Baggrund

I Rebild Kommune er det besluttet, at der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbud - ligesom der gøres for skolerne. Dagtilbudsrapporten er en samlet oversigt, der vurderer kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud og skaber et grundlag for den politiske drøftelse af kvaliteten, som lovbestemt skal forekomme hvert andet år. Dette skal ske med henblik på at vurdere, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af dagtilbudslovens afsnit II: "Dagtilbud til børn indtil skolestart".

Rapportens periode og proces

Rapporten er vedlagt i bilag og beskriver dagtilbud i Rebild Kommune i 2019 med enkelte træk frem til dags dato. I Rebild Kommune følges udgivelse af dagtilbudsrapporten med kvalitetsrapporten for skoleområdet, så kvaliteten af dagtilbud og skole drøftes samtidigt. Udgivelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet for Rebild Kommune skal fremover udgives i lige år, hvor rapporterterne i Rebild Kommune tidligere har været udgivet i ulige år. Derfor udgives der på ny en rapport allerede halvandet år efter seneste rapport og dækker alene primært et år; 2019. Fremover vil rapporten udkomme med et toårigt interval som tidligere, hvorfor den næste rapport vil dække over årene 2020 og 2021

Rapportens indhold er bygget op omkring emnerne: Organisatorisk kvalitet, Faglig kvalitet og Resultatmæssig kvalitet. Disse emner bidrager samlet set til at afdække, hvad der er kvalitet i dagtilbud jf. nyeste forskning.

Institutionerne har bidraget med indhold via læringsdistriktsamtaler med forvaltningen og 'omslag' til deres nye styrkede læreplaner, som udgør deres respektive pædagogiske grundlag. De respektive læreplaners pædagogiske grundlag kan frem til 1. januar 2021 findes her: https://drive.google.com/drive/folders/11iU54BFdMf8f83WfJKpVX-potnSkSMTE?usp=sharing.Efterfølgende vil de være offentligt tilgængelige på dagtilbuddenes respektive hjemmesider. Det pædagogiske grundlag beskriver, hvordan man I det enkelte dagtilbud arbejder med temaerne fra læreplanen. Temaerne vedrører blandt andet leg, læring, børnefællesskaber og dannelse. I Rebild Kommune er der udarbejdet en fælles skabelon til læreplanerne, med henblik på at skabe genkendelighed og en rød tråd i kommunens læreplaner. På den måde bliver det også nemmere for forældre og andre interesserede at orientere sig i de forskellige tilbud, der er i kommunen.

Derudover er der hentet data til rapporten fra kommunens centrale økonomisystem, Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingsenhed og KL. Center Børn og Unges tale/høre-konsulenter har beskrevet kommunens sprogindsats i relation til en ny analyse af kommunernes arbejde med sprogudvikling på dagtilbudsområdet, der er udkommet i maj 2020. Endelig har Team Tilsyn og Udvikling bidraget med deres faglige vurdering af kvaliteten, som de har beskrevet på baggrund af deres tilsyn i institutioner og ved dagplejere.

Dagtilbudsrapportens resultater

Rapporten konkluderer overordnet, at 2019 har været et år hvor implementering af Den styrkede pædagogiske læreplan og decentralisering af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen har været centralt. Generelt er forvaltningens vurdering, at der arbejdes målrettet på at give børnene en hverdag i deres pasningstilbud med fokus på trivsel og udvikling. Arbejdet med den styrkede lærerplan har været med til at sætte yderligere fokus på legen, læringsmiljøet og især på børnenes perspektiv.

Rebild Kommune er fortsat en kommune i udvikling, og der er et stigende behov for pladser til pasning i dagtilbud - især i byerne. Den udvikling har betydet, at der er bygget en ny institution i Støvring samt sket udvidelse af båbe børnehaver og vuggestuer i kommunen. Desuden er der i 2020 sket en udvidelse af antallet af vuggestuer.

I den offentlige debat fylder normering fortsat. Siden 2018 er normeringeringen i Rebild steget i dagpleje og børnehave, mens normeringen er faldet i vuggestuerne. Det betyder, at antallet af børn pr. voksen er steget ved dagplejerne og i børnehaverne, samtidig med at der er blevet færre børn pr. voksen i vuggestuerne i 2019. Rebild Kommune ligger fortsat over landsgennemsnittet med en højere normering (flere børn pr. voksen). Rapporten viser samtidig, at der nu er flere midler pr. barn i dagtilbuddene, og med de yderligere budgettildelinger fra nationalt og kommunalt niveau forventes normeringen af falde yderligere i de kommende år.

I Rebild Kommune har en høj andel af personalet en pædagoguddannelse. I forhold til de nyeste sammenlignelige data lander Rebild Kommune på en 8. plads i pædagog-andel i forhold til resten af landets kommuner (KL, 2020). Jævnfær nyeste forskning, er det et af de parametre, der har størst betydning for kvaliteten i dagtilbud.

Dagtilbuddene arbejder meget med børnenes sproglige udvikling i forlængelse af den politisk vedtagne sprogstrategi. Strategien har i høj grad understøttet en øget kontinuerlig og ensartet indsats for børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddene, hvor alle børn sprogvurderes, som minimum når de er tre år gamle.

I 2019 steg sygefraværet for dagtilbuddene generelt set, men der var tale om store forskelle tilbuddene/institutioner imellem. Der arbejdes konkret med sygefraværet de steder, hvor der er behov herfor både lokalt og samlet set i hele kommunen. Sygefraværet er jf. de nyeste data faldet igen i 2020.

