Hermed en orientering om det forventede regnskab for 2020 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder både myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Samlet er der i 2020 et budget på 74,1 mio. kr. inklusiv overført merforbrug fra regnskab 2019. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 72,1 mio. kr. En stigning på 0,6 mio. kr. siden forrige status. Forventet tilgang resten af året er tilsvarende nedskrevet med 0,6 mio. kr. til 3,2 mio. kr., så Center Familie og Handicap forventer udgifter for samlet 75,3 mio. kr. Det giver et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr.
De disponerede udgifter er steget med 0,6 mio. kr. siden sidste status og fordeler sig sådan:

Center Familie og Handicap er startet med efterregulering af udbetalingerne af tabt arbejdsfortjeneste, idet Folketinget den 20. december 2019 vedtog en ændring af servicelovens regler om tabt arbejdsfortjeneste på grund af en ministeriel fejl, da reglerne blev revideret i 2011. Fejlen i 2011 har medført, at ydelsesloftet siden satspuljeaftalen for 2012 har været fastsat for lavt i forhold til servicelovens ordlyd. Der er dermed blevet udbetalt for lidt i tilskud til de berørte familier i den mellemliggende periode. Ændringen er trådt i kraft den 1. januar 2020 og medfører, at der skal ske efterregulering i sager tilbage til februar 2017. Center familie og handicap kender ikke det samlede resultat af reguleringerne og derfor indgår udgiften til efterregulering ikke i det forventede merforbrug på 1,2 mio. kr. Der er 50% statsrefusion på tabt arbejdsfortjeneste.