovne, etablering af et grovkøkken og indkøb af en pakkemaskine, vil man kunne øge kvaliteten af den køle/vakuum mad der leveres til ældrecentrene i dag.

Ved udskiftning af nuværende ovne til moderne ovne vil man kunne spare 15-18 pct. på mindre svind af kødstykker. Moderne ovne kan programmeres til at stege over nat og derved kan køkkenpersonalet møde ind til kød der er klar til videre håndtering. Der vil opnås en mere ensartet produktion, og derved et mere ensartet produkt til borgerne med den samme kvalitet hver gang. Der vil ligeledes blive frigivet mere tid til tilberedning af tilbehør mm.

Pakning af maden er i dag meget tidskrævende, da det hele foregår manuelt. Ved udskiftning til en automatisk pakkemaskine vil køkkenpersonalet kunne pakke det samme på den halve tid, og hermed frigive tid til råvareforarbejdning og madproduktion. Ved at etablere et grovkøkken, vil køkkenpersonalet kunne producere flere madvarer fra bunden, hvilket vil give en øget kvalitet. Investeringen i køkkenet vil være en engangsudgift på 1,3 mio. kr.

Sideløbende med en investering i produktionskøkkenet, indeholder forslaget et forsøg med udlicitering af madproduktion på et enkelt ældrecentre. Bælum Ældrecenter har i dag de bedste køkkenfaciliteter, og vil derfor være det billigste ældrecenter at gennemføre forsøget på. Ved at servere kold mad til frokost og varm mad til aften vil det give en årlig udgift på 0,4 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetByrådet vedtog den 8. oktober 2015 en budgetaftale for 2016-19. Af budgetaftalen fremgår bl.a. at der, med henblik på at øge kvaliteten af maden på ældrecentrene, skal gennemføres et forsøg, hvor der fra medio 2016 til 31. december 2017 dagligt skal køres ud med frisklavet, varmholdig mad til ældrecentrene. Til forsøget er der afsat 1,5 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. 2017.

Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget blev i december 2015 præsenteret for forvaltningens forslag til gennemførelse af projektet. Dette forslag krævede en ekstra bevilling på 3,2 mio kr. i 2016. Økonomiudvalget besluttede den 9. december 2015, at sagen sendes tilbage til Sundhedsudvalget med ønske om yderligere belysning af projektet.

Forvaltningen har, på baggrund af Økonomiudvalgets tilkendegivelser, undersøgt yderligere muligheder for gennemførelse af projektet, og har beskrevet to alternative forslag til den nye madproduktionsform. Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget drøfter relevante handlemuligheder.

Den oprindelige sagsfremstilling er vedlagt som bilag.

Beslutning

Et flertal på 5 (Venstre, Radikale Venstre) indstiller godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Socialdemokraterne og Den Sociale Fællesliste anbefaler vedtagelse af en revideret model C, hvor ledelsen af hvert af de 4 driftsfællesskaber består af 1 kontraktholder og 2 ældre-centerledere. Merudgiften til de 4 yderligere ledere finansieres inden for Center Pleje og Omsorg.

Søren Søe ønsker en kontraktholder på hvert ældrecenter

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0