Endelig viser rapporten, at der i Rebild Kommune er meget få skoleudsættelser. Det vurderes i høj grad at tilskrives det store fokus på gode overgange, der er i alle distrikter særligt i og omkring mini-SFO.

Decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning i 2019 har medført, at de lokale kompetencer er kommet tættere på dagplejen, og det er forventningen, at det kan være med til at styrke samarbejde og vidensdeling på tværs af dagtilbuddene, så dagplejere i højere grad kan profitere af de lokale ressourcepersoner, ligesom ressourcepersonerne såvel som medarbejdere i daginstitutionerne får et større kendskab til dagpleje-området.

Tilsynsteamet ser generelt en faglig udvikling i dagtilbuddene fra år til år, hvor dagtilbuddene arbejder konstruktvt videre i forlængelse af dialogmøder med daginstitutioner og dagplejere. Det vurderes i høj grad at være med til at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis i Rebild Kommune til gavn for alle kommunens børn i pasning.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at Dagtilbudsrapport 2019 godkendes.

Baggrund
I forbindelse med evalueringen af tildelingsmodellen for specialundervisningsområdet blev det fra politisk side besluttet at arbejde videre med en række af evalueringens anbefalinger (BY29/8-19 - pkt. 130). Blandt de anbefalinger som det blev besluttet at arbejde videre med, var gennemførsel af en analyse af taksterne på specialundervisningsområdet. Dette med henblik på at sammenholde pris og serviceniveu samt foretage et tjek af, om de eksisterende tilbud matchede målgrupperne på området. Som en ramme for analysen blev der på BFUs møde den 25. september 2019 vedtaget et kommissorium herfor.

Hvordan er analysen gennemført
Med henblik på at kunne foretage en kvalificeret sammenligning af Rebild Kommunes takstniveau med niveauet i andre kommuner blev der indledningsvist indhentet assitance fra KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulenthus). KLKs analyse blev fremlagt politiske den 5. februar (BFU 5/2-20) og pegede overordnet på, at taksterne på Rebild Kommunes specialtilbud ikke lå langt fra sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Udover takstsammenligningen fremkom KLK også med en række anbefalinger, blandt andet at: "Rebild Kommune analyserer, hvorvidt den samlede vifte af tilbud på specialundervisningsområdet matcher behov og tendenser i målgruppen." samt at "Analysen bruges som udgangspunkt for at dykke ned i de enkelte tilbud og vurdere, hvorvidt der er den sammenhæng, Rebild Kommune ønsker mellem udgiftsniveau, målgruppe og forventet serviceniveau i de enkelte tilbud."

På denne baggrund blev der henover foråret gennemført en proces, som indbefattede interviews med kommunens specialtilbud, såvel som med interne og eksterne samarbejdspartnere, brugerorganisationer mv. Det konkrete arbejde med gennemførsel af interviews og den efterfølgende bearbejdning og analyse, er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af bestående af tre skoleledere, leder af PPR samt repræsentanter for forvaltningen (CBU og ØKIT).

Analysens konklusioner
Med baggrund i arbejdsgruppens drøftelser og de indsamlede data konkluderes i analysen følgende:

• Der synes at ligge et potentiale i justeringer i de eksisterende takster, herunder at give mulighed for differentierede takster for S-klasserne, indfase en særlig SFO-takst for specialklasseelever, som benytter SFO, samt reduceret takst for elever i reduceret skema.
• Den nuværende tilbudsvifte synes at være tilstrækkelig og der er overordnet tilfredshed med de eksisterende tilbud. Til gengæld er det vurderet nødvendigt med nye målgruppebeskrivelser for tilbuddene.
• Der er ikke vurderet et behov tilvejebringelse af yderligere mellemformer.
• Det bør undersøges yderligere, om Skoven, da det er et meget specialiseret tilbud,
  skal gå fra decentral til central visitering og finansiering.
• Det foreslås, at AK-klasserne og Skoven fortsat skal være heldagstilbud.
• Kommunens specialtilbud har udover elevernes faglige udvikling, desuden fokus på at gøre eleverne så livsduelige som muligt. Dette skal fortsat være et overordnet fælles fokus, og om muligt skal det styrkes endnu mere.
• Visitationsproceduren skal systematiseres.
• Økonomien på specialundervisningsområdet er under pres, og skolerne oplever det som værende et økonomisk svært styrbart område, idet visitation af elever med behov for et specialtilbud kan medføre store uforudsete udgifter. Udover de “synlige” udgifter til visiteringer, peger analysen desuden på, at udgifterne til specialpædagogisk bistand i over ni timer forstærker det økonomiske pres på skolerne.

I forhold til den sidstnævnte konklusion, vedr. økonomien, anslår analysen et behov for mertilførsel af midler på op til omkring 8 mio.kr.

Udkomme af analysen
Som det ses af analysens konklusioner lægges der op til en række konkrete ændringsforslag, ligesom der peges på ting, der foreslås yderligere undersøgt. Når analysen har været udsendt i høring, med henblik på yderligere kvalificering og perspektivering, vil der blive fremlagt en konkret plan for den videre udfoldning.

Høring
Analysen foreslås udsendt i høring frem til onsdag den 5. oktober.

Forvaltningen indstiller, at analysen vedr. takster, tilbudsvifte og serviceniveau tages til efterretning, og udsendes i høring frem til den 5. oktober.